torsdag den 18. oktober 2018

En kæmpe er faldet

Jeg havde forsvoret, at det skulle ske, men ikke desto mindre er det nu gjort. Min dejlige vandgran, som jeg har holdt så meget af. Ikke bare pga. struktur, højde og imponerende omfang, men også fordi den sørgede for svalende skygge til vort soveværelse. Nu har den måttet lade livet!


Min svigermor plantede træet i '87, og som årene er gået, er det vokset godt til.
Det var ikke med min gode vilje, at vandgranen skulle fældes, men den var ved at ødelægge huset. Både rødderne, som gik under huset og de store grene i toppen, som var ved at slå taget i stykker. Så der var ingen vej udenom. Bondemanden fældede dommen for et par uger siden, og i dag blev den eksekveret.


Jeg var lidt nervøs for projektet, der var mange muligheder for, at det gik galt. Det 15 meter høje træ kunne ramme huset, stalden, pergolaen eller andre træer i haven. Det skulle falde ret præcist for ikke at forvolde skade på noget. Planen var, at det skulle falde hen over kvæden, hækken og ud i indkørslen.


Der blev bundet en kæde omkring træet højt oppe - i den anden ende var rendegraveren. Så gik bondemanden i gang med motorsaven.


Mens jeg bed negle, skred arbejdet frem. Stille og roligt savede bondemanden næsten igennem træet.


Så trak han med rendegraveren i træet.


Og kæmpen lod sig falde og dirigere i den rigtige retning.


Vandgranen faldt præcis der, hvor bondemanden ville have den. Jeg var ret imponeret og meget lettet!


Kronen fyldte indkørslen.


Så var der bare oprydningen tilbage. Det gik nu nemt. Træet blev flyttet i store stykker, og det bliver skåret op et andet sted.


Nu ser huset helt anderledes ud. Der er blevet lys og luft og temmelig bart.


Så er der ryddet op. Hækken tog forbavsende lidt skade af besøget. De 2 kvæder er fjernet - det har jeg ønsket i flere år. I første omgang skal der vist sås græs. Jeg har ikke mod på flere nye bede lige nu. Men mon ikke der skal plantes et nyt træ - det tror jeg. Jeg vil gå i gang med at finde et passende ét.


Stubben er her blevet savet af næsten ved jorden - bondemanden mangler her lige at fjerne det sidste.


Det er underligt, vemodigt og sært bart. Vi vænner os jo nok til synet, og når vi først får området genetableret, bliver det sikkert fint igen. Bedet langs gavlen på stuehuset vil helt sikkert nyde godt af lyset - det er da et plus!

søndag den 7. oktober 2018

At grave græs af

Endelig blev jeg færdig med at grave græs af, det er altså ikke det mest interessante - der skal gå en rum tid, før jeg går i gang med det igen - mindst en uge....

Mit cirkelrunde bed er gravet ud.


Vejret har været fantastisk til at få arbejdet gjort i dag. Jeg har nydt solen og det stille vejr.


Kigget til den røde ahorn, hvor det er meningen, at der skal være en græssti hele vejen. Græsset er sået, men der er godt nok ikke meget gang i de frø, måske er de for gamle? I må forestille jer den gennemgående græssti.


Så er der blevet plantet - der er stadig huller, men det må komme hen ad vejen. De 2 buskbomkugler skal flyttes, for da jeg senere slog græs, kørte jeg imod dem. Det må jeg have ordnet i morgen.


Her ses bedet fra den anden side. Der er plantet hjortetrøst, 2 slags græsser, pileurt, en parykbusk, 2 rønnebærtræer, 2 buskbomkugler, 2 buskroser (Therese Bugnet) og rølliker. Der mangler en masse solhat, som først bliver sået nu, og så nogle flere græsser. Næste år bliver hullerne fyldt ud med dahlia.


Jeg er stadig lidt i tvivl om faconen på bedet, jeg har et alternativ i tankerne, men det vil kræve, at jeg skal grave mere græs af....

lørdag den 6. oktober 2018

Lidt efterårspynt udendørs

September blev meget stille på bloggen. Dels var jeg syg, og da jeg kom på benene, rejste vi på ferie. Vi har været en lille tur på Malta, hvor vi har nydt skønt vejr, lækker mad, smukke omgivelser og hinandens selskab. Det var helt forrygende!

Nu er vi i sving igen, og efterårsferien nærmer sig med raske skridt. Dermed nærmer der sig også en mærkedag af de store. Bondemanden og jeg kan fejre sølvbryllup. Vi skal have lidt festivitas både på dagen og om lørdagen, så meget tid går med planlægning.

På dagen starter vi helt traditionelt med morgensang herhjemme, så jeg har planer om, at have og husets nærmeste omgivelser skal shine. I dag har jeg plantet lidt potter til og sat lidt efterårspynt op.

Det blev til en ny krans til cykelskuret - med alt det, hvad haven kunne levere og et lille strejf af sølv.


Den er bundet på en halmkrans, og jeg startede med at dække halmen med blade fra palmekålen, det er så meget nemmere at binde en krans pæn, når man ikke skal bekymre sig om halm, der skinner igennem.


Her er jeg klar med alle tingene.


Udtrykket i sådan en palmekålskrans kunne man godt forfine og bruge naturel - det kan blive ret godt, tror jeg.


I dag valgte jeg dog at bruge den som bund og bandt alle de mange små bundter på. Der er bl.a. hortensia, vedbend, sølvheks, lammeøre, aspargesgrønt, blade fra artiskokker, løvefod, perlekurv og en hvid staude, som jeg ikke husker navnet på.


De sorte brædder er en smuk baggrund for kransen.


Under kransen satte jeg en stor zinkpotte, hvor jeg plantede en palme- og en pyntekål, jorden blev dækket af grønt mos, og deri lagde jeg 2 hvide græskar.


Også på terrassen kom der lidt nyt i krukkerne, og denne gang er de placeret, så man kan se dem indefra. Her er strejfet af sølv lidt mere markant.


Der mangler lige et stort, hvidt lys i lanternen, så kan der blive tændt lidt levende lys i den mørke morgen.


'Angels Wings' - den er bare smuk.


Der gemmer sig også et lille zinkhjerte i opstillingen, mon der er nogen, som får øje på det?

I haven er jeg (stadig) ved at grave græs af til et cirkelrundt bed, som egentlig var udsat, men jeg kunne ikke lade være med at gå i gang. Det tager sin tid, det der graven græs af! Bedet skal fyldes med græsser og sentblomstrende stauder bl.a. solhat. Jeg bliver ikke færdig med at tilplante det, men jeg får begyndt, og måske fylder jeg hullerne ud med dahlia næste år.

lørdag den 15. september 2018

Midt i september

Her er ikke sket meget den sidste uges tid. Jeg har været syg, så projekterne har ligget lidt stille - og dog!


Der er sket lidt.

Før forkølelsen helt tog over, fik vi hentet min pavillon, som jeg har fået for at hente den. En femkantet åben sag, bygget af kraftigt rionet og tentonstål.

For at den kunne transporteres, skulle den skilles ad, og bondemanden med vinkelsliberen var guld værd!

Det var hårdt arbejde, og det kom til at koste både sved, blod og tårer. På et tidspunkt fik jeg taget i hovedet og slog hul, så blodet flød. Av! Heldigvis blev det kun til en lille flænge, som for længst er vokset sammen igen.


Den var svejset sammen rigtig mange steder, så arbejdet var lidt større end jeg troede. Pavillonen var dækket af klatreplanter - især tobakspibe, den befriede pigerne og jeg - sådan nogen 15 år gammel planter griber noget om sig!


Det tog et par timer at få den skilt ad, og så fik vi hjælp af et par stærke fyre til at få den båret ud af haven - ellers var vi vist aldrig kommet i mål.


Vi fik den læsset på en vogn, og heldigvis var der ikke ret langt hjem...


Vel hjemme blev taget svejset sammen igen med det samme, for at det ikke skulle trække skævt.


Og så er det hele sat lidt væk, for vi har ikke rigtig tid til at arbejde med den lige nu, hvor vi er ved at gøre klar til festivitas i anledningen af vores sølvbryllup. Men ih hvor jeg glæder mig til at få den op, jeg tror, det bliver et rigtigt fint element i haven.


Jeg er kommet videre med mit blå/lilla bed. Der er plantet sommerfuglebuske, syrener og stauder. I dag har jeg sået græsset på stien, så det begynder at tage form.


Jeg har plantet stauderne i grupper, for at få lidt større flader med hver farve. Det har jeg ikke gjort så meget i før, så det er jeg lidt spændt på. Der mangler stadig at blive fyldt huller ud, men lageret er ved at være brugt. Jeg skal have sået lidt her i efteråret, så bedet kan blive fyldt op på sigt. Måske må jeg satse på sommerblomster i hullerne næste år.


Til slut et billede af dahliaerne, som fortsat leverer så det er en lyst!

søndag den 2. september 2018

Sensommer

Sikke et helt forrygende september-søndags vejr det har været i dag! Jeg har kun været i haven for at nyde - til gengæld ad flere omgange!


I kanten af skoven er disse dukket op. De er noget så smukke, og sådan flankeret af friske skvalderkål pynter de vældig i septemberhaven.


Hver gang jeg går i haven, glæder jeg mig over, at jeg ikke længere kun har et hvidt bed, men at jeg nu har en hel hvid 'afdeling'.


Nogen af mine roser har haft det svært i år - der iblandt 'Jacques Cartier' - men den tager da revanche nu med masser af fine roser og friskt løv.


Ved drivhuset står denne stolte kavaler - og den er god nok! Det er en fyldt type, som er meget smuk.


Ved siden af står dahliaerne. De har indhentet det tabte og står nu med masser af blomster i den rigtige størrelse.

Og tænk! Jeg har fået en sommerfuglebusk, som har overlevet vinteren - det er ikke lykkedes i mange år. Nu har jeg købt 2 til, som skal stå i et nyt bed. Forhåbentlig lykkes de også, for det er en dejlig busk.


Det bugner med paradisæbler, min store busk har et rødligt skær i disse dag. Det er med at nyde synet, før fuglene beslutter sig for at sætte dem til livs.

Dagen i dag er blevet brugt på planlægning af næste fest i huset - de sidste ting skulle på plads, før vi kan sende invitationer ud. Der er nu noget over den der forventningens glæde!

lørdag den 1. september 2018

Oprydning og et nyt projekt

I dag har jeg fået ryddet op i drivhuset. Der er blevet klippet grimme blade af både tomater og agurker, og et par planter, som var udtjente, kom ud. Nu er her indbydende igen, og der kan fortsat høstes.


Jeg har ikke været ret meget i haven den sidste uges tid. Sidste weekend var jeg i Finland, og efter jeg er kommet hjem, har der været travlt. Denne weekend er mere rolig, og der bliver tid til både have og afslapning.


Der er stadig mange tomater at høste, og nu er temperaturerne også til, at man kan nyde en stille stund i stolen.

Det med at sidde bliver ikke til så meget. Jeg er endelig kommet i gang med et projekt, jeg startede på for et år siden. Der gik det hele i stå, fordi min mor blev syg, men nu skal der ske noget igen.


Der skal laves en stil igennem mit nemme bed, som indtil nu næsen kun har bestået af buske af forskellig slags. På hver side af den smalle sti skal der her være stauder i blå/lilla. Det er det, som bliver lavet i første omgang - og så selvfølgelig stien.


Her ses projektet fra den anden side, og som det ses, er min røde ahorn blikfang for enden af stien. På denne side skal der laves to bede. Jeg ved ikke, hvornår det bliver, så indtil videre ser det lidt underligt ud med 6 små kvadrater! Jeg havde behov for at få noget flyttet, og det skal stå i disse bede på sigt, så nu er de blevet placeret i det, der engang skal blive bede. Det skal være 2 sensommerbede med bl.a. solhat, græsser, dahlia og hjortetrøst.

Vi har også været på besøg hos pavillonen. I ved, den jeg har fået, og som skal skilles ad og flyttes til min have. Bondemanden ville gerne lige se den, før vi gik i gang, så i dag er der blevet lagt en slagplan. Slaget skal stå næste weekend.


I køkkenhaven er efterafgrøderne kommet op. Det er olieræddiker, som bondemanden havde til overs. De skal sørge for, at jorden er dækket, og graves ned til jordforbedring til foråret.


I lillepigens køkkenhaven blomstrer radiserne smukt - selve radiserne er vist nærmest på størrelse med roer efterhånden!


Sankthansurt er ved at få farve og står her næsten lige så langt, som øjet rækker.


Til slut et billede af skønne Annabelle, som er blevet limegrøn - fantastisk skøn!