onsdag den 26. april 2017
Slået af hesten
Her har været stille. Noget så banalt som feber, snot og hoste slog mig af hesten, bare fordi jeg gerne ville se datteren spille fodbold onsdag aften i sidste uge. Det var koldt, og dagen efter var jeg allerede ramt i halsen og på feberen, men jeg tog på arbejde alligevel. Den slags hævner sig! Det udviklede sig til en monster forkølelse, som endnu ikke har sluppet sit tag. Jeg har været ved lægen, og heldigvis er der ingen tegn på lungebetændelse, og nu går det langsomt fremad.
Så i haven er der ikke sket noget som helst. Det har været hundekoldt, så måske var det ikke blevet til så meget alligevel. Heldigvis har jeg kunnet passe spøgelserne på hortensiaerne de nætter, der har været nattefrost - og jeg har også fået vandet i drivhuset.
Der er efterhånden mange af mine frølinger, som trænger til at blive priklet nu, så det må være førsteprioritet. Desuden vil jeg gerne have mine dahlia i jorden og sået i køkkenhaven, for nu ser det ud til, at vi får lunere dage.
Vejret har været meget omskifteligt de seneste dage og budt på sol, regn, hagl og sne - og masser af blæst.
Den unge stjernemagnolie står smuk, men den har fået brune kanter af frosten. Det ser værre ud med den store magnolie - den står endnu med næsten udsprungne knopper, men de er ret skadede af frost - mon den i det hele taget kommer til at springe ud?
Jeg læste lige, at gennemsnitstemperaturen i april har været lavere end i marts - det sker åbenbart ikke så ofte, selvom vi tit taler om, at april er omskiftelig. Jeg satser på en lun maj med masser af solskinstimer og grøderegn om natten. Det kan da ikke være for meget forlangt!
onsdag den 19. april 2017
Bunddække
I min have har jeg forskellige former for bunddække, dog slet ikke nok! Jeg kan rigtig godt lide den frodighed bunddækkende planter bidrager med.
Jeg har i mange år haft vinca med blå blomster, men da vi ryddede noget gammelt buskads rundt om hængbirken, dukkede denne type vinca op med lilla blomster - den er rigtig fin, synes jeg.
Hasselurt er endnu en favorit! De blanke, runde blade med den bløde bagside er smukke! Jeg har nogen under mine rhodoer.
Yndlingsstauden, lodden løvefod, fungerer også fint som bunddække - og blomsterne passer alle steder. Jeg har den mange steder i haven, for jeg kan næsten ikke få nok!
Og så er jeg vild med vanddråberne på bladene.
Den her er meget stabil og nem at have med at gøre, det er guldjordbær. Den står blandt andet under min sargentsæble.
Klatrehortensia fungerer også som krybende bunddække.
Under rødtjørnen gror der en lyserød storkenæb/geranium. Jeg husker ikke navnet. Den er flittig til at brede sig, men er nem at styre.
I bedet mod nord, ved vores fordør, har vi efeu som bunddække under rhodoer og tuja. De skal klippes ofte, ellers indtager de hele flisearealet og velsagtens gårdspladsen med!
Den sidste i dag er vorterod - ildeset og forhadt nogen steder. Min dukkede op i samme buskads som vincaen, og lys og luft gjorde den godt, og nu breder den sig med lynets hast - og den er ikke nem at slippe af med igen. Den er ganske fin sammen med minipåskeliljerne og lyser dejligt op her i foråret - og bedst af det hele, så forsvinder den ret hurtigt igen! Så jeg har bestemt mig for, at den er velkommen hos mig - man skal trods alt vælge sine kampe med omhu!

tirsdag den 18. april 2017
Priklerier
2. påskedag nød jeg formiddagen i drivhuset. Der var solskin, og selvom det var køligt ude, var der dejligt lunt inden for glasset. Eftermiddagen var en helt anden snak: skiftevis hagl og masser af regn. Haven var hvid flere gange. Det gik rigeligt hårdt ud over mine hvide tulipaner.
Men inden det gik så galt, var dagens projekt prikling af sommerblomster.
Nogen af dem havde fået både 2. og 3. bladsæt, og de står ret tæt i bakkerne.
Så der blev priklet tagetes, stolte kavalerer og kæmpe verbena. Og som altid er der alt for mange frølinger, og det smerter mit hjerte at kassere nogen, men det blev nødvendigt, for der er dog grænser for, hvor mange planter jeg kan have af hver.
Tagetes - som jeg egentlig ikke bryder mig om, men da jeg jo er nybegynder, tænkte jeg, at jeg måtte forsøge mig med noget, som var rimeligt enkelt at få til at lykkes - og det har jeg hørt om tagetes. Så hvis alt andet glipper, satser jeg på at komme i mål med tagetesene!
Desuden skal de aftjene deres værnepligt mellem gulerødderne i køkkenhaven og tomaterne i drivhuset (hvis jeg kan holde lugten ud), for de skulle have en afskrækkende virkning på div. skadedyr.
Stolte kavalerer - der er egentlig ingen grund til at forspire dem, for de kommer altid glad og villigt i min have, når jeg sår - men måske kan jeg få dem lidt tidligere i år? Desuden er de også nemme at have med at gøre.
De skal vist nok i det nye staudebed og i skærebedet.
Kæmpe verbenaerne er jeg vild med (ikke at se på dette billede) - de skal brillere i det nye staudebed, mellem dahliaerne og i skærebedet. Jeg glæder mig til de lilla skyer, som løfter hele haven.
Jeg kunne ikke nænne at smide resten af kæmpe verbena-frølingerne ud, så de står fortsat i deres bakke, i tilfælde af, så fremt i så fald og hvis nu der sker noget med de små planter, jeg har priklet, så har jeg flere....
Efterhånden fylder frølingerne ganske godt på bordet, men der er stadig masser af plads - heldigvis for der mangler fortsat mange små planter, som lige skal vokse sig lidt større og så prikles ud!
Sikke en fornøjelse med et drivhus!

mandag den 17. april 2017
Foråret: close up!
Jeg har holdt fri de seneste påskedage, både fra bloggen og havearbejdet. Dagene har budt på dejligt samvær med familien, udflugter og afslapning - og vi har nydt det!
Foråret holder dog ikke ferie! Og selvom det fortsat er køligt, så sker der alligevel noget derude.
Kvæden tiltrækker insekter og humlebier med sine små blomster.
En hvid tulipan med regndråber
Perlehyacinterne står fortsat og stråler med de små, blå blomster på rad og række.
Min magnolia er fortsat kun i knop, men det kan ikke vare længe - forhåbentlig bliver frosten ikke for hård ved den.
Ved drivhuset står potterne med de dobbelte tulipaner.
Jeg er spændt på at se dem, når de springer ud.
Kejserkronerne overser man ikke lige i disse dage - en fascinerende blomst, som passer sig selv.
Sikke en intens farve!
Én af fordelene ved det kølige forår er dog, at vi kan nå og nyde det hele godt og grundigt - blomsterne står forholdsvis længe!

torsdag den 13. april 2017
Havesysler
Dagen er begyndt med skiftende regn og sol - det bliver vist ret betegnende for dagen i dag.
I det hvide bed er det perlehyacinterne og
tulipanerne, som slår tonen an i disse dage.
I bedet ved bænken mente jeg at huske, at det var tulipanen 'Greenland', men det var det så ikke. Det må være 'Purple prince'.
Formiddagen i går bød på en masse regn, så jeg arbejdede i drivhuset. Der blev sået til vindueskarmen inde, så den nu igen er fyldt. Salaten, som jeg såede 1/1, blev priklet ud, for der skete ligesom ingenting (note til mig selv: det giver ikke mening at så salat 1/1 - måske skal jeg prøve i efteråret i stedet).
Snart er tagetes klar til at blive priklet, og så går det slag i slag.
Kartoflerne gror lystigt.
Over middag blev det næsten tørvejr, og traktoren blev ledig, så jeg fik hentet sten til den lille terrasse. Jeg fik også lagt lidt flere af dem, selvom vejret drillede lidt.
Der er et stykke vej endnu, men mon ikke det lykkes?
Her i huset står den på regnskab det meste af dagen, og måske en lille smule havesysler, hvis jeg er heldig!

onsdag den 12. april 2017
Grødevejr
Vi er stået op til regn, det er rigtigt grødevejr. Min have trængte til regn, og man kan næsten fornemme, at planterne står der og suger til sig, og samtidig strutter de af velvære!
I bedet ved vejen står der 3 sankthansurt, som jeg dagligt beundrer - deres form er helt perfekt rund - lækkerier for øjet!
I går fik jeg plantet sidste del af de afblomstrede løgplanter m.m. Kugleprimulaerne blev plantet her under hængepilene - de står vist og råber lidt til hinanden.
Resten blev fordelt rundt i bedene og i skoven. Så er det bare at vente på resultatet næste år!
Jeg fik luget færdig i bedstemors bed - her skal være skærebed. Bedets form er lidt underlig, men det får være lige nu - der skal ske forandringer her på sigt.
Da jeg nu havde været alle bedene igennem, var der tid til projekterne. Årets hovedprojekt er området omkring drivhuset. Jeg havde et stykke rionet stående, som, jeg havde tænkt, skulle bruges til dels ærter og dels ærteblomster. Men det skulle jo skæres op.
Så jeg måtte en tur i bondemandens værksted og låne minivinkelsliberen. Jeg har stor respekt for den slags og får normalt manden til det, men nu kastede jeg mig ud i det. Og jeg fandt selvfølgelig ud af, at det kunne jeg da sagtens finde ud af!
Til slut et billede af det gamle staudebed, hønseskovbedet bagved og bagerst skoven, som allerede er grøn og frodig i bunden af skvalderkål.
Dagens gøremål bliver lidt afhængig af regnvejret, men jeg har lidt, jeg kan prikle, lidt der kan sås inde - og måske kan jeg få hentet nogle flere sten til den terrasse?

Her står stativet ved den halvetablerede terrasse - det er bare stukket i jorden og skal sættes bedre fast.
Ærtestativet skal stå i køkkenhaven, det skal også have et par støttepinde.
Til slut et billede af det gamle staudebed, hønseskovbedet bagved og bagerst skoven, som allerede er grøn og frodig i bunden af skvalderkål.
Dagens gøremål bliver lidt afhængig af regnvejret, men jeg har lidt, jeg kan prikle, lidt der kan sås inde - og måske kan jeg få hentet nogle flere sten til den terrasse?
tirsdag den 11. april 2017
Kølig, solfyldt morgen
Det startede fint ud her til morgen med sol.
I hønseskovbedet står vibeæggene så strunke med deres ternede hoveder og slanke blade.
Fascinerende, når bregnerne ruller deres meget lysegrønne blade ud. Det er jo et helt mesterværk.
I skoven grønnes det ved den lille bænk, det går stærkt nu.
Det tegner til en fin dag i haven - jeg skal lige have afleveret 2 styks afkom diverse steder, så skal jeg derud!
mandag den 10. april 2017
Forladt
I dag var planen at nå igennem de sidste 3 bede i haven: bedet ved vejen, skovbedet og bedstemors bed. De 2 første gik det fint med - jeg kom også i gang med det sidste, men tog en pause på et tidspunkt og kom aldrig i gang igen!
Her set inde fra det rengjorte skovbed, her findes der bregner, bergenia, bronzeblad, juleroser, digitalis og anemoner.
Trillebøren står dér på plænen - forladt - redskaberne ligger rundt om. Normalt rydder jeg op, selvom jeg ikke bliver færdig, men sådan blev det ikke i dag. Jeg ved godt, hvorfor jeg ikke kom ud igen. Bedstemors bed er fyldt med græs og ukrudt på den anden side - der er bar jord, hvor der sidste år var dahlia....
Bedstemors bed opstod, da vores ældgamle og meget store elm fik elmesyge. Træet stod her i hjørnet af haven, og grenene nåede ud over kanten af det, som er bedstemors bed i dag.
Så da træet blev fældet, var der pludselig en masse plads. Vi havde små børn dengang, så der skulle plantes noget nemt. Det blev til buskbom, 3 slags spirea og en laurbærkirsebær. Da planterne var små, var det min mor, som ofte gjorde bedet rent - deraf navnet - og så er det bedstefars træ (en rød ahorn, han selv har lavet) bagved.
Nu er det hele groet sammen, så det er meget begrænset, hvad der er af ukrudt. Altså lige bortset fra det bare stykke bagved. Bedet fungerer super som lægiver - også for drivhuset.
Men jeg har lyst til, at der skal ske noget nyt! Da vi fældede en masse træer og buske til højre i billedet for et par år siden, skabte det masser af sol og lys ind i denne del af haven. Jeg gør mig mange tanker om muligheden for at skabe en midterakse i haven fra stuevinduet til bedstefars træ. Noget med bede og en sti i midten - og et fikspunkt i træet. Det bliver ikke i år, men jeg har heller ikke helt regnet ud, hvad jeg vil endnu, så det rumsterer fortsat i mit hoved. Måske bliver det et projekt i fremtiden - måske ikke.
Inde er der forår i vaserne. En blandet buket af påskeliljer, tulipaner og mirabeller. I den lille vase er det svovlgule anemoner.

søndag den 9. april 2017
Plantning vol. 1
Lillepigen og jeg fik taget hul på plantningen af de mange afblomstrede forårsløg, som jeg har fået foræret (se gårsdagens indlæg).
Vi startede med alle minipåskeliljerne, de er kommet i bedet ved birketræet.
Der var lidt perlehyacinter og vorterod i forvejen. Nu er der mest minipåskeliljer. Senere kommer der tulipaner (Greenland, så vidt jeg husker), og så kommer hostaerne og dækker alle løgblomsterne med deres blade - smart! I samme bed er der forskellige buske, vinca og broget et-eller-andet som bunddække.
Det nye staudebed blev beriget med ca. 75 røde/pink hyacinter. Gad vide, om jeg bliver træt af de nedvisnende blade her? Her er jo ingen hosta til at dække. Vi må se...
De blå perlehyacinter kom her i pergolabedet - her tror jeg også, de blå hyacinter skal plantes. De hvide perlehyacinter og en hvid narcis kom i det hvide bed.
Der var endnu flere minipåskeliljer, dem plantede vi i 2 grupper langs stien i skoven.
I morgen fortsætter jeg med at plante - der er mange flere løg! Lillepigen holdt ud til, vi var halvvejs, så smuttede hun ind, men hun var en god hjælp så længe, det varede!
Alt det jeg satte til spiring inde sidste weekend, er kommet op. Det meste er flyttet ud i drivhuset igen, og det går forrygende stærkt med at vokse. Ærteblomsterne er blevet nippet, så de kan forgrene sig og blive kraftige, og græsset rundt om drivhuset er begyndt at spire, forhåbentlig kan det snart ses.

Abonner på:
Opslag (Atom)