onsdag den 14. februar 2018

Det grove


I går handlede indlægget på bloggen om de små ting - i dag går vi i den grove afdeling. I kategorien det grove hører alt arbejde med motorsav - og så skal bondemanden aktiveres. Det havde jeg held med i går - det er nok også ved at være sidste udkald - den slags skal nemlig gøres, inden foråret hiver ham ud af vinterhiet.

Jeg havde brug for hans assistance ved nogen tykke grene, som ørnenæbbet ikke kunne klare, men han stillede krav! Han ville have lov at fælde et bestemt træ i haven, som han længe har villet fælde. Jeg har holdt lidt igen. Godt nok var det ikke pænt, men det skabte lidt kontrast.


Billedet her er fra marts sidste år - det famøse grantræ står midt i billedet til højre for flagstangen.


Nu er træet fældet - og det er ok. Jeg har tidligere forsøgt pynte lidt på det ved at plante clematis ved det, men det ville ikke lykkes.


Stammerne får lov at blive i haven - dem har jeg planer for.


Her er årsagen til, at jeg egentlig ville have bondemanden og hans motorsav med i haven. Min store kirsebærlaurbær, som er blevet alt for voldsom. Den skal stammes op. Jeg flyttede den til denne plads for 13 år siden, da var den 40 cm høj - og frøs tilbage de første vintre. Det er den kommet over. Den er blevet 2 meter høj. Nu efter motorsaven har gjort sit, skal jeg i gang med at klippe den til - jeg tror, det bliver godt.

Motorsavsteamet fortsatte for øvrigt i skoven, hvor vi fældede 4 slanke birketræer, som skal bruges til dekoration til konfirmation - men mere om det en anden gang.


Det sidste billede i dag bliver af drivhuset, som i dagens anledning er blevet til et ishus.

10 kommentarer:

  1. Godt du fik hjælp til fældningen, mænd er mere konsekvente, når de synes et træ er blevet grimt, vi kvinder hænger lidt mere ved planter og træer, sådan er vi forskellige. Skal jeg være helt ærlig, ville jeg nok have valgt at plante noget mere spændende, der hvor den kirsebærlaurbær står, men igen vi er jo forskellige :) Sådan en er noget tæt og giver ikke flimrelys.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det træ var i al fald en torn i øjet på ham, mens det ikke generede mig så meget - og slet ikke om sommeren. Nu er det i al fald væk! Jeg kan egentlig godt lide kirsebærlaurbæren - og især dens funktion som lægiver, men den skal rettes til, klippes og tyndes, så håber jeg det bliver godt.

      Slet
  2. Det var godt I fjernede grantræet. Det er meget pænere uden.
    Ishus, ja - men med alle ruder i behold ;-)
    Jeg er enig med Lisbeth I at Kirsebærlaurbær er en kraftig sag, men den er stedsegrøn og hårdfør i blæst og frost, hvilket du nok har. Jeg har stammet en busk op til et pænt træ, men indrømmet: Jeg beskærer det et par gange hver sæson for at holde det lysåbent, men så fungerer det også fint. Der er ikke mange andre stedsegrønne træer med blade. Svært at få det hele. Jeg ved, du så mit træ på min blog: http://blog.byhaveniebeltoft.dk/vinterbilleder/
    God fornøjelse
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal også have gang saksen, nu hvor motorsaven har gjort det grove, så bliver den forhåbentlig fin, men ja, det er en bastant sag, men jeg er også glad for det stedsegrønne og den læ, som den skaber.

      Slet
  3. Ind imellem er det nødvendigt med assistance af en, der kan håndtere en motorsav. Tror du ikke også, busken skal tyndes ud? Jeg har i hvert fald fået øje på en gren, der har taget en helt forkert retning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh jo, jeg er slet ikke færdig med at klippe i den! Kun det grove er klaret, nu skal jeg i gang med at rette af!

      Slet
  4. Jeg synes også, det pynter, nu hvor grantræet er væk. Jeg har også kirsebærlaurbærbuske i haven. To er blevet til en hæk ved terrassen, og en gror i et staudebed, og jeg klipper pg klipper i den, da den vokser helt vildt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal klippes, hvis den skal være pæn - og den gror voldsomt sådan én.

      Slet
  5. Må nu give din kære husbond ret, det gave noget at det store træ blev fældet.
    Dejligt, at du nåede at ligge billet ind på ham, inden han forsvinder ud af sit vinterhi.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er med at kende sin besøgstid med ham - lige pludselig er han i fuld vigør og dybt optaget igen

      Slet