fredag den 6. januar 2017

Frø med særpost

De seneste dage har jeg spejdet lidt efter en forsendelse, som jeg går og venter på, men heller ikke i dag var den der. Jeg venter på frø, jeg bestilte hos Albinus Frø lige før jul. Øv, tænkte jeg, bare de ikke er forsvundet i gabet på Post Nord! Men sandelig om de ikke kom alligevel. Ved 20- tiden kom en mand ind ad døren med et brev! Han fortalte, han havde fået lige rigelig med post i dag, faktisk havde han fået en del post, som ikke var adresseret til ham - og nu agerede han så postbud! Flink mand!
Jeg havde bestilt grøntsagsfrø - de fleste til mit nye køkkenhavebed - og en enkelt agurk, som så spændende ud. Og så lige en salat som jeg vil give et tidligt forsøg i drivhuset.

 
Den anden dag viste jeg en snip af mit nye skind, som jeg fik til jul og er meget glad for. Det hygger ikke bare i drivhuset, men sandelig også indendørs. Jeg har lige opdaget lammeskindet.dk holder udsalg i januar på bl.a. deres lammeskind - der er pæne besparelser at hente, hvis man skulle have en ubændig lyst til at udvide 'besætningen' - jeg er i al fald lettere fristet ;-)

4 kommentarer:

  1. Jeg har et skind liggende som jeg ikke bruger, så jeg bliver ikke fristet.
    Åh det post nord, det fungerer ikke for godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Det er i orden, Lisbeth - der er sikkert andre ting (= planter), der kan friste dig et andet sted - det er nok meget godt, vi er forskellige :-) Nej, Post Nord er vi ikke for heldige med - til gengæld er der rum for forbedring!

      Slet
  2. Det der Post Nord er noget skidt. Da Heidi fra Heidis Have tilbød gratis frø af en blå klatreløvemund, hun afsendte (fra Jylland) d. 20. september. Jeg modtog først brevet d. 7. oktober!

    Andre gange (som da Michael Flachs nye cd udkom, fik jeg den dagen før udgivelsesdatoen. Tror simpelthen du gør helt vildt forskel på private og erhvervskunder nu.

    Nu er det ikke fordi jeg sender pakker ret tit, men næste gang jeg skal sende en, har jeg tænkt mig at afprøve DAO365 som pakkeomdeler. Havde bestilt nogle dvd'er online d. 29.12 om aftenen.....d. 31.12 (Ja, nytårsdagsaften!) ankom pakken meget tidligt om morgenen. De bringer ud hver eneste dag året rundt. Ved dog ikke hvad det koster, men det finder jeg ud af næste gang jeg skal sende en pakke. Er så heldig at vores lokale boghandler er pakkeshop for dem.

    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er desværre sådan, at man ikke længere kan føle sig helt tryg ved at sende noget med posten - både pga. den tid, som det tager uanset man har købt quickpost i dyre domme, og fordi det, man sender, ikke altid når frem. Der kommer forhåbentlig et alternativ også til breve. Indtil da forsøger jeg at undgå Post Nord til egne forsendelser.

      Slet