søndag den 21. oktober 2018

For de gamle, som faldt...

I mit sidste indlæg fældede vi vores smukke vandgran, og jeg gav udtryk for, at der skulle plantes et nyt træ, for der blev godt nok bart. Jeg havde egentlig forestillet mig et specielt træ af en slags, men det er blevet anderledes!

Bondemanden har udset sig en halvstor bøg, som var ved at blive trængt bag cykelskuret.

En helt ordinær, selvsået bøg. Fordelen ved den er, at den allerede har en størrelse, som antyder 'træ' - den er temmelig billig i anskaffelse, nemlig gratis - og så kan vi faktisk begge ret godt lide bøg og har ingen i haven. Så det blev den, som skal være vort nye træ.

Her følger en lille billedkavalkade af flytningen af det pænt store træ.

 
 





























Så står der igen et træ i det hjørne af haven, det hjalp! Nu skal jeg bare finde ud af, hvilket bunddække, der skal være under.

Efterårsferien er slut. Vores har været en fest fra start til slut. Vi har fejret vort sølvbryllup, og det har været forrygende! Tirsdag havde vi huset fyldt af morgensangsgæster, og i går lørdag havde vi inviteret til fest/reception. Sådan en mærkedag giver anledning til refleksion og store følelser - og det er slet ikke så ringe endda!


9 kommentarer:

  1. Det lyder til at have været en dejlig uge, heldigt tidspunkt at have sølvbryllup, endnu en gang tillykke.
    Også heldigt at I har sådan en maskine så I bare lige kan flytte et træ. Det var meget billigt og et flot træ. Jeg kan godt forstå, at I valgte det. Ikke lang tid hvor der var bart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, når bondemanden er involveret, går der som regel ikke langt tid fra tanke til handling - slet ikke hvis det er gratis :-)

      Slet
  2. Tillykke med både sølvbryllup og det 'nye' træ. Smart løsning :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med sølvbrylluppet! lyder som en dejlig ferie med store haveprojekter og store festligheder.
    Et bøgetræ er jo altid smukt, og I har da fundet et pragteksemplar. Og når man har maskineriet kan det jo hurtigt komme til at se ud af noget. Lige nu er bøgene helt vidunderlige med gyldent løv, og det er vel eksotisk nok. Bare tænk på et nyudsprunget bøgetræ lige udenfor soveværelset til maj...
    Hvad med en skovbund af anemoner, bregner og løg?

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - bøgetræet er smukt både forår, sommer, efterår og vinter - so what's not to like? Skovbund vil være oplagt!

      Slet
  4. Muito trabalho, mas ficará tudo lindo. Cumprimentos e feliz dia.

    SvarSlet
  5. All the games you can play on the Sega Genesis - AprCasino
    The best apr casino part is, casino-roll.com of course, septcasino.com the game, is that there are very gri-go.com few people casinosites.one who do a lot of the hard work. The best part is, if the

    SvarSlet