onsdag den 19. december 2018

En heldig kartoffel

Her i december florerer der masser af julekalendere, konkurrencer og pakkelege på div. sociale medier. Jeg tager del i nogen af dem og krydser fingre! Og jeg har igen i år været en heldig kartoffel!

@Havefolket har haft et par give-aways, og i én af dem kunne man vinde ringe fra Strups- kig ind her, hvis du vil se dem.

Jeg vandt 2 stk. i messing - en stor og en lille. Helt enkle ringe med en læderstrop for oven til at hænge i. Jeg modtog mine i denne uge, og nu er de blevet pyntet og kommet op og hænge.

Det er meget enkelt design, og jeg er vild med dem! De er næsten som smykker på væggen - og jeg har valgt at pynte dem enkelt.

I dag viser jeg den mindste (16 cm i diameter).





Jeg har bundet rosmarin om denne - og så har den fået en olivengrøn sløjfe.
 
 


Den hænger i køkkenet og dufter skønt.



Helt enkel i udtrykket.


Jeg har bundet med en helt tynd messingfarvet tråd - den er lidt mere levende at arbejde med end vindseltråd, men den passer rigtig godt i både farve og finhed. Rosmarinen er fra haven - blågrå i farven og med en fantastisk aroma.

I indlægget i morgen viser jeg, hvordan jeg har pyntet den store ring.

Jeg er meget glad for min gevinst!

4 kommentarer:

  1. Det forstår jeg godt, tillykke med den.

    SvarSlet
  2. Tillykke med ringene din heldige kartoffel:-) Den er flot pyntet med rosmarin!
    Rigtig glædelig jul til dig og dine, samt et fantastisk lykkebringende nytår.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Og rigtig glædelig jul til dig Anette!

      Slet