torsdag den 16. august 2018

Grave-have-gave


Plænen grønnes efter regnen, og nu er der kommet gang i det sjove havearbejde igen! Det der med at skabe nyt, flytte rundt og plante. Alt imens man for sit indre øje ser det hele for sig! Jeg er i al fald i gang.

Jeg er ved at grave. Indtil videre er jeg nået til at skrælle græstørv af, hvor jeg vil have et nyt bed.

Og i går fyldte jeg år - igen! To af gaverne var rigtige grave-have-gaver!


Den ene var et par nye træsko! Med kap og flexsål - perfekte til havearbejde! Jeg går altid i træsko i haven sommer og vinter, og mit gamle par var færdige. Det var efterhånden en udfordring at træde spaden i jorden med dem på, for de var revnet både under forfoden og under svangen....


Her er begyndelsen på det nye bed. Det er en pendant til det hvide bed, og mellem de 2 bede bliver der en græssti. Måske bliver det ligefrem en hvid afdeling i haven! I al fald bliver det her et hvidt bed mere.

Jorden er nærmest hård som beton, så der skal graves i to til tre spadestiks dybe for at løsne den. Dernæst skal der noget nyt muld på, og så skal der plantes!


Jeg blev noget overrasket, da jeg begyndte at grave græstørv af. Vi har trods alt fået 60 - 70 mm regn de sidste 5 dage inden, men jorden er kun våd 1,5 - 2 cm nede - længere nede er det bare tørt med tørt på! Så hvis ikke der kommer mere regn af betydning, må jeg såmænd vande det nyplantede.

Der var en grave-have-gave mere!


Jeg gjorde store øjne, da jeg åbnede denne gave! Jeg lignede vel nærmest et stort spørgsmålstegn. Bondemanden grinede og fortalte, at gaven fra ham var, at han ville installere en vandhane ved eller i drivhuset alt efter fruens ønske! Så slipper jeg for at have vandslanger liggende gennem hele haven og flytte dem frem og tilbage. Tror nok lige, jeg blev glad for den gave!

Samme eftermiddag, da jeg kom hjem fra job, så der sådan ud ved drivhuset:


Han havde allerede været i gang med rendegraveren og gravet en rende i marken til min nye vandledning! Den skal graves dybt ned her, så han ikke får fat i den med ploven. Det sidste stykke skal graves med håndkraft, men her behøver den ikke så dybt i jorden, for her kommer ingen plov - og ledningen bliver tømt for vand om vinteren.

Sidst skal I lige se min første peberhøst:


Sikke en farve!

torsdag den 9. august 2018

Vejrskifte

Så fik vi hul på bylden. Her til aften revnede ballonen langt om længe, og vi har fået regn, torden og lyn. Først lå vandet bare oven på plænen i pytter, men snart begyndte jorden grådigt at sluge den ene millimeter efter den anden.

Pigerne og jeg trak ud på den overdækkede terrasse og nød både lyden og duften.


Ud over markerne kunne vi følge lynene, og heldigvis kom tordenvejret aldrig faretruende nær, så det var ren hygge.

Jeg optog en video - lyden er hel velsignet! Lynene formåede jeg ikke at fange.


Den hvide puppe er mellemste datter svøbt i dyne 😁 Hygge på højt plan!

onsdag den 8. august 2018

Stiklinge

I morgen starter hverdagen igen. Men min allersidste ferieaften er blevet brugt i haven. Jeg har lavet stiklinger.

Sidste år gjorde jeg det også - se indlægget her.



Det gik helt godt. I foråret blev de stiklinger, som havde sat rod, plantet ud i planteskolebedet, og her er de vokset i løbet af sommeren.


Nogen er gået til i forløbet, men der har været stor succes med den lækre, bløde grå pil og perlekurv. Også en håndfuld stauder er det blevet til.

Så nu gør jeg det igen. Jeg er stadig ikke sikker på, om tidspunktet er optimalt, men jeg kaster mig ud i det alligevel. I aften var starten.


Jeg har sat flere pil, buskbom og salvie. Og så prøver jeg med pilebladet pære, nordens oliven. Den sidste ved jeg slet ikke om, man kan stiklingeformere, men det må komme an på en prøve.

mandag den 6. august 2018

En appelsin i min turban

De to sidste dage har jeg været i haven! Det er længe siden, men nu var temperaturen tålelig, så der er blevet klippet ned og luget.




Det har skabt lidt huller i bedene, men sådan må det være. I flammebedet er der fuld skrald på de gule med staudesolsikken og gyldenris.


Den fine solhat kan lidt endnu - jeg har klippet det afblomstrede af og ladet de nye skud stå.


Jeg har aldrig kunnet få montbretia til at trives hos mig, men nu har jeg både de orange


og de røde i flammebedet - især de røde har mange blomster.

Medens jeg gik og arbejdede kørte mit planlægningsgen på højtryk, for pludselig er der opstået nye muligheder og ideer i haven. Der er nemlig faldet en appelsin i min turban!  Jeg har fået en jernpavillon foræret! Mod altså at pille den ned og fjerne den. Og det lyder nemt, men det er det ikke. Den er stor og tung, og den skal skilles ad for at kunne flyttes - og så skal den svejses sammen igen for at komme op i min have.


Bondemanden er ikke udpræget begejstret, for han er jo selvskreven til at hjælpe med både det ene og det andet. Men jeg kan mærke, det bliver godt!


Foreløbig står bliver den dog stående. Ingen af os har lyst til at arbejde med vinkelsliber i denne tørke, så vi venter på regn i større mængder. Det bliver et efterårs- og vinterprojekt af de lidt større. Jeg håber, pavillonen står på sin nye plads i min have, når vi når til foråret. Fortsættelse følger helt sikkert!

fredag den 3. august 2018

Ikke til at stå for


Vi har også dyr i haven. Vi har katte, som her på gården både er nytte- og kæledyr. Det er udekatte, og de hjælper med at holde mus og rotter nede.


Halvdelen af vores bestand består af tilløbende katte, resten er egen avl. Dertil kommer et antal besøgs(han)misser, som kun kommer forbi en gang imellem.

Ude foran bagdøren lå her i formiddag årets eneste kuld killinger sammen med deres mor, Lille Poul (et lidt misvisende navn til en hunkat...). 2 små charmetrolde, som absolut ikke er til at stå for. De havde lige spist og lå og sundede sig.


De er også et udtryk for den varme sommer, for de er født under klatrehortensiaen, og vi opdagede dem først efter et par uger, hvor de protesterede over at blive vandet...


Nu er de flyttet ind i garagen, hvor pigerne varter dem op.


De er begyndt at udforske verden, og de forstår at gøre sig til.


Vores kattebestand går op og ned. Lige nu er den for opadgående, og vi har for mange. Så hvis der er nogen derude, der gerne vil have en sød killing, så gives disse væk. De er klar til at flytte hjemmefra om 4 uger. Skriv gerne en mail til godtfred@mvb.net, hvis du er interesseret.

Dagens indlæg skal også lige omkring haven.


Min hvide syriske rose er sprunget ud. Den har jeg fået fra min mors have, så for mig er den noget ganske særligt.


Den står lige ved terrassen i det hvide bed, så vi kan glædes over den.


Og så er der lige den her udsigt. Nu står stubbene golde, i går blev vi færdige med at høste hos os - avlen er i hus. Udbyttet er langt under gennemsnit, siloerne er ikke fyldte og indtægterne fra solgt korn er forsvindende lille. Til gengæld er høsten gået nemt, og kvaliteten er god.

Lige nu er det ikke nemt at overskue konsekvenserne, men det vil kunne mærkes. Vi er jo vant til at indtægterne går op og ned - ofte fordi de er afhængige af vejret - og som regel sætter vi jo pris netop på foranderligheden. Når tingene går op i en højere enhed og alting lykkes, så er det jo fantastisk. Og så tager vi de år med, hvor det er knap så godt. Sådan er det at være landmand og være helt og aldeles afhængig af natur og vejrlig.

Tørken i år har dog været ekstrem, den kommer vi til at huske!

torsdag den 2. august 2018

August

Så skiftede kalenderen til august. I haven er der stadig detaljer at glæde sig over, selvom tørken så absolut har sat sit præg.

Det har ikke været et ubetinget rosenår her - faktisk har det fordelt sig i enten eller. Enten har roserne slet ikke trivedes eller også har de bare givet den fuld gas.
Roserne ved pergolaen - Iceberg glimbing - har gjort og gør det fortsat godt. De er ikke vokset overvældende meget, til gengæld har de blomstret flittigt med kun en kort pause undervejs.


Der er plantet 3, de står ved hver sin stolpe - ved den sidste stolpe står en staudeærteblomst, som er ved at få godt fat. Langs stien står en række sankthansurt, som i den grad trives.


Når roserne vokser mere til, håber jeg proportionerne kommer til at passe lidt bedre, for lige nu er fodposen temmelig massiv i forhold til roserne.


Og det skal nok komme, for roserne er sunde og kraftige. 


Også klatreroserne i det hvide bed blomstrer flittigt - jeg kender ikke navnet, fordi de blev bestilt som Iceberg climbing, og det er det ikke - så jeg kalder dem wannabe-Iceberg. Uanset er de fine, sunde og med mange blomster.


Der er andet end roserne som blomstrer.Ved drivhuse står en gruppe stolte kavalerer. De er dobbelte og nye i haven. Farven er mere mørk pink end på billedet, men det er ikke nemt at fange. En herlig farveklat!

Der vandes fortsat om aftenen, om ikke andet så for at holde liv i de forskellige planter - det har vist mest karakter af nødhjælp.

Hedebølgen er heldigvis overstået, jeg har mest opholdt mig indendørs, for det bliver for meget med +30 grader. Nu er temperaturen faldet et par grader, det hjælper på aktivitetsniveauet!

Nætterne har været et kapitel for sig, men yngstepigen og jeg fandt en super løsning. Vi arrangerede os på trampolinen, det har været skønt at sove under åben himmel!

søndag den 29. juli 2018

Lidt blev det da til

Hele dagen har jeg ventet på regnen - kom den eller kom den ikke? Jeg har spejdet mod horisonten og fulgt radarbilleder på dmi. En overgang så det ud til at blive voldsomt, men som eftermiddagen skred frem, blev jeg lidt bekymret for, om det overhovedet blev til noget.

For vel blev det mørkt, og skyerne trak ind over, men vand kom der ikke. Ved 18-tiden begyndte det omsider at dryppe, og så regnede det stille og roligt et par timer. Det blev til 10 mm og lidt torden.

Det var et fascinerende skue med de skyer - dramatiske formationer, som ind imellem lignede et større uvejr. Jeg tog en række billeder over et par timer - først på det sidste billede begyndte det at dryppe.

 



onsdag den 25. juli 2018

Sommer som da mor var dreng

I år minder sommeren om min barndoms somre, hvor solen altid skinnede, og vi løb med bare ben fra morgen til aften. Dengang vi fik morgenkaffe i haven hver søndag morgen, og familien blev pakket i folkevognen, og vi drog til stranden, hvor alt var fryd og gammen. Det var også dengang, vi cyklede mindst én gang om dagen til det nærmeste friluftsbad 13 km hjemmefra, altid klatrede i træer og byggede huler. Lange dage begravet i gode bøger på et tæppe i haven,  eller sammen med masser af jævnaldrende fra vejen i gang med spark til dåse i de lune aftener eller sjov og ballade med vandkamp ud og ind af haverne. Ikke en sky på himlen - i mere end en forstand. Sådanne somre husker jeg - de lå som perler på en snor - hele min barndom var fuld af den slags somre.
 
Hukommelse er noget sært noget. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg som voksen vil huske denne sommer udelukkende på den måde - men det vil mine børn bestemt. Denne sommer vil stå som et ikon på deres barndoms somre - måske endda som et lige så stereotypt billede, som de mange sommerdage jeg tror, jeg husker.
 
Men der er ingen tvivl om, at jeg vil huske denne sommer! Både dens udfordringer og glæder.
 

Der er heldigvis glæder nok at tage af. Røllikerne klarer sig fantastisk i tørken - de er gode at have i haven i år.


I det nye staudebed er floks og hestemynte gode naboer - den lyse sommerfloks er meget på retur, mens hjortetrøsten er lige på trapperne.


I drivhuset hersker begrænset orden. Jeg har ellers forsøgt at holde stram disciplin, men det er alligevel stukket lidt af. Men jeg nyder i den grad at komme i drivhuset - der er frodigt og meget grønt!


Marken rundt om haven er blevet høstet, så nu er der igen udsyn.


Rapshalmen ligger i lange baner og tørrer, før det skal presses og bruges til naboens køer.


Den gyldne vårbyg er ikke helt klar endnu. Det betyder, at jeg i dag ikke skal være servicecentral for høstfolkene, for kortegen drager videre til andre jagtmarker - for en tid. Så lillepigen og jeg vil se os om efter noget strand og noget vand - for det er jo sommer!

tirsdag den 24. juli 2018

Ude med rivejernet


Dagens høst fra drivhuset. Agurkerne har leveret helt vildt - næsten hver gang vi har besøg i huset, får de en pose agurker med hjem. Der er agurk på menuen i form af agurkesalat og tzatziki, det er rigtig lækkert. Men det ville være rart at kunne gemme lidt til vinter.


Jeg har læst, at det kan lade sig gøre med revet agurk, så jeg har været i gang med rivejernet og revet dagens høst af agurker, drænet det, puttet det i poser i passende portioner og smidt i fryseren. Så må vi se, hvordan det går.

Jeg planlægger at vande 2 gange i døgnet i drivhuset i de kommende dages massive varme. Mine planter står i krukker, så de har begrænset kapacitet til vand. I det hele taget forsøger jeg at ruste haven til hedebølgen ved at vande godt igennem om aftenen. Indtil nu har jeg kun vandet, hvor planterne hang. Nu får det en tur hele vejen rundt, forhåbentlig kan det holde liv i det meste.


Med lidt hjælp i form af vanding går det helt godt i det hvide bed. Lige nu er det hortensia Annabelle, de hvide floks og hvid solhat, som stråler.


Liljen bidrager både med højde, skønhed og masser af duft.


På terrassen er det tyndet ud i krukkerne - jeg har opgivet blomsterne - det var næsten ikke til at holde dem med vand. Så her er de sørgelige rester. Det er stadig hyggeligt og


heldigvis er det hvide bed lige ved terrassen, så vi kan sagtens nyde blomster og grønt derfra alligevel.

mandag den 23. juli 2018

At bælge ærter

Inden det blev alt for varmt, satte jeg mig ved drivhuset med et lille hængeparti. Jeg har fået en kasse ærter foræret, og de skulle bælges og i fryseren.


Det blev til en stille stund med kaffe i kruset og tankerne flyvende hid og did. Det er bare om at lade hænderne arbejde og koble hovedet fra. Det er faktisk ikke så ringe endda.


Der var jo nok at gå i gang med.


Det endte med en pæn skålfuld ærter, som nu er blancheret og kommet i fryseren i passende portioner.


Bælgene røg på komposten.


Ellers har den stået på hvedehøst - og det betyder gang i servicecentret. Nogen får kaffe hjemme i køkkenet - i dag var der også 2 to-go. Om lidt kommer flokken ind til aftensmad.



fredag den 20. juli 2018

To forskellige bede

Jeg har et grønt bed. Det er ikke et bed, som gæster umiddelbart falder for eller lægger mærke til, men jeg er vild med det!
 


Det består af planter med forskellige grønne nuancer, bladformer og faconer. Der er mange forskellige planter, nogen er der flere af og andre kun en enkelt. Buske er i overtal, og de danner sammen med de 2 træer en fin struktur for stauderne og græssene.

Her følger et par eksempler på, hvad bedet indeholder:
 

 
Der er den bløde ene, som jeg klipper hæmningsløst af til juletid

 
Der er pilebladet pære - Nordens oliven - som jeg er rigtig glad for

 
Der er også en stor gruppe sankthansurt, som gør det rigtig godt lige nu med de store knopper.




Som regel er der én farveklat ét sted i bedet. Lige nu er det solhat, der blomstrer, men den er ikke til at se på oversigtsbilledet, for den er ikke ret høj i år.


 
 Det grønne bed klarer sig forbavsende godt i tørken. Det er blevet vandet et par gange, når hortensiaen har set lidt hængt ud.
 
 
Et andet bed, som jeg også er blevet glad for, er flammebedet. Egentlig bryder jeg mig ikke så meget om orange og gule farver, men jeg blev alligevel inspireret af andres bede i varme farver. Det har jeg bestemt ikke fortrudt - det er et dejligt bed.
 
Til forskel fra det grønne bed er her ingen buske eller træer - kun stauder - faktisk havens eneste 'rene' staudebed.
 
 
Solbruden bærer i første omgang bedet - den står flere steder og blomstrer helt fantastisk fra gult til dyb, varm orange.
 
De høje gyldenris, som snart springer ud, hjælper godt til og danner nærmest 2 søjler i bedet. Gyldenris er ildeset nogen steder, fordi den breder sig helt vildt. Men styres den hen over hele sæsonen og holdes i ave, synes jeg faktisk, den er rigtig lækker. Knoppernes nærmest limegrønne farve før udspring er klar favorit!
 
 
Derudover er der forskellige dagliljer, en høj lilje, staudesolsikke, fredløs, roser og en hel del andre stauder. Langt de fleste gamle kendinge, som jeg havde i mit gamle staudebed, her er de bare kommet i en - for mig - ny sammenhæng, og det gør de godt!