lørdag den 11. marts 2017

Anlægsarbejde i solskin

En forrygende dag! Solskin, og for første gang stod begge vinduer + døren åben i drivhuset. Lige foran drivhuset har jeg haft gang i anlægsarbejdet. Jeg har lagt fliser.
Vi havde nogen gamle fliser stående, dog ikke så mange. Så jeg har tegnet og regnet, og jeg nåede frem til en plan. Og planen er i dag blevet gennemført - i al fald når det kommer til fliserne.
Der var fliser nok til kanten og et par stykker i midten. I 'voldgraven' skal der sættes natursten - og jeg nåede også lige at få begyndt på dem.

Jeg håber, det kommer til at fungere - der er lige det meste af puslespillet tilbage, men indtil videre er jeg godt tilfreds med både dagens indsats og resultat.

I går fik jeg leveret én af de gode, store pakker. Faktisk stod den på trappestenen, da vi kom op.

Det er første gang jeg handler hos Plantetorvet, men det bliver vist ikke sidste...
I pakken var der 3 efterårshindbær ' Polka', en rødbladet Parykbusk 'Royal Purple', 4 forskellige dahlia, en efterårslyng 'Beoly Silver', rosengødning og vermiculite. Dejlige ting at hive op af kassen!

Når jeg kigger ind hos Plantetorvet, tjekker jeg altid restlageret ud - der er somme tider rigtig gode tilbud. Det var dér, jeg fandt min nye rødbladede parykbusk til knap 60,-. Du kan besøge deres webshop her.

8 kommentarer:

  1. Det er for dyrt at handle hos dem for os, der bor på en ø uden broforbindelse, så det har jeg opgivet.
    Men ellers ser det godt ud med både solskin og anlægsarbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må være en udfordring for en øboer med netshopping - du skal sikkert se dig rigtig godt for, når du bestiller noget. Jeg havde købt for lidt over 500,-, og så var der gratis fragt.

      Slet
  2. Hvor ser din belægning godt ud Frede og sikken en god kasse at modtage. Her har solen skinnet siden middag og det kan mærkes i kinderne her til aften :o)
    forsat god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg tror også, det bliver godt - jeg mærker det i al fald i kroppen her til aften!

      Slet
  3. Det bliver da rigtig flot er jeg sikker på. Da jeg havde fået aftensmad gik jeg ud som et lys, men det er skønt med sådan en havedag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også godt træt efter dagen i haven - men træt på den gode måde!

      Slet
  4. Ikke dårligt med en skøn solskinsdag nede ved drivhuset. Flot arbejde du har fået lavet. Jeg er også meget gld for de natursten vi har lagt, de giver ligesom lidt hygge :-). Dejligt med pakke og endnu bedre når det er en med haveindhold. Håber at kroppen ikke volder dig for mange problemer i dag. God søndag til dig og god arbejdslyst i haven :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, natursten kan noget særligt. I dag er det koldt derude, så jeg er ikke sikker på, jeg fortsætter med at lægge sten. Måske bliver det noget med bedene...

      Slet