Stille

I dag er her stille. Vi er på den anden side af de store juledage med gæster, mad og festivitas, og en vis mathed har lagt sig over huset. Vel er det hverdag, men ingen her i huset har vist tænkt sig at udnytte dén. Vi har siddet længe over frokosten, ryddet op efter gårsdagens gæstebud og ellers tuller familiens medlemmer bare lidt rundt.

Ude er der mildt, meget mildt, men haven trækker ikke rigtig, for der er også mørkt, diset og uendelig tungt. En gåtur i skoven er det da blevet til - og den gjorde godt.

Jeg har også været i drivhuset. Der er blevet ryddet op efter juleværkstedet, og vinen har fået sin vinterbeskæring. Min vin er stadig meget ung, den får kun lov at beholde mellem en halv og en hel meters tilvækst hvert år, så beskæringen var hurtigt overstået.

Det var dejligt med lidt mere frisk luft, og jeg nød stilheden derude.

 

Indtil videre er der dømt grøn vinter - det er nemt, men det ville hjælpe på humøret med lidt sne, klar frost og blå himmel.

 

 

Jeg kan mærke tungsindet. Jeg har det svært med nytårsaften i år - normalt er nytårsaften en festlig aften, som jeg ser frem til. Men sidste år tog vi afsked med min mor nytårsaftensmorgen, og det fylder lige nu. Især fylder det halve døgn, før hun endelig fik fred. Jeg er nødt til at finde en måde at rumme både tungsindet og festen - sorgen og glæden. Jeg arbejder på det.