fredag den 15. februar 2019

Morgensol og yndlingsmotiver

Der er bare nogen motiver, som går igen og igen i mine billeder for tiden. Denne skønne, solfyldte morgen er ingen undtagelse.

Vintergækkerne i skoven indtager førstepladsen. Helt fortryllende så de ud, som de stod der i modlys og med dugperler. 








Også palmekålen har stået for skud mange gange i vinter. Jeg er bjergtaget af bladenes struktur - helt genialt. De bliver ved med at vokse - mon det er en blomst, som er på vej?




Drivhuset er også flittigt fotograferet - her fra køkkenhavesiden.


Og et kig ind i herligheden.




Dagens sidste skud står i bedet, som snart kommer til at rumme pavillonen - den skal ligesom alt det andet flyttes ud i de nye pavillonbede. Det går støt og roligt med at grave græs af, bid for bid tegner bedet sig nu. Mens jeg graver, planlægger jeg planternes placering og ser det hele for mig. Jeg kan næsten ikke vente!

torsdag den 14. februar 2019

Til bords med foråret

Én af de rigtig dejlige ting ved vinterferie er, at man kan invitere gæster på en hverdagsaften. Vi har tradition for at samles med naboerne til lidt mad her i løbet af uge 7, for der har mange af de udearbejdende ferie, og bønderne er som regel ikke ramt af forårsfeber endnu. Min egen bondemand undtaget - han er altid first mover i marken. På alle årstider. Sådan er det bare.


Men trods bondemandens forårsfornemmelser havde vi inviteret nogen af naboerne til mad her i går. Menuen var enkel og rustik, så det blev bordet også.


Jeg valgte at undlade at stryge min gamle hørdug, og midt på den krøllede dug placerede jeg et langt zinkfad med høje sider. Jeg hentede nogen af mine løgblomster fra drivhuset ind og placerede dem i fadet sammen med nogen lys i gamle syltetøjsglas.


Løgblomsterne står i nogle gamle zinkpotter. Selvom blomsterne endnu ikke er sprunget ud, er det alligevel er fint udtryk, som emmer af forår.

I dag ryger blomsterne tilbage i drivhuset, for dér varer de lidt længere og kan dermed nydes mere!







onsdag den 13. februar 2019

PAVILLONBEDET #II

Kender I det? Pludselig falder noget på plads, som man længe har grublet over. Man har tegnet, tænkt og målt op, men der er ikke rigtig noget, som bare spiller. Sådan har jeg haft det med bedet ved min nye pavillon - du kan læse om mine forsøg her. Men i går morges fik jeg en åbenbaring! Måske lidt store ord at bruge, men pludselig vidste jeg præcis, hvordan bedet skulle være!


Jeg stod på altanen og kiggede på området sådan lidt for oven. Og så kunne jeg pludselig se det for mig. Jeg fik hentet kameraet, og der blev taget billeder og tegnet!


Bedet skal være noget større, end jeg først havde tænkt. Stien op til pavillonen skal slå et slag, og bedene på hver side af stien skal ikke være ens - hverken i størrelse eller form.


Når først ideen er der, er der ikke så langt fra tanke til handling, så i går eftermiddags fik jeg gravet konturerne ud til bedene. 


De skal sikkert rettes lidt til, men her er i al fald grundformen. Jeg er sikker på, det bliver godt! Så nu skal der graves rigtig meget græs af, og det kan kun gå for langsomt!

Da jeg nu var kommet i gang med at tage billeder fra oven, tog jeg lige et par stykker mere.


Det er fint til at skabe sig et overblik med billeder fra oven. Min have bliver skabt hen ad vejen. Der er ikke en overordnet plan - eller jo, det er der nok, men den bliver hele tiden lavet om! Nye ideer, der skal prøves og nye muligheder, som opstår. Som jeg fortalte i mandags, så er det ikke altid nemt for mig at se resultatet af tegninger og opmålinger for mig. Så nogen gange fungerer resultatet ikke for mig. Så må jeg lave det om!


Dette billede bekræfter mig i sådanne overvejelser. Jeg er ikke tilfreds med det nye, runde bed, som jeg lavede sidste år. Hele vinteren har jeg gået og kigget på det, og jeg er blevet enig med mig selv om, at det ikke er på plads endnu. Så også her skal der graves mere græs af...

tirsdag den 12. februar 2019

Februarsol

Man kan vel næppe kalde det forårssol i februar, men det smager lidt af det, når man sidder i drivhuset sådan en tirsdag i vinterferien. Som jeg skrev om i går, har solen i al fald lokket bondemanden ud af sit vinterhi.


Kattene ved, hvor der er godt at være - de nyder også varmen i det lille glashus.


Selv hyacinterne, som er plantet i potter udenfor, rykker i det fine vejr.


Jeg er så vild med de skønne knopper, som dukker op mellem de grønne blade - det er da løfter, der vil noget!


I skoven er vintergækkerne omsider trådt rigtig i karakter - det er da lige før man kan tale om et hvidt tæppe - med lidt god vilje!


mandag den 11. februar 2019

Godt begyndt - PAVILLONBEDET #I

Jeg har vinterferie - og mange planer!  Også planer for haven, for selvom vi kun er i februar, så er der projekter nok at gå i gang med.

Jeg havde egentlig en aftale med bondemanden. I denne uge skulle vi samle pavillonen. En pavillon, som jeg sidste sommer fik for at pille den ned. Den er lavet af tentonstål og rionet - og lige så tilpas rå og rustik, som jeg kan li' det.


Her over er vi ved at befri den fra den smukke tobakspibe, så vi kunne pille den ned. Det var i september i regnvejr. Siden har den ligget i næsten tusind dele og ventet. Og aftalen var altså, at vi skulle samle den i denne uge.

MEN bondemanden er blevet grebet af foråret. Temperaturen er steget, solen skinner, og han har fået ild bag i og drøner nu rundt med traktor og møgvogn. Good bye pavilion!

Nå, men der skal jo også laves plads til den fine pavillon i haven, så det er jeg gået i gang med. Det har længe været bestemt, hvor den skal stå. I den ene ende af haven har jeg et grønt bed, som jeg egentlig er ret glad for.


Det består udelukkede af grønne vækster - dog med enkelte farveklatter imellem.


Bedet ligger tæt på vejen og havens hæk.


Og lige her skal pavillonen stå. Det betyder, at bedet skal lægges om. Planen er, at der skal være en græssti op til den åbne side af pavillonen og bede på begge sider og langs kanterne. Bedene skal bygges op efter samme princip som det 'gamle' bed, grønt i grønt, og alle planterne skal genbruges. De 2 træer, Nordens oliven og cederen, skal blive stående - resten skal flyttes.


I dag har jeg målt, tegnet og tænkt. For jeg er slet ikke sikker på, hvordan det nye element i haven skal vende og arrangeres. Jeg er lidt udfordret af, at pavillonen er 5-kantet og virkelig svær at tegne op. Desuden har jeg svært ved at forestille mig, hvordan det kommer til at se ud.

Så enden på den hele blev, at jeg har målt noget af det ene bed op. Bare for at have noget at flytte planterne over i. Jeg havde jo forestillet mig, at jeg skulle plante på det blivende sted med det samme, men jeg kan ikke bestemme mig til præcis, hvor de bede skal være. Så nu graver jeg noget ud, flytter planterne derover og så må vi se, når pavillonen er samlet og skal placeres, hvordan det er bedst!

Jeg tog udgangspunkt i den græssti, som fortsat skal løbe langs hækken og begyndte at grave græs af.


Jeg tog noget af græsset i dag, men det er hårdt arbejde, så det bliver delt op i bidder - det er trods alt først på sæsonen endnu! Men nu er jeg i gang, og godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt!

søndag den 3. februar 2019

Forårsfornemmelser



For et par år siden gravede jeg klumper af vintergækker op i haven og satte nærmest enkeltvis i et område af skoven. Efterhånden ekspanderer løgene og bliver flere og flere. Vi er endnu ikke fremme ved det hvide tæppe, jeg så for mit indre blik, men nu står der små grupper af vintergækker, som kan nydes fra den lille bænk.





Når jeg taler om skoven i min have, så er det en lettere overdrivelse. Det er egentlig bare en del af det oprindelige læhegn omkring gården, som i dag består dels af gamle træer og en hel del selvsåede. For et par år siden ryddede jeg en sti igennem vildnisset - og det er det jeg kalder skoven! Men det er altså en sandhed med modifikationer!




I grænselandet mellem have og skov ligger mit hønseskovbed, som består af skyggetålende stauder især. Her er det juleroser på vej. Desværre er det en af de få overlevende. Sidste års tørke var skæbnesvanger for mine juleroser. Heldigvis er der andet, som har overlevet!




Da jeg klippede stauder ned i det nye staudebed i går, opdagede jeg jo, at løgblomsterne har stukket næsen gevaldigt frem. Her er det tulipanerne.




Og her en hyacint.




I bedet ved vejen er hyacinterne endnu længere fremme.




Her blomstrer også skimmaen lige nu.

 


Magnoliaen står med fede, lodne knopper og sender løfter om smukke blomster ud i februarsolen.




Under den store eg er der også godt gang i krokus.




I det hele taget er der en smule forårsfornemmelser i luften i dag.




lørdag den 2. februar 2019

Havearbejde i februar

I går blev det faktisk til lidt havearbejde. Jeg klippede stauder ned i det nye staudebed - det var ikke spor for tidligt, for både tulipanerne og hyacinterne har stukket snuden frem, så jeg skulle alligevel passe lidt på med, hvor jeg trådte.




Det nye staudebed er ikke helt så nyt mere, og heller ikke længere det nyeste i haven, men det hedder det nu engang.




Jeg beskar også hængepil og nordens oliven. Begge ganske lidt. Jeg plejer at barbere pilen fuldstændig, men i år prøver jeg en ny strategi. Jeg tog kun de kraftigste grene, så må vi se, hvordan det bliver.




Jeg fik også en tiloversbleven reol flyttet i drivhuset. Mit nye etagebyggeri til forårssyslerne. De unge mennesker er ikke til stigereoler - jeg har ellers haft den, siden jeg flyttede hjemmefra, så forstår slet ikke deres aversion! I bund er grund er den vel ret retro?




Nu er den flyttet i drivhuset og skal huse frølinger og senere udpriklede småplanter i massevis. Jeg tænker, jeg kan undgå at slæbe det store bord derned så.




De første såbakker er på plads.




Her er det riddersporer.




Potterne med div. glædesdepoter står også i drivhuset.




Endelig fandt jeg også erantis hos mig. Jeg fandt dem i skoven, endnu er der ikke mange, men de er der.