lørdag den 16. marts 2019

Det blide morgenlys

Lørdagen startede med sol. Eller i al fald uden regn - solen var bag et let skydække, og haven var svøbt i et blidt morgenlys. Planterne stod og sundede sig, vandmættede, men uden mén. Sandjorden fornægter sig ikke, trods de store mængder vand vi har været velsignet med, var vandet trukket ned og væk. Haven er skyllet ren.


De blå krokus er færdige, de hvide står endnu. Hyacinterne er klar til at tage over.


De svovlgule anemoner trænger sig også på - jeg må vist have fjernet det tykke bladdække for at give dem plads.


Formiddagen er blevet tilbragt i drivhuset.


Jeg har priklet de små riddersporer. De blev sået i efteråret, og nu havde de fået deres første rigtige blade. Så nu står her en bakkefuld små bitte, blå riddersporer.


Jeg fandt også æsken med sommerblomstfrø frem. Mange af frøene skal spire indendørs, og nu kom første omgang i jorden. Pladsen inde er begrænset, så lige så snart de er spiret, ryger de ud i drivhuset til fordel for næste omgang frø.


Derfor er det med at ramme det rigtige tidspunkt, for det nytter ikke noget, det er alt for koldt i drivhuset, når de kommer ud. I år er jeg startet lidt før, end jeg plejer - jeg håber, det går an!


I drivhuset trives pluksalaten vældig - snart skal vi smage salat af egen avl igen!

mandag den 11. marts 2019

Blomster og fest hører sammen

Når vi fejrer, hvad fejres kan, hører der blomster med. Som jeg før har fortalt, er vores nabo lige fyldt 75 - og på dagen havde jeg lavet borddekorationer - du kan se dem her.
I lørdags var det så vores tur til at fejre fødselaren, og endnu engang blev jeg spurgt om, jeg ville kreere lidt til bordet. Og det gør jeg gerne.


Denne gang blev de holdt i grønt, creme og sart gul - friske forårsnuancer. Der kan laves fine dekorationer på mange måder, men disse er helt traditionelle i oasis. Jeg starter med at dække oasis med grønt, det er bare om at gå en tur i haven - jeg har brugt broget benved, kirsebærlaurbær, buskbom og en smule asparagus fra en potteplante.


Jeg er vild med at arbejde med blomsterne - og jeg synes, det er sjovt at finde de helt rigtige farver og kombinationer.


Fødselaren og hans kone var glade for resultatet, og vi fik fejret ham behørigt.

søndag den 10. marts 2019

Endelig sol igen

Søndag blev endelig dagen, hvor blæsten havde lagt sig, og bygerne blev færre. Jeg har været i haven i mere end 3 timer, for det meste i sol og tørvejr.


Mine roser blev forkælet med lidt rosenjord. Det er også tid til at gøde dem første gang snart. Klatreroserne blev klippet, og der blev ryddet op i endnu et par bede. En stor græs blev gravet op, delt og plantet på ny. Sommerfuglebuskene blev også klippet. Der er nok at tage fat på derude - og heldigvis for det!


Jeg fik såmænd også sat kartofler! Sidste år var det en stor succes med tidlige kartofler fra de 2 spande - og vi kunne høste 3 gange af de små lækkerbiskner. I år prøver jeg en ny metode. Lidt jord i bunden, 3 forspirede kartofler i, og så er spanden blevet fyldt halvt op af jord. Når så kartoflerne bryder igennem, fyldes spanden helt op med jord. Det skulle øge antallet af kartofler - så det skal prøves!


Efter 3 timer i haven ryddede jeg op og gik ind, og lige så snart jeg var kommet ind, brød et voldsomt haglvejr løs. Snart var havens bede hvide. 5 minutter senere skinnede solen dejligt igen. Vi har næsten været hele vejrregisteret igennem i denne weekend!

fredag den 8. marts 2019

Sus i skørterne

Uhh, det er koldt derude i dag! Lidt sol ind imellem, men bare mest blæst. Blæst som i temmelig meget blæst. Sådan gennem-marv-og-ben-blæst. Flyvende-tagsten-blæst. Hold-godt-fast-i-rattet-blæst. Bliv-inde-blæst!

Så det var med sus i skørterne, der blev taget billeder i dag.


I krydderurtebedet står purløg frisk og grøn.


Akelejerne ruller deres blade ud og fylder allerede godt i bedene.


I krukkerne er der trængsel af perlehyacinter.


Det lover godt.


De allerfleste stauder er klippet ned, men derudover er der ikke sket ret meget i haven. Det har ligget helt stille hele ugen. Og dagens blæst lokker mig bestemt ikke derud. Men måske kan jeg få gang i noget såning i weekenden. Så kan jeg stå inde i drivhuset og hygge, men det suser rundt om hjørnerne.

mandag den 4. marts 2019

Skjulte haver

Jeg har flere gange opdaget dejlige haver, som jeg ikke anede lå lige der, selvom det er i mit lokalområde, og jeg ofte kører forbi. De ligger ind ad små grusveje eller lidt væk fra vejen.


Sådan én har jeg igen fundet i denne weekend. Denne gang langt inde i skoven, og nedad en snoet skovvej - indtil der åbenbarer sig en stor lysning med tilhørende eng. Her ligger et hus med en stor og spændende have. Der er drivhus, pavillon, sø, snoede stier, rosenbede og masser af spændende planter.


Grunden til, at jeg havnede der, var, at jeg havde set én sælge primulaer på Facebook til en billig penge - og så lige i nærheden. Min nysgerrighed var vakt, og sådan mødte jeg Gretha, fik en haverundvisning og en aftale om at komme igen! Og jeg er nødt til at komme igen, for den have vil jeg gerne se, når det hele for alvor er i gang. Og så viste det sig, at Gretha sælger mange andre planter, hun selv formerer op.


I denne omgang købte jeg 2 klumper primulaer til 20,- kr. stykket. Der er både en lys lilla og en hvid. De er meget tidlige og stod i fuldt flor i Grethas have. Nu er de delt og plantet i grupper langs skovstien her hos mig.
 
 
I nabolaget er der vintergækker og erantis.
 
 
Både de lilla og de hvide er små og fine - mindre end dem man kan købe. De ser ret sarte ud, men ifølge Gretha er de meget hårdføre og gode til at brede sig.
 
 
Nu håber jeg, de vil trives her hos mig.

søndag den 3. marts 2019

Weekendmorgner

Mine weekendmorgner starter altid med en runde i haven - efter jeg har sat kaffen over, forstås.

Jeg er vild med roen, friskheden og morgners forskellighed. De 2 morgner i denne weekend har været helt forskellige. I dag er vi stået op til solskin efter kraftig regn i nat. Haven er blevet skyllet godt igennem, der er højt til himmels og græsset svupper en anelse under fødderne.


Nattens regn er gået hårdt ud over de lilla krokus. Mange er slået ud af kurs og står nu vind og skæve, mens enkelte har måttet opgive og ligger hen ad jorden. De hvide krokus står dog strunke. De er i min have lidt senere end de lilla, så de har saft og kraft i behold og holder sig på fødderne.

I går morges var historien en helt anden. Da ville Kong Vinter vist lige minde os om, at han stadig har magt, så da stod vi op til rimtåge.


Haven var da dækket af et fint lag frost. Det gav fine motiver af spindelvæv og glaserede buske.





Tågen lå længe tung over landskabet, foråret syntes lidt langt væk.


Heldigvis er forårsfornemmelserne tilbage igen i dag. God søndag!


fredag den 1. marts 2019

På tærsklen

Forventningens glæde er den bedste, siger man. Den er i al fald god, og i dag står vi på tærsklen til et nyt forår og en ny og skøn sæson i haven. Og jeg er fuld af forventning! Det er så godt at tænke på alt det, vi skal yde og nyde de næste mange måneder! Jeg tager en dyb indånding og favner det hele!


Sådan et syn som dette er da forrygende og er med til at sparke til mine forventninger! Det lover for både små mirakler og stor undren. Disse smukke spirer har ligget under jorden og ventet, og nu stikker de næsen op og åbenbarer den fineste farve og skønneste tegninger. Det er løjtnantshjerter in spe.


Altså jeg er helt forgabt i disse nye skud - det er da forunderligt.


Der er andre, som vil frem her i tilværelsen. Her er det Kejserkrone, der har travlt.


I drivhuset står disse små skilla (tror jeg, det er?) - sarte og meget forårsagtige.


Der sker også ting og sager i træerne - min japanske kirsebær er klar til at sprutte. Den må godt holde lidt igen, for den er sikkert ikke så glad for frost.


Mirabelletræet vil også være med, og den skal slå koldt vand i blodet, skal den. Det nytter ikke noget at springe ud med skønne, små hvide blomster, når frosten stadig kommer forbi tidlig og silde - vi får en snert hver nat for tiden.