Så er de første roser også sprunget ud hos mig - her en yndig vildrose.
Til gengæld springer jeg ikke ret meget!
I sidste indlæg fortalte jeg om, at jeg skulle til undersøgelse med mit knæ. Det gik fint, man kunne se, at knæet var slidt, og der var måske lidt med menisken, så jeg fik tid til kikkertoperation 10 dage senere.
Det var i fredags, og nu arbejder jeg på at komme i gang igen.
Desværre viste det sig, at knæet er i meget dårlig stand. Der var en stor skade og slid mange steder. De har gjort, hvad de kunne, så nu skal det have tid. Jeg er sygemeldt 3-4 uger - men der går 4-6 måneder inden, jeg skal regne med at være på toppen igen (men det bliver aldrig rigtig godt).
Så haven kommer til at klare sig med et minimum af pleje i år. Heldigvis er der utrolig frodigt og en hel masse at glæde sig over derude. Her er det hareøre og allium i skøn forening.
Det hvide bed stråler, ført an af den overdådige clematis i stativet.
Den hvide pæon står også i det hvide bed - åh, hvilken duft!
Pæonen i det nye staudebed er på trapperne - der er rigtig mange knopper i.
Den første af de smukke høneballevalmuer er sprunget ud - de er høje, kraftige og store i år.
Det gamle staudebed er domineret af digitalis som aldrig før - jeg synes heldigvis, de er fine.
Jeg humber lidt rundt derude, mens tankerne roder med, hvad jeg skal gribe og gøre i med den nye situation. Der er meget, som skal ændres i min dagligdag, og jeg overvejer, hvor omsiggribende konsekvenserne er.
Haven, tænker jeg nok, jeg skal komme overens med, men min arbejdsplads er overfyldt med trapper - og den slags er bandlyst i stor udstrækning, hvis jeg vil gøre mig håb om fortsat at være nogenlunde mobil på egne knæ. Og hvad gør man så?
Åh, hvor er det synd for dig med knæet. Det er så træls, når man mærker, at fysikken er på retur. (Hader at indrømme det.) Forhåbentlig kan du snart rode lidt i haven igen. Og fotografere kan du heldigvis - dejlige nærbilleder :-) Det med arbejde er værre. Uf. Og hvis der er trapper i huset... Tag nu ikke forhastede beslutninger. Det må man ikke i de første faser af en shocktilstand, som du jo er havnet i. Jeg sender dig mange tanker - håber det hjælper.
SvarSletHar du navnet på den hvide allium?
Mange hilsener Lisbeth
Tak, Lisbeth, for at minde mig om, at jeg ikke skal tage beslutninger endnu - hvor har du ret! Men tankerne kommer jo alligevel :-) Vi har også trapper i huset, men dem bruger jeg kun lidt. Jeg må slå koldt vand i blodet! Den hvide allium hedder Unifolium.
SletØv for en situation det er ikke rart ikke at kunne gå, jeg har prøvet det. Heldigvis var mit ikke permanent (endnu) Det er en svær situation med hensyn til dit arbejde, hen ad vejen håber jeg, at du finder en løsning.
SvarSletDu kan sagtens tage billeder fra haven, så vi kan følge med og du ikke er helt alene ;) vi er her endnu. Det er en slem situation for dig, men det kunne være meget værre.
Hump ud og tag billeder, det kan hjælpe på humøret.
Du har fuldstændig ret, Lisbeth, det kunne være meget værre! Heldigvis er det kun slid/skade og ikke noget, som kan udvikle sig til at være livstruende. Jeg skal bare finde min vej i det :-)
SletDet er bare øv med sådan et knæ. Ville de kloge ikke snakke om at du skulle have et nyt?
SvarSletJeg håber for dig du kan nyde din have. Den er så smuk. Og den er så tæt at den sikkert kan give dig glæde uden det voldsomme arbejde.
hilsner Gunvor
Jo, der er snak om et nyt knæ - det er konsekvensen, hvis ikke det bliver tåleligt i løbet af det næste halve år. Men jeg er for 'ung' til nyt knæ - man vil gerne vente til 60+, pga. holdbarheden. Det er ikke uproblematisk, men hvis det er nødvendigt, så er den vej jeg skal.
SletHaven skal nok klare sig - de etablerede bede er nemlig ret tætbeplantede. Der er en del nye bede, men de er til at overskue. Min søster har lige været her et par dage, og hun har både ordnet inde og luget i mine nye bede, så nu kan vi lidt igen :-)