søndag den 1. januar 2017

Nytår betyder 3 års blogfødselsdag

Nytåret blev fejret med manér - og vi har taget hul på et helt nyt år.

Mit 4. år som haveblogger indledes - i disse dage fylder bloggen 3 år. Det har været fantastiske 3 år, en hel ny verden og dens befolkning af bloggere og læsere har foldet sig ud - jeg har efterhånden fundet min vej i det, og min blog udvikler sig til stadighed sammen med min have og mig. December måned har været helt forrygende, aldrig har jeg haft så mange besøg - og det har i den grad motiveret mig. Bloggeriet fylder efterhånden en del, og det må det gerne blive ved med - jeg nyder både skriverierne og ideerne, men også at læse med hos andre og især at blive inspireret og lære nyt. Så tak for hvert besøg, hver en kommentar og for alle de skønne indlæg!

Jeg lovede at vise billeder af værtindebuketten, som jeg havde købt ind til. De kommer her:



 
Den næstsidste dag i året fik jeg fundet de sidste bøgetræer og plantet dem omkring drivhuset, de blev også klippet til. Så nu står der 8 sølle, forkølede pinde dér - og det forunderlige er, at de allerede skaber  rum - nu er det ikke bare et drivhus på en bar mark, men begyndelsen til en ny afdeling i haven.


Målet er, at der skal være frodigt, og at huset skal være et integreret og naturligt element i haven. Det bliver ét af projekterne i haven, som vil blive fulgt på bloggen.

18 kommentarer:

  1. Skøn buket du har fået bundet og tillykke med 'fødselsdagen' Glæder mig til at følge din have i det nye have år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rita - det glæder mig, du fortsat vil følge med hos mig.

      Slet
  2. Ja det var bestemt en skøn buket, fine farver.
    Tillykke med blogfødselsdagen, du gør det godt, så det er godt at vide, at du vil fortsætte, rart med stabile bloggere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke farver, jeg normalt går efter - men nu har jeg jo lavet et flammebed i haven, og det smitter åbenbart! Jeg synes også, den blev nytårsflot i pangfarver. Tak for dine pæne ord, Lisbeth, jeg hænger på!

      Slet
  3. Tillykke med fødselsdagen. Jeg synes først, jeg har stødt på din blog i løbet af 2016; men du har jo været aktiv i meget længere tid. Der er lagt op til masser af aktivitet i 2017.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg løber også ind i blogs, som er nye for mig, men som har eksisteret længe. Typisk sker det, når jeg lurer i andres bloglister - det kan godt være spændende!

      Slet
  4. Hvor er det fantastisk at du lige kan gå ud og finde en flok store selvsåede bøgetræer! Sikke en gang haveguld. Jeg må nøjes med diverse selvsåede dronningebusk, Ribes, taks osv. Mit bøgetræ har desværre ikke produceret "børn, så er lidt misundelig ;-).Det bliver et skønt rum i haven, der ved dit lækre nye drivhus.

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt sjovt med de bøgetræer. Jeg var ved at kigge på hjemmesider efter fine, opstammede, små træer, og der er rigtig mange lækre, jeg kunne tænke mig. Men det ville have været uoverkommeligt dyrt for mig, og så må man jo finde en anden løsning. Og faktisk er det jo lidt sjovere, at jeg selv har fundet dem i vores egen skov - nu håber jeg bare, det lykkes at få dem til at gro.

      Slet
  5. Jeg er totalt ild med farverne i din buket :)
    Tillykke med blogfødselsdagen, jeg ser også frem til at følge dig aktivt i det kommende år, det sker så meget nyt os dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anemone - jeg blev også godt tilfreds med buketten, selvom farverne var lidt en udfordring - men det blev en rigtig nytårsfest-buket, synes jeg.

      Slet
  6. Smuk og glad buket.
    Stort tillykke med bloggens 3 års fødselsdag.
    Godt nytår og godt nyt haveår, alt er muligt, spændende hvad det bringer. Helt sikker kommer der masser af haveglæde.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - ja haveglæde satser vi stort på!

      Slet
  7. Tillykke med blogfødselsdagen Frede, det er en fornøjelse at følge med i dig og din haves udvikling-og der er godt nok sket en del hos dig i året der er gået.
    Lækre farver, og lækker buket.
    Rigtig godt nytår til dig og dine.
    Nytårs kram Anette:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - jo blogverdenen har sat gang i mange tanker og dermed ændringer i haven - jeg har for alvor fået blod på tanden. Jeg er vild med de mange forskellige måder bloggerne har have og blogs på - der er så meget inspiration og glæde - lige til at samle op!

      Slet
  8. Tillykke med blogfødselsdagen :) Inden du får set dig om, har du 10 års jubilæum :)

    Du ønskes også et rigtig godt nytår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther.Så stærkt behøver det nu heller ikke at gå!

      Slet
  9. Tillykke med blog-fødselsdag.
    Og den buket er virkelig smuk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja de farver kan alligevel noget!

      Slet