onsdag den 26. februar 2014

Forfald

Jeg kan godt fascineres af forfald og visne blomster - lidt underligt måske?
Mine franske anemoner har stået lidt for længe i vasen i stuen, men jeg glæder mig alligevel over, at de også er smukke, selvom de absolut er på retur.

Er det bare mig?



Mit kamera er desværre ikke så godt til at zoome for alvor, men jeg håber alligevel, I måske kan se, hvad jeg mener...

6 kommentarer:

  1. He He. Det kalder man en ægte blomst entusiast. Der er som om, de franske anemoner danser deres farveldans :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke et godt billede: farveldans - tak for det!

      Slet
  2. Det kan godt være, at der ikke er så mange, der synes som dig, når det gælder visnende blomster, men er du mon klar over, at du deler opfattelse med den store gamle franske maler Cezanne?

    Det store billede af din anemone er fremragende. Karakterfuldt og poetisk på samme tid
    Til lykke
    jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord Jette. Ja jeg kender godt til Cézannes fascination - sikke et fint selskab at komme i :-)

      Slet
  3. Det minder vel i bund og grund om os selv, vi bliver også mere strittende, rynket, bleget med tiden og alligevel formår vi at lyse op i forfaldet, det bilder jeg mig ihvertfald ind. Vi har lige som blomsterne i forfaldet, stadig vores egen skønhed at give og øse ud af :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt sikkert ret i - det er nok derfor jeg er optaget af forfaldets skønhed - man er jo ikke helt grøn længere! ;-)

      Slet