søndag den 14. juli 2019

Kransebinderi med afklip


Jeg er begyndt at gennemgå mit forsømte staudebed med saks og klør fem. Flere ugers forsømmelse var efterhånden meget tydelig. Stauder, der trængte til at blive klippet ned, afblomstrede valmuer og store mængder ukrudt dominerede efterhånden bedet.


Jeg er ikke mobil endnu, men Høneballe-Lisbeth fortalte, at hun sidder på en havestol og luger - det er hermed afprøvet - og det er genialt! Det fungerer bedre end min spand! De sidste 2 dage er jeg nået 2/3 igennem det nye staudebed, som slet ikke er nyt mere. Jeg er nødt til at tage lidt ad gangen og have bondemanden til at tømme trillebøren, når det trænges. Men det går an.


Jeg har hevet alle de afblomstrede valmuer op, og jeg blev enig med mig selv om at bruge dem til noget, for de er så fine. Jeg ville binde en krans med dem.


Men ak og ve! Selvom jeg barberede hele haven for valmuekapsler, var der slet ikke nok. Så jeg greb noget afklip fra lodden løvefod og gjorde kransen færdig med det.


Half and half.


Kransen hænger nu på cykelskuret.


Næste år skal jeg måske prøve at blande løvefod og kapsler, så kransen bliver ens hele vejen rundt.


De der valmuekapsler er da for vilde - jeg er ret vild med udtrykket, og ærgrer mig lidt over, at der ikke var nok til en hel krans.


Men det her går da også an.

2 kommentarer:

  1. Ja men det er nu også flot med half and half. En skam vi bor så langt fra hinanden, jeg har smidt mængder og mængder af valmuekapsler ud i dag, ja flere dage i træk.
    Skønt at du kunne bruge mit råd med havestolen. Jeg har været det ene rosenbed igennem på samme måde i dag, jeg brugte ikke havestolen men cirkelhakken, så jeg måtte stå op :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte også på dig og alle valmuerne :-) havestolen er jo perfekt - jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det!

      Slet