torsdag den 18. april 2019

Fuldmåne

Skønne solskinsdage og smukke aftner med fuldmåne - sådan er påsken i år. Vi har været på udflugt i dag. Sådan med frisksmurte sandwich og termokanden fyldt med kaffe, kåde store unger på bagsædet og så ellers ud i det blå!


Turen gik til Vesterhavet, hvor vi nød stranden ved Blåvand.

Inden det var vi på Tirpitz - et flot og meget spændende museum, som kan anbefales. En fin blanding af områdets historie og natur -  og især et multimedieshow om Den skjulte Vestkyst, hvor vi sad i en gammel redningsbåd og hele rummet forvandlede sig for øjnene af os, var imponerende! 

Den medbragte frokost fik vi på bænkene uden for museet - så skønt i solen!


Da vi var kommet hjem - mætte af både oplevelser og skønt samvær - sænkede mørket sig over det lille hjem, og månen stod stor og klar på himlen. Jeg havde lige brug for at hvile ørerne for en stund. Så jeg søgte ud i drivhuset, hvor der var frit udsyn til den smukke fuldmåne. Jeg tændte stearinlysene, sad lidt for mig selv og lod dagen falde på mig.


En dejligt afslutning på en skøn dag!



6 kommentarer:

  1. Det lyder rart og hyggeligt, en dag i familiens skød og en stille afslutning.

    SvarSlet
  2. Jeg elsker sådan nogle små udflugter. Det hele lyder så hyggeligt :-) Fortsat god påske til jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er gode sådan nogen! God påske til dig også Nana!

      Slet
  3. Det lyder hyggeligt - både udflugten og afslutningen med lys og stilhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt, når der er plads til det hele!

      Slet