Den gule troldnød er begyndt at blomstre, og jeg opdagede det først, da jeg kom helt derned. Det er en fascinerende busk, som trodser mørke og kulde og springer ud midt på vinteren. Resten af året gør den ikke meget væsen af sig, men det er det hele værd her midt i januar!
Påskeklokkerne står så fine i et tykt lag af blade.
Der er også hvide juleroser på vej. Her er det frøformerede eksemplarer, som for første gang har knopper.
Egentlig havde jeg planer om at så stauder i dag. Jeg troede, jeg havde nogen frø liggende, som skulle have kulde. Det viste sig så, da jeg fik studeret frøposerne, at ingen af dem skulle have kulde... så det blev ikke i dag.
Jeg havde glædet mig til at stå i drivhuset med det, men det blev kun lige til en stille stund i stolen. Jeg har ikke brugt drivhuset ret meget her i vinter - og slet ikke lige som sidste år, men jeg tænker, jeg tager revanche hen over foråret.
Det er for koldt derude i disse dage, men en tur med kameraet går lige an. Jeg synes nu, det har været for gråt i dag, så jeg har mest været indendøre. Din påskeklokke er nået langt, mine blomstrer ikke endnu, ej heller min troldnød, men den blomstrede også i efteråret. I øvrigt har den flot efterårsløv, inden den fælder bladene.
SvarSletJa, det har været alt for koldt! Du har ret - troldnøden kan have fine efterårsfarver, det havde min også i efteråret, men jeg synes ikke, det lykkes hvert år - eller måske husker jeg det bare ikke....
SletJa, føj hvor var det koldt i dag. Dine staudefrø tager nok ikke skade af at blive sået nu, hvis du lige er i stødet, selvom de ikke ligefrem kræver en kold periode for at spire.
SvarSletTak for tippet, Marie - så tror jeg, at jeg vil forsøge mig én af dagene, for jeg har en umanerlig lyst til at tilbringe lidt tid i drivhuset og få sat gang i noget!
SletDet er ellers en hyggelig stol, du har i drivhuset, men hvis lysten er til at så frø, så er det jo en ringe trøst. Forhåbentlig bliver det snart så meget sol, at den varmer lidt.
SvarSletJa, der er dejligt i drivhuset, og der skal ikke meget sol til, før det er ok til ophold - og så tror jeg, jeg laver en kombi af stol og såning!
SletHej Frede
SvarSletTænk at du har påskeklokker fremme, gad vide om jeg også har det, må vist hellere ud at kigge i morgen, der er jo næsten mørkt nu;-)
Det ser hyggeligt ud med stolen i dit drivhus. Jeg må tilstå jeg kun kommer i drivhuset nu for at tjekke om der er uventede gæster=mus.
Go aften
PS så flot din header er <3
Jeg er også glad for billedet af valmuekapslerne - tak for rosen! Du må ud og kigge efter vinterblomster i morgen!
SletJeg er meget begejstret for troldnød, omend jeg ikke har plads til en i min egen have, men smuk, det er den.
SvarSletVi var ude i tre timer igår og to en halv i dag. Det var pænt køligt, skulle jeg hilse og sige :)
Jeg håber, du havde thyborønhabitten på derude! Imponerende så længe I holdt ud i den kulde. Min troldnød stod her, da jeg flyttede ind - og min far har én gang været ved at tage livet af den, fordi han troede, det var en selvsået elm...heldigvis fik jeg ham stoppet!
SletKoldt, det er det, men i eftermiddags trodsede vi nu kulden og fik luget et bed :-)
SvarSletDet er tidligt med din Troldnød, i hvert fald i forhold til os her i Nordjylland. Jeg har en rød og den har godt nok store knopper, men er da slet ikke sprunget ud. Den gule, som nok er lidt tidligere, blev først plantet sidste år så den er ikke ret stor og har kun nogle få knopper, men de er heller ikke sprunget ud. Der er knopper i de fleste af mine Påskeklokker og et par stykker har haft blomster siden november, det er altid de samme, som blomster først.
Sikke hyggeligt, der ser ud i dit drivhus, jeg kan godt forstå du gerne vil tilbringe lidt tid derude.
mvh
Lene Bedstemorshave
Drivhuet er mit lille fristed - her bestemmer jeg! Så jeg nyder i høj grad at være derude - også selv om det er kort. Jeg tror, min troldnød blomstrer tidligt hver år så, for den plejer at være helt gul nu.
SletHej Frede
SvarSletJeg syntes ligesom alle de andre at troldnødden er smuk.
selv om jeg har en hel have der er mit fristed så elsker jeg også at være i mit glashus, det er som at lukke sig ind i sin egen lille glasboble :o) det var ikke længe før der kommer et par hyacinter hos mig, det giver sådan en dejlig duft af forår.
Jeg har været i haven både søndag og i dag Mandag men det var altså for koldt i dag og det belv kun til et par timer.
Kh Linda