søndag den 13. marts 2016

Få timer i haven

Det har været en travl uge og weekend, så det er ikke blevet til en masse timer i haven eller på bloggene, desværre. Til gengæld har de sidste dage budt på det dejligste solskin i hvert fald fra middagstid - det er blevet nydt, også selvom ikke alle timer er blevet tilbragt i haven.

Denne skønhed var pludselig dukket op i hønseskovbedet - fantastiske farver!

Timerne i haven er gået med at luge i hækken og rengøring af bede. Nu har jeg været rundt i alle bedene ud for vinduerne i stuen - somme tider kaldt rundkørslen! Faktisk er jeg ret godt med i år, men jeg har også en konfirmation, som kommer til at tage en del tid.

Så er der luget under hækken - skønt! Der er også meget mos i denne del af haven i år - det har vi ikke haft, siden vi lagde den om - men som regel forsvinder mosen, når plænen har fået gødning og græsset tager over. 

Det blandede bed ved vejen er blevet ordnet, her er mange perlehyacinter, hyacinter og tulipaner.
 
 Bellis ved bænken lyser op
 
 De hvide krokus er så fine - når solen står på, åbner de sig mod verden
 

De blå krokus springer ud lige om lidt

Bondemanden er også i fuld gang med at klargøre jorden til såning, så ham ser vi ikke så meget. Sidste år var han færdig med at så den 15. marts - men i år er han end ikke begyndt endnu! Ikke at det er et problem, han er også i god tid!

Weekenden har også budt på triste nyheder, som påvirker os og fylder, men man kan jo ikke andet end glædes over det forunderlige mirakel, som endnu engang folder sig ud for øjnene af os derude!

7 kommentarer:

  1. Sådan en weekend har jeg også haft, men godt vi har haven til at aflede tankerne. Herovre er de heller ikke begyndt i markerne, det er alt for vådt endnu.

    SvarSlet
  2. Hej Frede.Det ser bare godt ud under hækken..........dejligt at få det ordnet.
    Og med en konfirmation lige om hjørnet et det bare med at få ordnet alt det man kan udendøre.Smukke krokus og bellis du viser........men lidt trist med dårlige nyheder.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  3. Det er gave at kunne se glæderne, når der sker noget trist.
    Hvor bliver der fint og frisk i haven. Den første gang om foråret er forskellen altid størst og der er ingen tvivl om hvor langt man er nået.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  4. Kære Frede. Vi har haft en solskins weekend, så vi har heldigvis ikke haft nogen planer Jack og Jeg, så vi har brugt tiden i haven, for at suge sol og varme, og ordne. Men også for at aflede for alle de ting der foregår rundt på gården, for det sker så meget at det er svært at følge med. Så derfor er det som du skriver godt at man kan glædes over de de ting som udfolder sig for øjnene af hos, for der er desværre nogen ting og situationer vi ikke har indflydelse på.
    Men det ser så godt ud i haven hos dig, jeg er slet ikke så langt, men du har jo også en tid nu hvor det er med at holde tungen lige i munden for at kunne nå det man vil.
    Og markerne er min bondemand ikke begyndt at tænke på endnu for det er vådt og for tungt til at arbejde med. Men det kan du sikkert godt huske fra før.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
  5. Kære Frede!
    Skønne lyspunkter du viser, vil lige sende dig et kram midt i det i står i.
    Udover det, tegner det godt i din have, det bliver utrolig spændende at følge de nye tiltag her på sidelinjen
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  6. Kære Frede Lidt har I da nået , der er da så flot ryddet i dine bede. Dejligt med lidt iris og krokus farveklatter. Håber trods triste nyheder, at forår og lykke vil banke på. Knus Tina

    SvarSlet
  7. Tak for jeres søde kommentarer!

    SvarSlet