Jeg har været ude med målebåndet. Jeg er ofte blevet spurgt til, hvor stor min have er, og jeg bliver folk svar skyldig, for jeg ved det ikke. Sådan ret almindelig, tror jeg. Men i dag har jeg målt op, har jeg. Bevæbnet med bondemandens målebånd, papir, blyant og en hegnspæl kæmpede jeg mig rundt om den del af ejendommen, som udgør haven.
Dernæst blev der regnet og tegnet, og resultatet er: 1730m2 have, hvoraf ca.500m2 er skov og hegn (eller potentiel have!). Dertil kommer et stykke med kartofler. Så ikke voldsom stor, men lige tilpas til mig!
I 3 år har vi planlagt, at i dette efterår skal vi have ryddet op i noget af haven. Årstallet er bestemt af sædskiftet, for netop i år bliver der ingen vinterafgrøder i marken rundt om haven, og derfor har vi mulighed for at komme til med de store maskiner. En del af vore stedsegrønne er blevet for store og grimme og en gran mistede toppen til Bodil, samtidig skal noget sammengroet hegn fjernes. Det vil give store forandringer i haven og mange nye muligheder. Så der drømmes mange drømme, der tegnes og tænkes. Lige nu handler drømmene om et nyt stort staudebed.
torsdag den 18. juni 2015
onsdag den 17. juni 2015
Min lille krukkehave på altanen
Min duftgeranie blev plantet og sat sammen med de lyserøde på altanen.
Pelagonier og petunia trives
Det blågrønne hjørne er roligt for øjet.
tirsdag den 16. juni 2015
Mine indkøb fra plantemarkedet
På plantemarkedet i søndags fik jeg købt lidt med hjem.
3 allium med løg 2 vilde kørvel, mørkbladet

3 små violfrøstjerne
1 duftgeranie

2 kongelys
3 allium med løg 2 vilde kørvel, mørkbladet

3 små violfrøstjerne
1 duftgeranie

2 kongelys
Det bedste var næsten 3 staudeholdere - her set ovenfra. Jeg så dem i Kolding til plantemarkedet, men orkede ikke rigtig at slæbe dem med rundt. Men de var også her, så nu fik jeg købt til mine indianermynter i hønseskovbedet.
Her er de monteret
Jeg fik desværre ikke fat i navnet på de, som laver de fine stativer - jeg har ellers ledt efter dem på nettet. Er der mon nogen, som kender dem?
Tilføjelse:
Nu har jeg fundet dem! Jeg kom i tanke om, at jeg havde et oversigtskort over udstillere i lommen. Firmaet hedder 'Jern til prydhaven',
de har en hjemmeside http://www.jerntilprydhaven.dk/13238130.
De havde mange fine ting med både i Kolding og på Karensminde, men jeg kan ikke finde alt på hjemmesiden. Staudeholderne er der dog. De findes i 3 størrelser 20 - 30 - 40 cm i diameter, og til meget rimelige priser pr. sæt 30/35/40 kr. (der er 2 dele, som sættes sammen).
Tilføjelse:
Nu har jeg fundet dem! Jeg kom i tanke om, at jeg havde et oversigtskort over udstillere i lommen. Firmaet hedder 'Jern til prydhaven',
de har en hjemmeside http://www.jerntilprydhaven.dk/13238130.
De havde mange fine ting med både i Kolding og på Karensminde, men jeg kan ikke finde alt på hjemmesiden. Staudeholderne er der dog. De findes i 3 størrelser 20 - 30 - 40 cm i diameter, og til meget rimelige priser pr. sæt 30/35/40 kr. (der er 2 dele, som sættes sammen).
mandag den 15. juni 2015
Plantemarked
Et af de gode lokale plantemarkeder fandt sted i søndags på Karensminde, en museumsgård nær Grindsted. Der er meget, som taler netop dette marked op: hyggelige omgivelser i og omkring den stråtækte gård, fine boder med godt udvalg, klappedyr for børnene, museet, foredrag af havefolk, mad og drikke, levende musik og en rigtig hyggelig stemning!
Jeg havde mine børn med, og der var en masse, de kunne få tiden til at gå med, samtidig med at jeg fik tid til at gå på jagt. Jeg løb også på Vivi fra 'Mit grønne univers', og vi fik en havesnak midt i alle herlighederne.
Jeg havde mine børn med, og der var en masse, de kunne få tiden til at gå med, samtidig med at jeg fik tid til at gå på jagt. Jeg løb også på Vivi fra 'Mit grønne univers', og vi fik en havesnak midt i alle herlighederne.
Markedet var velbesøgt uden at være overfyldt - der er dog ikke så mange mennesker på billederne.
Mit afkom kunne næsten stå stille længe nok til et billede...
Alle områder omkring gården bliver brugt til boder
Havedagen er arrangeret af en lokalafdeling af Haveselskabet og Karensminde
søndag den 14. juni 2015
Det tunge skyts
I går fik vi 9 mm regn, som haven bestemt godt kunne bruge. I formiddags fik en del af haven så en ordentlig bløder oveni, da bondemanden var ved at vande marken lige udenfor haven, og vandkanonen når et pænt stykke ind i haven. Det er en lidt hård omgang for planterne, for det er en lidt hård stråle, men en inspektion senere afslørede, at der ikke var sket noget!
Det var svært at få et billede af voldsomheden i vandet, men man er ikke i tvivl, hvis man ikke får sig flyttet i tide....
lørdag den 13. juni 2015
Man undres
Jeg undrer mig somme tider over mig selv! Jeg vil så gerne have en skøn have fyldt med øjenguf. Alligevel har jeg steder i haven, som ser forfærdelige ud - hvor der trænger til at blive ryddet grundigt op. I dag gik jeg i gang med ét af stederne. Et hjørne af legepladsen så mildest talt træls ud. Potter, bakker og baljer i en bunke samt en gammel bænk.
Nu fik jeg ryddet op og i stedet lavet et lille hyggeligt hjørne, hvor man kan sidde og nyde en stille morgen med sin kaffekop på en gammel og meget frønnet bænk. Bænken har lige rigelig patina, men den er solid nok, måske jeg skulle sætte den i stand.


De fine små lanterner er lavet af små syltetøjsglas og bonsaitråd.
Før oprydningen var der ikke meget hygge over stedet.
torsdag den 11. juni 2015
Rundt omkring
For enden af vores private grusvej ligger civilisationen i form af en rundkørsel. Omkring denne round-about (fantastisk udtryk!) er der områder, som ikke er dyrket, men de er blevet tilplantet med lidt buske og egetræer. I græsset er der ad åre skabt et veritabelt mekka af blomster. Lige nu er det især margueritter, som falder i øjnene, for der er mange - som i virkelig mange! Det er så sandelig et smukt syn!
Græsset gemmer på mange andre blomster og skønne græsser også
Jeg plukkede en stor buket af smuksakkerne og kombinerede dem med purløgsblomster.
Abonner på:
Opslag (Atom)

























