tirsdag den 30. december 2014

Mini skønheder

Mine mini Amaryllis er begyndt at springe ud, og jeg synes, de er rigtig fine! De kan stå selv og har en rigtig fin grønlig/hvid farve. Smuksakker, hvis I spørger mig!

onsdag den 24. december 2014

Juletræet med sin pynt....

Ja, juletræet er pyntet, bordet er dækket og anden er i ovnen. Vi har været til julegudstjeneste, og freden har sænket sig over det lille hjem. Luften er fyldt med forventning!

 
Glædelig jul!
 
 
 
 
 
 
 
 


tirsdag den 23. december 2014

Så er vi ved at være klar....

Hytten er gjort rent, risengrøden er kogt, og der er blevet pyntet op med blomster. Jeg har hængt amaryllis op i vinduerne, lavet dekorationen til julebordet, og der blev også til en lille buket af resterne.

Røde Amaryllis i køkkenvinduet


Og hvide i stuen



 
 
 
En lille hvid buket under minikrybben i vinduet
 

 
 
Og dekorationen til julebordet
 









 


tirsdag den 16. december 2014

Stjernehimmel

Stjernerne går igen i julepynten her i huset. Her med et par store fra Housedoctor, som hænger i åbningen mellem de to stuer og i det høje vindue de fine stjerner med lys i fra Brødremenigheden i Christiansfeld.


mandag den 15. december 2014

Vores helt egen Lucia

Vi har tradition for vores eget lille Luciaoptog gennem køkkenet på Luciadag - det er noget pigerne fandt på for mange år siden, og nu skal det gennemføres hvert år! Og det er lige hyggeligt hver gang!

 
 
 
I skulle have haft videoklippet allerede i lørdags, men teknikken har drillet, og det er først i dag, det er lykkedes mig, så 'bedre sent end aldrig'!

Julekassens skatte

 
Her ved 3. søndag i advent blev der endelig lukket op for julekassens elskede skatte! Den fine pynt er blevet sat op rundt om i stuerne, så der blev skruet en del grader op for julestemningen.
Her er det vindueskarmen med de julede bogstaver og minikrybben de skønne figurer af Josef og Maria med den lille Jesus.

 
 






torsdag den 11. december 2014

De hvide skønheder

De hvide amaryllis fra buketten i sidste uge begyndte i dag at knække halsen! Så nu har de fået nyt liv i en sort trækurv på klaveret.








onsdag den 10. december 2014

Mens vi venter

Mens vi venter på, at det rigtige træ skal flytte ind i stuen, har vi plantet en smuk lærkegren i hjørnet ved havedøren. Grenen er blevet pyntet med fint foldet pynt, stofhjerter samt stjerner og hjerter i metal.
Når juletræet kommer ind, tænker jeg, dette flytter ud i entreen, så kan det byde gæsterne velkommen!










mandag den 8. december 2014

Frynsegoder

Et af frynsegoderne ved mit lærerjob er skolens mange december traditioner. Den absolutte yndlingstradition er Lucia-optoget gennem hele skolen med fælles afslutning til morgensang med alle 520 elever og ansatte.
At sidde dér i mørke i klassen i første lektion og bare vente. Pludselig høres en flig af den kendte melodi, lyden stiger, og så er de der! Langsomt skrider de gennem klassen, yndige og med skønsang. Stemningen er næsten magisk og højtidelig.

Mit bidrag til dagen har i mange år været at binde kransen til luciabruden - og årets krans er blevet bundet i dag. Den er blevet bundet i blød ene. Jeg synes, det giver et let og levende udtryk.
Nu vil jeg bare glæde mig til på fredag - og mit yndlingsfryns!



søndag den 7. december 2014

Eventyrtræer på terrasen

Trods det dårlige vejr kom jeg ud i dag, for jeg har længe villet kreere et par eventyrtræer (frit efter Annette fra Fru Pedersens Have) til terrassen. Så der var ingen vej uden om, jeg måtte ud. Nu står de der uden for terrassedøren og bidrager til hyggen på ude og inde. Her følger et par billeder indefra med og uden blitz.







lørdag den 6. december 2014

Adventstid

Et af de årlige tilbagevendende advents-gøremål, som jeg holder allermest af, er grandækningen af mine svigerforældres gravsted. Det sker altid lige før 1. søndag i advent, hvis ellers vind og vejr tillader det, og når det er gjort, er jeg for alvor kommet i december mood. Mens jeg pynter, får minderne om familiemedlemmer, som vi savner, lov til at folde sig ud - ikke kun minder om svigerforældrene, men også alle andre, som vi har sagt farvel til. Det, at de har været en stor del af mit liv, fylder mig med taknemmelighed.



Jeg ved ikke noget om, hvordan "man" dækker et gravsted - men jeg forsøger mig lidt frem. Hvert år laver jeg noget nyt, i år blev det med 2 slags gran. Normans gran har vi selv, og nobilis klippede vi en søndag til poseklips-dag i statsskovene heromkring.



Da jeg grandækkede dagen før 1. advent, havde jeg glemt mit kamera, men i dag var jeg forbi kirkegården i det smukkeste solskin - og da havde jeg husket mit kamera!

fredag den 5. december 2014

I al sin pragt

Nu er min buket amaryllis fra den anden dag sprunget ud i al sin pragt! En betagende blomst, hvis I spørger mig!




torsdag den 4. december 2014

Opdatering af pynten på havebordet

Havebordet har fået et strejf af juleri med juletulipaner i det ene kræmmerhus og i den ene lygte samt med et lille hjemmegjort juletræ på betonfod. Vindheksekransen med mariebær er genbrug, og de store kogler og røde pigeon æbler fylder bakken ud.


onsdag den 3. december 2014

Årets første julebuket

Mine første julebuket i år består af hvide amaryllis, silkefyr, frugter fra eukalyptus og lærkegrene.






tirsdag den 2. december 2014

Mini julerier

I dag har jeg plantet små amaryllis - kolibri amaryllis - i en lille beholder med to potter. De er blevet pyntet med en stilk silkefyr og frugten fra eukalyptus. Jeg har ikke set de små amaryllis før, så er spændt på at se blomsterne - disse skulle være hvide/lyse.




 

mandag den 1. december 2014

Lidt men godt

En stor del af min juleudsmykning handler om blomster. Og som med al anden julepynt kommer blomsterne på plads i hjemmet løbende gennem december - lidt ad gangen. I starten ikke så julet, men efterhånden skrues op for juleriet :-)
Her i starten af december er det enkle hyacinter i glas og potter - helt uden dikkedarer - bare de smukke løg med blomsten på spring.








Glædelig december!

søndag den 30. november 2014

Kalendergaverne 2014

Så kom årets pakkekalender op i køkkenet. Mine 3 børn deler en pakkekalender, så de får en gave hver 3. dag, det er overkommeligt for mig at købe ind, og glæden hos ungerne er ikke mindre - de er ligeså spændte på deres søskendes gaver som deres egne.

Rødt julepynt er der ikke meget af i huset - jeg synes, rødt larmer for meget. Til gengæld er meget julepynt hvidt, sølv og natur, det holder jeg rigtig meget af. Mine piger er dog ikke helt enige med mig, så nu er fordelingen sådan, at i stuen og entreen er det mine farver, og i resten af huset er rødt mm. også tilladt. Så pakkekalenderen i år er rød - det er vist ikke sket før - og ungerne elsker det!




 




onsdag den 26. november 2014

Who is counting?

Datteren på 10 har stået for kalenderlysdekorationen.
Til gengæld har jeg valgt lys og tilbehør - og jeg faldt pladask for det fine kalenderlys uden talrækken! Jeg synes, det er sjovt og anderledes - og rigtig fint med kobbertilbehøret.
Indrømmet - børnene var ikke helt så vilde med det tossede kalenderlys som jeg, men den fine krone formildede sindene, så det blev accepteret.
Her er resultatet af vores fælles anstrengelser:



tirsdag den 25. november 2014

Adventskransen

På søndag er det første søndag i advent - så begynder vi så småt at jule. Lidt ad gangen kommer pynten ind og op igennem december, for at kulminere juleaften. Det er nemlig først rigtig jul juledag! Til gengæld varer julen indtil 6. januar.
Det første, som får lov at komme ind, er adventskransen - den varsler højtiden og slår stemningen an.
I år er det en krans i et zinkfad på fod med hvide laklys, ene, buksbom, nobelis, lidt olivengrene samt div. pynt.