Mens jeg gik og pillede ned og pakkede den fine pynt sirligt i kasser, tænkte jeg på, hvordan verden mon ser ud, når det skal pakkes ud igen om mindre end et år. Både sådan på det store verdensplan, men også bare her på matriklen: børnene er blevet et år ældre (og det er meget i den alder!), mon jeg trives med mit lærerjob igen og kommer jeg videre med mit blomsterbinderi? Er vi alle sunde og raske, har vi mon stadig de ældre i familien hos os og videre i den dur.
Da det hele var på plads i bagerst i skabet, blev jeg enig med mig selv om også at lade alle de unødige bekymringer ligge der bagerst i skabet
og i stedet fokusere på glæden og nærværet i nuet.
Som et lille symbol på den beslutning fik mine 2 Amaryllis lov til at blive hængende foran terrassedøren - synes, de er fantastisk smukke!
De var en del af nytårsudsmykningen og lignede til forveksling den, der hang over julebordet! Her er der dog kun 1 Amaryllis i hver sammen med eukalyptus, lærkegrene og udgået gran.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar