Mine franske anemoner har stået lidt for længe i vasen i stuen, men jeg glæder mig alligevel over, at de også er smukke, selvom de absolut er på retur.
Er det bare mig?
Mit kamera er desværre ikke så godt til at zoome for alvor, men jeg håber alligevel, I måske kan se, hvad jeg mener...
He He. Det kalder man en ægte blomst entusiast. Der er som om, de franske anemoner danser deres farveldans :-)
SvarSletSikke et godt billede: farveldans - tak for det!
SletDet kan godt være, at der ikke er så mange, der synes som dig, når det gælder visnende blomster, men er du mon klar over, at du deler opfattelse med den store gamle franske maler Cezanne?
SvarSletDet store billede af din anemone er fremragende. Karakterfuldt og poetisk på samme tid
Til lykke
jytte
www.danishknitdesign.com
Tak for de pæne ord Jette. Ja jeg kender godt til Cézannes fascination - sikke et fint selskab at komme i :-)
SletDet minder vel i bund og grund om os selv, vi bliver også mere strittende, rynket, bleget med tiden og alligevel formår vi at lyse op i forfaldet, det bilder jeg mig ihvertfald ind. Vi har lige som blomsterne i forfaldet, stadig vores egen skønhed at give og øse ud af :-)
SvarSletDet har du helt sikkert ret i - det er nok derfor jeg er optaget af forfaldets skønhed - man er jo ikke helt grøn længere! ;-)
Slet