søndag den 18. november 2018
Mit røde hybenhjerte
Blegblå novemberhimmel og hyben fra rosen.
Det har været en dejlig dag i haven - det meste af dagen var temperaturen fin, men efter 15 blev det køligt, det tyder på en kold nat.
Bedet under den nye bøg er klar til vinter. I dag fik jeg sat hvide narcisser og blå perlehyacinter, og så fik jeg leveret en skovlfuld jord af de store, så bedet blev jævnt. Der er stadig plads til flere planter, men det må vente til næste år.
Der kan til foråret sås græs langs hækken - så er der græs langs hækken hele vejen gennem haven, hvilket er en fornøjelse, når hækken skal klippes.
Flammebedet står til højre og ser lidt brugt ud, og magnoliebladene ligger og dækker græsplænen.
Magnoliebladene er meget mørke og næsten læderagtige.
Stauderne i flammebedet blev klippet ned, og bladene blev revet ind i bedet, så de kan ligge som en dyne og forhåbentlig gøre lidt nytte.
I bedet under magnolien står der akelejer - og deres grågrønne blade er en smuk kontrast til både de lyse og de dramatisk mørke visne blade.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Motiver fra en efterårshave, du nåede tid i haven, godt for det. Jeg var på Fyn, syd for Vejle kom solen frem, om den skinnede her, ved jeg ikke.
SvarSletJa, det var virkelig skønt at have god tid i haven - at man kunne blive ved, til man ikke gad længere - eller det blev mørkt....
SletDet var også fint solvejr her i går. Vi sad ligefrem på bænken og nød kaffen en kort stund. Det er en god idé med græs langs hækken, så undgår man også skvalderkål der ellers breder sig ind i bedene. Dejligt med nye løg under den "nye" bøg!
SvarSletHilsner fra Ulla
Du har ret i det med skvalderkålen - dér er plæne en virkelig god hjælp. Jeg har godt nok ikke skvalderkål lige her, men andre steder i haven bruger jeg også det trick.
SletDer er så mange fine hyben i år.
SvarSletDejligt at du har fået lavet en masse i haven.
Med venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Det er skønt med sådanne dage, hvor man både har tid og vejret arter sig!
Slet