søndag den 21. april 2019

Vi udvider besætningen

En stor flok nye beboere er flyttet ind på gården, og en ny verden åbner sig for os. Vi har fået bier! Målet er 600.000 stk., indtil videre er der 300.000.


Faktisk er det slet ikke vores! Vi lægger bare jord og planter til. Det hele begyndte til en fest i efteråret hos min bror. En mand kom og spurgte, om vi ikke kunne tænke os at have bier? Han solgte ideen godt, for det gik hurtigt op for bondemanden, at han også ville få noget ud af det. Bierne er åbenbart vilde med raps - og når der er så mange bier, som bestøver rapsmarken, stiger udbyttet. Egentlig logisk nok.


Så nu har vi bistader i skovkanten. Jeg havde set for mig en stribe smukke, gammeldags træhuse i en fin pastelfarve, men sådan ser nutidens bistader åbenbart ikke ud :-) De er militærgrønne og af plastic! Men pyt! Der er et vældig leben omkring dem, og bierne har fundet rapsmarken!


De står ikke så langt fra huset og haven, men vi er blevet lovet, at de ikke kommer til at genere os - vi er vist alle en smule bange for at blive forfulgt af en kæmpe bisværm a la tegnefilm.... De kommer i haven, især ved spejlbassinet hvor de slukker tørsten. Den dag jeg vaskede drivhus, var der rigtig mange, som gjorde mig selskab. Men de virker vældig fredelige, så det håber jeg fortsætter.


Ejeren er rigtig god til at dele ud af sin viden om det forunderlige lille dyr, og vi har allerede lært meget om biernes natur. Det er faktisk ret spændende, og vi ser frem til samarbejdet med dem alle 600.000.

7 kommentarer:

  1. Min bror har bier. Og han har faktisk selv bygget staderne som gammeldaws træstader i hvidt. Dels syntes han det er pænere, dels mener han bierne har nemmere ved at holde temperturen i et træhus end i et plastic. Normalt trækker hans bier mest i skoven, men de år rapsmarkerne er tæt på, bugner staderne af honning. Så han har osse lavet mjød, ægte mjød, mums.
    Han havde et stade med arrige bier, men så skiftede han dronningen, og så blev de søde igen. Det har åbenbart noget med dronningen at gøre, hihi. pudsigt.
    Påskehilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er vist en hel videnskab med de bier! Jeg synes også, træstaderne er meget pænere, men out of my hands! Lyder spændende med mjød. Det er helt sikkert, fordi vores biavler vidste, vi havde raps, at han spurgte - og det er helt sikkert også derfor bondemanden sagde ja! Arrige bier lyder ikke godt, men tænk én dronning kan gøre det!

      Slet
  2. Super idé med bier, det kan vi lide. Bent vil ikke have det her, jeg har tilbudt mig, så vi ikke skal have noget med dem at gøre, men damen der har dem, manglede ikke flere steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ærgerligt, at hun ikke kunne bruge flere steder. Her er det helt sikkert rapsen, som gør, at biavleren er interesseret - det er åbenbart rigtig godt. Når vi i dag står henne i rapsen, kan vi høre dem. Både i rapsen og flyvende til og fra - det er da fascinerende!

      Slet
  3. Super ide. Jeg havde engang en nabo, der havde bier (alm. parcelhushave). De generede aldrig.
    God fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, at I ikke blev generet - det satser vi også på, at vi ikke bliver. Det er en helt ny verden for os.

      Slet
  4. Jeg bliver noget så betaget, når et barn får en interesse, som er så udsædvanlig og bare går all in! Fornemt at du støtter op, giver hende og tager med på kursus - tænk, at være biavler som 12-årig - det er sejt!

    SvarSlet