søndag den 16. oktober 2016

Gensyn med mine baller....

En rigtig sommerdag i juli måned skrev jeg om, at jeg pressede halmballer til Legoland - du kan se indlægget her. I dag har vi så været på inspektionstur for at se, hvad de kunne stille op med mine baller. Og det var ikke så lidt, skal jeg hilse og sige!
Hold nu op, hvor har de gjort meget ud af Halloween i år! Sidst jeg så det, var det 'kun' halm og græskar, men nu er dekoratørerne virkelig gået all in! Der er skønne opstillinger som herover, spøgelser og hekse i træerne, farvet lys, oplevelseshuse og optrin.
Der var smukt dekoreret over alt - og mine baller var i meget fint selskab!
Denne heksemutter er bare så fin - en rod eller en krone fra et træ er spraymalet og givet øjne og heksehat - megasejt lavet!

Yngstepigen fik endelig sit velfortjente kørekort - vi havde en fest ved at se på!

Faktisk har hele dagen været en fest, vi fejrer 23. bryllupsdag, så vel hjemme igen stod den på lækker mad og hygge omkring fonduen!

11 kommentarer:

  1. Sikken overskrift.... Apropos min forrige. Tillykke med bryllupsdagen, det er altid værd at fejre. Hvor er det flot at Legoland har lavet så flotte opstillinger og flankeret dine baller på den måde. Heksemutter er virkelig fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja overskriften er måske lidt vovet- jeg håber, det går an. ja, hver eneste bryllupsdag er værd at fejre - det er noget særligt, og jeg fyldes hver gang af stor taknemmelighed! Jeg var virkelig imponeret i Legoland i dag - der var tænkt kreativt og dekorativt rigtig mange steder. Derudover var der selvfølgelig alle de smukke efterårsfarver i især træerne - det er jo et helt kapitel for sig!

      Slet
  2. Hej Frede.Først tillykke med jeres bryllupsdag..........det ser rigtig hyggelig ud med jeres funduaften.
    Og her foregår vores Halloween altid i Tivoli.
    Men flot ser det ud i Legoland.Og sjovt at har leveret halmballerne.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt 80'er agtigt med fonduen, men børnene elsker det (selvom jeg er en smule nervøs med den meget varme olie), det er megahyggeligt, og måltidet bliver bare helt anderledes, når man sidder der omkring gryden!

      Slet
  3. Til lykke med bryllupsdagen! - Jeg vidste slet ikke at du sådan leverede halmballer; jeg står og mangler nogle, så det er en skam du ikke bor lige om hjørnet ;-) Der ser fint ud i Legoland. Jeg skal med min datter i Tivoli på tirsdag, og der er vist også Halloweenpyntet efter alle kunstens regler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skam, vi bor så langt fra hinanden! Vi bruger selv en del af de små halmballer (desværre), som nogen af de få, så derfor blev vi ad omveje spurgt, om vi kunne levere 400 stk. til Legoland - det kunne vi! Bondemanden var ved at fantasere om, at vi da også kunne levere græskar næste år - er du vimmer, hvor bruger de mange!

      Slet
    2. og tak selvfølgelig - det føles godt at fejre!

      Slet
  4. Tillykke med dagen, flot at levere baller til Legoland. Her på Samsø leverer vi jo græskar til hele landet, det var da flot, hvis I kan levere til Legoland sammen med ballerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, vi skal lade samsingerne levere de græskar! For bondemanden mener jo, det er haven, som skal lægge jord til dem - han kan rende og høns', kan han! Men ellers er han nu god nok, ham bondemanden - tak for lykønskningen.

      Slet
  5. Tillykke med dagen. Hvor er der fint pyntet op med dine baller. Jeg er også så heldig at kende en med små baller..thi hi. Jeg skal jo bruge lidt til grisene og til mine halmkranse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er gode nok, de små halmballer, men hvor er der meget arbejde med dem - i al fald når man selv skal bruge 3000 af dem. Det job kunne jeg godt undvære. Det var dog dejligt at se dem brugt så fint i Legoland - og tak for lykønskningen!

      Slet