lørdag den 12. januar 2019

Godt at vide

På sådan en dag hvor regnen har pisket ned, og det har været ret mørkt derude, er det godt at vide, at dagen er tiltaget med en halv time!
Det går den rigtig vej!



Lige i dag har jeg ikke mærket det synderligt, men i den forløbne uge har jeg lagt mærke til, at det ikke længere var rigtig mørkt kl. 17.
Egentlig havde jeg planer om at gå i haven i dag. Jeg beskar nogen buske i sidste weekend, og der er endnu ikke ryddet op! Men det blev heller ikke i dag.





Til gengæld har jeg købt lidt blomsterløg i potter, som jeg vil have plantet, så de rigtig kan nydes.



 
Og jeg har kogt broccolisuppe efter Claus Dalbys opskrift - grønt og lækkert ser det ud og fyldt med gode sager. Det smager forrygende!



Jeg har også endelig fået det sidste jul indendørs pakket væk! Det var vist også på tide. Nu står stuerne nøgne og bare, men jeg stornyder min smukke, store buket. I dag har den fået frisk vand og blevet arrangeret på ny - det er fascinerende som udtrykket kan skifte.




Hvis ikke det stormer for meget i morgen, må jeg hellere få julen pakket væk ude også. Så kan forårsløgene komme til.





4 kommentarer:

  1. Jeg sprang haven over i dag, men gik min gode lange luftetur med hundene. Jeg har stadig lyskæder i haven, så længe det er så mørkt, kan jeg godt lide at have nogle lys at kigge ud på, men den 20. kommer de ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine lyskæder får også lov at blive, så længe der er strøm på batterierne. Haven var ikke så tillokkende i går, men hundene skal ud!

      Slet
  2. Buketten er stadig fin 😀 og ja det er bare så dejligt, at dagene bliver længere og man kan sagtens mærke den halve time.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu kan det lige så stille mærkes - det fylder én med optimisme!

      Slet