Det er dagen derpå - oven på en fantastisk dag med konfirmation af den mellemste. Hvor er det bare en dejlig dag, og hvor går den bare alt for stærkt! Vi har haft travlt i dagene op til, heldigvis nåede jeg igennem haven i sidste uge, så den strålede, da hele selskabet kom hjem til kaffe.
Vi spiste i et lille forsamlingshus meget tæt ved. Konfirmanden har været meget aktiv i at finde ud af, hvordan bordet skulle pyntes - og det har længe været bestemt at temaet skulle være natur.
Over bordene hang der birkestammer, hvori der hang glas med blomster i.
Hvid dug, hessianløber, kraftige birkegrene til blomsterne og store bordkort af genbrugspapir. På buffetbordet stod en stor krukke med magnoliagrene.
Servietterne var lyse, deri var stukket en lille folder med menuen og et par sange samt en gren af rosmarin.
Blomsterdekorationerne blev holdt i hvidt og grønt. Vi havde boret huller i birkestammer, sat reagensglas i og heri stod blomsterne. Vi brugte roser, levkøj, santini, brudeslør, hortensia, nelliker - samt aspargus og bjørnegræs som det grønne.
Vores børn får ikke specialtransport fra kirken, til gengæld er bilen pyntet med blomsterranker og et skilt, hvor der står 'Konfirmand frk. Godtfredsen'.
Ovenstående billede er alt I får af konfirmanden - hun vil ikke lægge hovedet på bloggen! Billedet er taget lige uden for kirken.
Vi havde for øvrigt en fantastisk højtidlighed i kirken! Vores dygtige præst, som har formået at skabe et godt bånd til konfirmanderne, vandt alles hjerter, da hun sang/rappede dagens tekst fra prædikestolen - og konkretiserede budskabet med saft og målebånd. Det vil blive husket af både konfirmander og familier.
Tillykke med konfirmanden, som ikke vil lægge hovedet på bloggen :) den var god. Det ser ud til at være fint og naturligt det hele, hun ved hvad hun vil have, forstår jeg.
SvarSletAlt det pjat med specialtransport kan jeg godt forstå, at I sprang over, bilen er flot pyntet til gengæld, så er det fint.
Det lyder ellers godt med præsten, som sang/rappede dagens tekst :)
Vi havde en dejlig dag - og både konfirmand og mor var vældig tilfredse med bordet! Nej, vi er ikke helt med på trenden med specialtransport fra kirken, så vi har hele tiden drillet vores børn med, at den dag får de lov at sidde foran i bilen! De synes ikke, det er sjovt! De har også tilbuddet om at blive hentet i traktoren, men de skal selv gøre den rent og ud- og indvendigt - og det bliver ligesom ikke rigtig til noget....Men jeg synes nu også, bilen er fin med blomsterranker.
SletJeg er enig med dig og Lisbeth i det hele. Smukt tema, konfirmanden havde valgt. Det virker som en dejlig konfirmation, der vil blive husket af alle med glæde.
SvarSletÅh vi havde en dejlig dag, som svandt, som dug for solen!
SletDet ser så fint ud, og sikker smukke blomsterdekorationer. Stort tillykke til konformanden :-)
SvarSletStort tillykke med konfirmanden.
SvarSletMeget flot pyntning af festsalen.
Kærlig hilsen Anette
Tillykke med konfirmandenog til hende, det ser så fint og festligt ud det hele. Dejligt at man tør tage afstand til de stigende transportkrav 👍
SvarSlet