søndag den 11. december 2016

Så stepper vi op

Haven ligger i dvale og dog! Der sker faktisk noget derude.
 Den stinkende nyserod er godt på vej
 
 Og troldnødens knopper er begyndt at sprutte
 
 Kejserbusken er som altid tidligt på færde
Under bladene er mange af juleroserne også på vej, men det har jeg ingen billeder af, for mit kamera vil ikke rigtig samarbejde
 
Indendørs er der helt anderledes gang i den! Det er 3. søndag i advent, og nu stepper vi op på julepynten! Julekasserne kommer frem, og pigerne og jeg får sat pynt op i stuen. Vi pynter enkelt, der kommer sikkert lidt mere op ind under jul, det bliver i form af blomster og grønt.
I baggangen blev de store glas fyldt med pynt og en enkelt lyskæde, og Rudolf fik også en plads her.

Bakken på sofabordet blev pyntet med håndstøbte lys, kugler og en enkelt stjerne
I store vindue i stuen står årets første amaryllus sammen med de store bogstaver JUL - flankeret af Maria på æslet og Josef
I et af de små vinduer står hele krybben, som pigerne er vældig glade for. Den blev købt i Netto for mange år siden, og den har fået en afgørende betydning for, om her er pyntet op eller ej! Bogstavlig talt starter julen med den her hos os
 
I den smalle vindue i stuen kom de to smukke stjerner fra Brødremenigheden op - så nærmer julen sig!

4 kommentarer:

  1. Ja der er jo heller ikke længe til julen, så vi må nok i gang. Jeg fik pyntet lidt i går.
    Min troldnød blomstrede meget tidligt, så der er vist ikke meget at komme efter der.

    SvarSlet
  2. Er det kameraet der snyder eller er din Stinkende Nyserod den samme som jeg har med de blågrå blade? Jeg er vild med de stjerner fra Brødremenigheden. Jeg tror måske det er magen til dem min nabo har og som jeg beundrer hver morgen når jeg går med hundene.

    SvarSlet
  3. Jeg har altid undret mig over at nogen buske overhovedet gidet at blomstre om vinteren, men det gør kejserbusken :)
    Dine julestjerner er godt nok smukke. Ja, julen nærmer sig og det er jo dejligt at de unge vil være med til at pynte op.

    SvarSlet
  4. Sjovt, at du også har julekrybbe fra Netto :-) Uden julekrybbe er det ikke nogen rigtig jul. Det lille Jesusbarn, hyrder og får og hele piwtøjet skal bare være med.
    Jeg må simpelthen have en troldnød. Den er så fin, når den står der med sine små, gule totter, og den kan bruges i buketter hele vinteren, når den bliver stor nok. Hermed sat på huskelisten til næste år!
    God mandag :-)

    SvarSlet