November kan være mørk og lang - og skøn med solskin og mildt vejr! Efter et par dage med solstrejf er det i dag tungt og mørkt - og vandkoldt. Så det eneste have'arbejde' jeg har bedrevet i dag, handler om lidt opgradering af pynten udendørs.
Det er endnu for tidligt med for mange julerier for min smag, men der må gerne være noget fint at se på og gerne med lys - og hvis det så oven i købet kan nydes indefra, er det helt perfekt.
Stubben efter vandgranen giver lige netop plads til en lille novemberopstilling + et stk. killing ved navn Romeo. Her er blevet plads til en klokke med lyng, en lille opgravet, selvsået gran og de første hyacinter.
Lerpotterne og det rustne jern spiller godt sammen, synes jeg.
På havebordet er der en lille samling med zink. Lyskæden er kommet i et glas i lanternen, hyacinterne og enen er det grønne indslag, mens koglerne og grenkransen bidrager med noget natur.
Skønt at få gang i hyacinterne igen - de er smukke med deres violette løg, grønne spirer og senere den duftende blomst.
Sølvkrogen kan endnu - der er kommet én ny i selskabet: den lækre, gråbladede sag i nederste, venstre hjørne. Jeg ved ikke, hvad det er, men der stod, det var en vinterhårdfør staude (og så 'Garden Symphony'). Jeg købte den i Haveoasen i Herning til 35,-. Jeg er ret vild med de dér blade, som er bløde og store og den helt rigtige grå farve.
Indefra ser her sådan ud på terrassen nu - og det er da også tydeligt på det billede, hvor langt jeg kom i går med bladene på græsplænen....
Flot pynt. Lyskæden i glascylinderen er en rigtig god ide.
SvarSletDu er så inspirerende med din fine pynt - jeg skal da vist have fat i lidt hyacinter også. Vi har også fundet lidt lys frem, det kan man vist godt gøre nu uden at det er sådan rigtigt julet.
SvarSletSå fint 😀
SvarSletJeg tror din gråbladet plante er en Sølv Salvie.
Med venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Hvor har du pyntet fint, også her der hyacinterne både ude og inde og lyskæder :o) det hygger så skønt på de mørke dage og timer :o)
SvarSlet