søndag den 15. september 2019

September velkomst



Søndagen bød ikke rigtig på havevejr, men til gengæld kastede jeg mig over at pynte lidt op til sensommeren på trappen. Jeg fandt nogle fine stauder i supermarkedet og supplerede op med, hvad jeg havde.


Der blev plantet i zinkbeholdere, min svaghed for det grå look skinner vist klart igennem. Jeg har valgt de gråløvede planter og suppleret med den smukke, mørke alunrod. For at skabe højde har jeg placeret vores 2 hjerter, som vi fik til vort sølvbryllup sidste år, bagerst. Birkestave, græskar og en rust-and fuldender opstillingen.


En krukke er fyldt med egen-stiklinge-produceret Angel Wings - bladene er ikke så store, som dem man kan købe lige nu, men det lækre bløde look er det samme - det er en favorit.


De bløde lammeører står godt til de næsten krusede blade på den mørke alunrod.


Den store sølvsalvie har også de bløde blade, men er lidt mere rustik.

Stauderne bliver plantet ud i bedene, når de har aftjent deres værnepligt her - og Angel Wings & sølvsalvien vil jeg prøve at overvintre, så vi også kan få glæde af dem næste år, derfor får de vinterresidens i drivhuset.

Græskarrene fandt vi i en vej-shop, hvor der var mange forskellige slags og størrelser. Jeg søgte egentlig nogen grågrønne, for de er så smukke, men det havde de ikke. Jeg har før selv dyrket dem, måske jeg skulle afsætte et par kvadratmeter eller 5! til dem igen?

11 kommentarer:

  1. Smukt med det grå look. Jeg kan rigtig godt lide sølvsalvien. Kan du få den til at overleve i haven, jeg har prøvet et par gange uden held.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har forsøgt mig med overvintring af sølvsalvien en gang på den overdækkede terrasse - det lykkedes ikke! Men den får endnu et forsøg :-)

      Slet
  2. Meget flot opstilling, sølvfarverne og den mørke alunrod er fantastisk flotte sammen.
    Det er lammeører ikke hareører, tænker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth - jeg synes nok, der var noget galt, men kunne ikke finde det rigtige navn - nu er det rettet: lammeøre, selvfølgelig!

      Slet
  3. Det er vel nok en fin velkomst ved døren, du har sat sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg bli'r helt glad, når jeg kommer hjem!

      Slet
  4. de er smukke de grå-sølv blade. dem er jeg osse ved at få øjnene op for. De "englevinger" hvor nemme er de til at overvintre? de ser så lækre ud, man får næsten lyst til at nusse dem.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidste år købte jeg en Angel Wings. Den overvintrede på den overdækkede terrasse. I foråret tog jeg stiklinger af de nye skud - så det er ret nemt. Moderplanten fra sidste år er gået til, men det var vist mest noget med overvanding og intet dræn...

      Slet
  5. Hvor ser det godt ud, man bliver jo helt inspireret. Angel Wings er der blevet kikket en del på, men kan den overvintre ? Det må du lige love at følge op på når den tid kommer.
    Hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Min Angel Wings overlevede på den overdækkede terrasse sidste vinter. jeg lavede stiklinger af den, det er dem, der står her. I år vil jeg prøve at sætte dem i drivhuset, så må vi se.

      Slet
  6. fun88 ทางเข้าพนัน pg slot กีฬาและก็คาสิโนที่ได้รับรางวัลแล้วก็อัตราการยืนยันที่เหมาะสมที่สุด สมัคร FUN88 รับโบนัสฝากเงิน 120% ที่เดียว การคลังมั่นคง ปลอกภัย ไร้กังวล การันตรีด้วย

    SvarSlet