lørdag den 31. maj 2014

Sommer - sommer og sol

Så skifter kalenderbladet endnu engang!

Velkommen til juni - og SOMMER
 
 
Den sidste portion af hyldeblomstsaft fra 2013 er kommet op af fryseren og hældt på flasker - det rene guld! Heldigvis er hylden begyndt at blomstre, så nu kan jeg snart gå i gang med dette års produktion, så vi kan få lageret fyldt op igen. Det er en populær drik her i huset både for store og små, så der skal laves mange portioner!
 
 
Så med en skål for sommeren, siger jeg:
 
Velkommen til juni og farvel og tak for en fantastisk maj måned
 








 
 

 
 

Kom med!

I dag vil jeg tage jer med på en lille tur ad min lille skovsti.

Stien gennem skoven starter her gennem hasselhegnet i et hjørne af haven
 
 
 
Stien bugter sig og er omkranset af skvalderkål
 
 
 
Når man kommer ud af skoven mødes man af det såkaldte hønsebed - et nyetableret  skovbed - til højre for stien og til venstre er bagsiden af det gamle blandede staudebed


 Hønsebed og det gamle hønsehus til højre og bagsiden af staudebedet til ventste
 
 
 
Når man når hen til hønsehuset kan man vælge at gå højre om bregnen for at komme på legepladsen, eller venstre om bregnen med en lille sti tilbage i haven

fredag den 30. maj 2014

Skønt!

For nogen tid siden var jeg så heldig at vinde en skøn give-away hos den søde blogger på My loving home and garden. Jeg vandt min egen personlige kalender. Der er gået noget tid, inden jeg fik sat mig ned og designet den, men i dag kom den med posten. Her kan I se resultatet!
Uh hvor jeg glæder mig til at tage den i brug!

 
 
Sådan ser den ud på forsiden




Og sådan på bagsiden


Der er masser af finesser inden i og mange muligheder for at designe efter egne behov.
Kalenderen er fra www.personligalmanak.dk

Variation i det grønne

Der behøver ikke være blomster for at skabe et smukt haverum. Her er et eksempel fra min lille gårdhave, hvor variationen af grønne blade skaber et smukt syn - synes jeg. Der er noget fascinerende over grønt i grønt - og så er det godt for øjet!

 
Snebær, hosta, løvefod, broget benved og en stor havehortensia

 
 




torsdag den 29. maj 2014

Iris

Lige nu står mine blå iris i knop - og der er mange af dem. Jeg glæder mig til de springer ud, det plejer at være et rigtig flot syn.









 
 

De lyse gule iris er sprunget ud og står og lyser op i det blandede staudebed


mandag den 26. maj 2014

Det blomstrer

Turen rundt i haven bød på blomstrende rødtjørn, allium i det hvide bed og en blomstrende klematis på altanen.







Konkurrence binderi - som publikum

Søndag tog hele familien på udflugt i Geografisk Have i Kolding. Et rigtigt fint sted med masser af inspiration og mange hyggekroge.
Ungerne hyggede sig med klappedyr, legeplads og junglesti - vi havde frokosten med, og vi nød det skønne vejr og den meget fine have.
Anledningen til besøget var egentlig afdelingsmesterskabet i blomsterbinderi, som foregik netop søndag i væksthusene i Geografisk Have. Her følger lidt billeder af den ene opgave, som lød "Geografisk Have har lige haft 50 års jubilæum.  Lav en buket i fad eller et arrangement i fad, du bestemmer, inspireret af Geografisk Have"

Denne er lavet af Carina fra Anemonen i Christiansfeld - hun vandt juniorprisen:



Jeg synes, der var mange flotte løsninger på opgaven















Jeg fik slet ikke taget billeder af anden del af opgaven: en blomsterkæde inspireret af HKH kronprinsesse Mary - der var ellers også mange flotte.

søndag den 25. maj 2014

Søndagens buket fra haven

Det blev til en lille sød buket af løvefod, allium, purløg, alunrod, margeritter fra grøften og de sidste rester af små, lyserøde roser fra kransebinderiet her.















lørdag den 24. maj 2014

Glimt fra et yndlingssted

I dag får I nogle billeder fra mit absolutte yndlingssted - altanen! Her er skønt morgen, middag og aften. Snart skal jeg ha' en seng med tilhørende myggenet herud, så også de varme nætter kan tilbringes i frisk luft :-)



    



 
 
 
 

fredag den 23. maj 2014

En våd majdag

Vi slap heldigvis for både skybrud og hagl så store som golfbolde, til gengæld har vi fået en masse livgivende vand, som vi er taknemmelige for her på sandjorden!
Der er frodigt derude i haven.

Her er det rhodoerne, som er sprunget ud - set fra altanen.





Her et kig ned i haven fra altanens rækværk, hortensia i forgrunden og gennem vandgranens grene.

 
 
 Uden for mit køkkenvindue har jeg denne frodighed af blomstrende akelejer og purløg - og snart roser og løvefod.

onsdag den 21. maj 2014

Meditativt

Det med at binde blomster fungerer som mit lille pusterum - det er meditativt og sanseligt på samme tid. Især det at binde kranse gør godt for øjne, hænder og hjerte.

Her til aften har jeg brugt det meste af to bundter små roser (købt til 25,-), blomster og græs fra grøftekanten samt grønt mm fra haven til at binde en lille krans.

Nu gælder det bare om at finde ud af, hvor den skal pynte :-)



 

 

 






Snart står de i fuldt flor.

Nu er det tæt på, at mine pinke rhodoer springer ud for alvor - det bliver da en farveklat, der vil noget!



I hegnet bagved gården blomster rønnetræerne - det er også fint!