tirsdag den 2. januar 2018

4 år

I dag fylder bloggen 4 år! 4 fantastiske og berigende år. Dagen skal bruges til at sige tak til jer, som læser med. Tak, fordi I kigger ind, tak for respons og deling af viden og ideer og tak for søde og varme kommentarer.


Sådan en mærkedag skal selvfølgelig markeres med et par billeder fra haven. Vi har haft et skønt solskinsvejr i dag, og jeg måtte stoppe op ved det lille fuglebad, som min far engang lavede til min mor. Nu står det i min have og spejler himlen.

 
I hønseskovbedet troner stinkende nyserod med al sin grokraft i vintersolen - der er liv, selvom meget er lukket ned. Rundt omkring i haven er der så småt små forårstegn i form af grønne spidser fra div. løgblomster. For min skyld må der gerne komme lidt vinter, inden foråret for alvor slår igennem. Derfor kan man jo godt glæde sig over de små forårsbebudere!

20 kommentarer:

  1. Tillykke med 4 år, tænk er det allerede så længe siden, du startede. Godt at du holder ud, der er jo desværre knap så mange flittige tilbage, det er du derimod, det er godt.
    Jeg hepper også på noget vinter, for skal vi have det, skal det være inden 1.3., desværre er det sjældent, det går sådan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth, ja tiden går stærkt, og jeg er bare rigtig glad for min blog og alle de ting, den fører med sig.

      Slet
  2. Tillykke med 4år på bloggen, jeg nyder at læse med her og håber du bliver ved i mange flere år 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det gør mig glad med sådan en fin respons - jeg skal gøre mit bedste for at holde gang i bloggeriet.

      Slet
  3. Til lykke med blogfødselsdagen, Frede! Og tak fordi du vil dele ud af dig selv og din have. Det er en fornøjelse at læse med herinde :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, Nana. Dejligt at bloggen kan bruges af andre end én selv.

      Slet
  4. Hjertelig tillykke med 4års dagen.
    Bloggeriet er virkelig berigende på mange måder, tak for dit bidrag 😀
    Utrolig flot fuglebad med en dejlig historie.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og velbekomme! Ja bloggeriet er berigende! Fuglebadet betyder rigtig meget for mig.

      Slet
  5. tillykke med fødselsdagen :)

    SvarSlet
  6. Tillykke, og tak fordi du vil dele din have med andre. 4 år er rigtig flot, synes jeg, der lige er startet.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - måske er du ny, men du gør det rigtig godt!

      Slet
  7. Hjertelig tillykke med blog-dagen. Fortsæt endelig den gode stil. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og jeg vil gøre mit bedste!

      Slet
  8. Tillykke med 4 års dagen! Og fint du har overskud til at markere den lige ovenpå din mors farvel. Jeg nyder altid dine indlæg, for de er velskrevne, relevante og godt illustrerede.

    Sikke et skønt fuglebad din far har lavet!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de smukke ord - det betyder meget!

      Slet
  9. Tillykke med bloggens fire år forleden :)

    Jeg nyder at læse med hos dig. Kh Esther

    SvarSlet
  10. Stort tillykke med bloggens 4 års fødselsdag. Jeg syntes det er fantastisk at følge med i hvad der sker i haven og glæder mig til at se hvad det nye år bringer.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, et helt nyt haveår - det bliver spændende - tak!

      Slet