Mini pergola - 2. del

Hele dagen i går lørdag blev brugt på mini-pergola-projektet. Der blev malet, gravet, målt og savet - og nu står den der: min mini pergola!

 Den er ikke helt tydelig her i aftensolen, men jeg er så glad for resultatet!

 

 Den skal males en gang til, og så skal der laves bede og plantes ved den

 

Bondemandens udsigt er intakt

 

 Jeg er lidt stolt over, det lykkedes mig at lave den selv - men min mellemste datter hjalp heldigvis med at holde stolperne, da de skulle placeres, ellers tror jeg ikke, jeg var kommet i mål med at få det hele i vater på alle leder og kanter.

 

Jeg tror, min mini pergola kommer i mål som rumopdeler og så sandelig også med at bidrage med noget højde.

 

 

Fra ærgrelse til nyt element i haven

For noget tid siden ærgrede jeg mig her på bloggen over 3 fejlfarvede roser i mit hvide bed. Efterfølgende skrev jeg til leverandøren, fordi jeg faktisk syntes, det var rigtig træls. Leverandøren beklagede meget, og jeg får erstattet mine roser med 3 nye i den rigtige farve - super!

Så stod jeg dér med 3 fine abrikosfarvede klatreroser, som jeg ikke rigtig vidste, hvor jeg skulle plante. Samtidig har jeg længe rodet med tanken om en lille pergola i haven, og så var løsningen jo lige for! Jeg vil bygge mig en mini pergola til mine 3 klatreroser.

Da vi omlagde en del af haven sidste efterår, opstod der en lille ø med forskellig beplantning af rhodoer og hortensia. Jeg ville bruge den som en del af en rumdeling og plantede også en stjernemagnolie. Men den rumdeling fungerer ikke helt.

 

Bondemanden er meget glad for udsigten fra terrassen ud over markerne, så den skal også bevares, mens jeg synes, der er lidt for åbent, og at udsigten godt kunne rammes lidt ind.



 

Samtidig vil jeg jo gerne udbygge mit lange kig langs hækken bagom det nye stadebed.

Så her skal min mini pergola bygges, så græsstien langs hækken får sin begyndelse her, og så der kommer noget højde i rumdeleren. Øbedet skal gå helt over til pergolaen, og der skal være et lille bed til højre for det nye element.

En grovskitse af tankerne for byggeriet - ikke målfast!

 

Her er de indledende øvelser gjort! Der er gravet plæne af, så jeg kan få sat pergolaen op. De 4 små pinde indikerer løseligt, hvor stolperne skal stå. Jeg har undladt at grave bedene ud, for jeg vil først plante til efteråret. Mon man kan ane ideen?

Pergolaen skal være meget enkel - dels fordi det kan jeg godt lide ,og nok mest fordi jeg selv skal lave den! Jeg har ikke den store byggeerfaring.....

Fortsættelse følger....



Flow

Jeg har tilstræbt at skabe et flow i blomstringen i mine staudebede, sådan at forstå, at den ene staude i blomst afløser den anden. Det er skønt at erfare, at det lykkes ganske godt i både det nye og i det hvide staudebed. Næste bølge er godt i gang og her følger dagens fangst:

 I det hvide bed er spydverbena (jernurt) så småt i gang

 

Ligeså de hvide floks, dem har jeg en del af i bedet, og de kommer til at lyse godt op

 



Den russiske mandstro står også i det hvide bed, den er en fin selskabsplante til alt det hvide med sin gråblå farve

 



Den limegrønne solhat er også at finde i det hvide bed - her flirter den kraftigt med artiskokkens grågrønne blade

 



Den hvide solhat

 



I det nye staudebed er der fest og farver, hvilket solhatten 'Little Magnus' bidrager ganske godt til

 



De 2 tårne med ærteblomster giver lidt højde til bedet - men så sandelig også den lifligste duft

 



Det er skønt at komme rundt om hjørnet til dahliabedet - man mødes af det skønneste flor

 

Til sidst et glimt af Penny Lane, som har været længe undervejs. Jeg klippede hende helt ned i foråret for at få flere forgreninger, og damen har kvitteret som ønsket.

 

Her hos os er der ret stille. Vores 3 piger er alle på lejr i denne uge, så vi har huset for os selv. I aftes udnyttede vi tosomheden til et hyggeligt cafebesøg. Det var godt at komme lidt væk fra høst og mejetærsker og bare være os to. Men nu må det snart være nok, og heldigvis skal vi hente tøserne hjem i morgen aften - så bliver der liv i huset igen.

 

 

Morgenkaffen på terrassen

Sådan en skøn sommersøndag er det fantastisk at indtage morgenkaffen på terrassen. Alle vores piger er på lejr, så vi sidder her alene og nyder haven i den flimrende skygge, hinandens selskab og udsigten. Der er dog et lille men i den udsigt. For der oppe på den bageste mark i billedet ligger dagens arbejde - til trods for at det er søndag og her i huset normalt fridag.

Vi mangler den sidste halm. Fredag blev vi afbrudt af regn, natten til lørdag regnede det voldsomt, så i går var halmen kun tør nok nogen steder - men i dag skal vi være færdige, for de truer med regn til aften og i morgen.

 

Heldigvis skal vi kun fylde vognene, ikke læsse en masse af. For i dag er der kun bondemanden og jeg. Så jeg kører traktoren med  halmpresseren, og bondemanden kravler rundt i vognen og stabler ballerne, så der er plads til meget.

En lille opdatering: så er vi gang

Og her et kig hjem, hvor man sagtens kan se vores dejlige terrasse - jeg kan i al fald!

I aftes var for øvrigt ligesådan. Da gjaldt det bare halmballer til Legoland. Så hvis I kommer i Legoland til Halloween, kan I se mine baller ;-)

Når nu vi er på terrassen, skal I også se, hvordan det går med mine tomater, som jo for første gang står her. Og her trives de. Der er masser af tomater på, dog ingen røde endnu, men de hygger gevaldigt.  Rionettet og rosen Lykkefund er jeg også rigtig glad for, det har gjort vores terrassen mere intim og indbydende.

 

Travle dage

Sommeren er her, og dermed er det blevet høsttid. Det betyder travlhed her på gården. I første omgang i køkkenet, når mejetærskeren kører på højtryk, og høstfolket skal fodres af med saft, kaffe, kage og mad. Når mejetærskeren er færdig her, står den så på det store knoklearbejde med halmen. Vi skal have en del små baller ind på vort forholdsvis lavloftede halmloft, og det betyder at hele familien skal i sving + det løse, vi kan tiltrække! Det er beskidt, tungt og varmt arbejde, og det er i dag!

Jeg har ikke været i haven de seneste dage, dels pga. travlhed og dels pga. varme - jeg er ikke så vild med bagende sol. Men her mens morgenens kølighed stadig gjorde sig gældende, har jeg været ude og svinge hakken. I det fleste bede er jordens overflade tør igen, så jeg tænkte, at hakkejernet måtte overtage lugningen i denne omgang, for de lover tørt de næste dage. Normalt håndluger jeg, men flere steder trængte jorden lige til at blive løsnet, for der var en tendens til levermos. Og det er hurtigt gjort. På en time har jeg været bedene igennem - i de fleste af dem er der ikke ret meget bar jord, så det går stærkt. Jeg har ikke været i alle hjørner og kroge, men sådan en hurtig tur rundt pynter også.

I det gamle staudebed blomstrer dagliljerne - selvom jeg ikke er vild med gul/orange, så er de nu alligevel fine! Faktisk går jeg og overvejer at lave mig et flammebed efter at have set Vivis fine et af slagsen - skønt med inspiration, som kan flytte én!

 

Hvis der er nogen af jer, som kunne tænke sig den orange daglilje og kommer til blogtræf hos Vivi i august, så kan jeg sagtens tage et stykke med - jeg skal alligevel have den delt, og der er så rigeligt af den! I siger bare til.

Det 'hvide' bed

Jeg startede dagen med lidt ærgrelse. Endelig er min nye rose 'Iceberg Climbing' i stativet i det hvide bed sprunget ud - og så er den ferskenfarvet!!

Den er da fin, men den skal være hvid i det hvide bed
Når så også den bunddækkende rose 'Aspirin', som jeg også har plantet i det hvide bed viser sig at være mere rosa end hvid, så synes jeg, at det hvide bed bliver mudret - øv.

Nå, heldigvis er der meget andet at glæde sig over i haven:

 Min første dahlia er sprunget ud. Da jeg kiggede til dem i starten af april, troede jeg ellers ikke, de blev til noget. De var alle blevet mugne. Der var ingen tid at spilde, så jeg plantede dem med det samme. Jeg ventede længe, og vi havde både let frost og sne, men pludselig skete der noget i bedet - den første grønne spire vise sig. Og efterhånden fulgte flere efter - og faktisk er de fleste af de mugne knolde kommet op og står store og skønne med mange knopper.

 I det nye staudebed er hestemynten og solhatten ved at springe ud

 Og kæmpe verbenaerne svæver smukt over det hele

I hønseskovbedet har Piilu haft det svært, begge begyndte fint, men visnede så helt ned. Siden har den ene rejst sig igen og blomstrer nu med ret små blomster. Der er også liv i den anden, men den er lille og uden knopper

 

 

Havelivet er ups and downs, sådan må det være, men det nu sjovest, når tingene lykkes! I dag er det lunt - luftfugtigheden er meget høj. Solen titter ind imellem igennem, og der en ganske svag vind. Bondemanden har kørt mejetærskeren i stilling, men det kræver vist noget mere vind og sol, før der kan høstes, men i det mindste regner det ikke!

Skønt i grønt

Jeg er meget glad for blomster i haven! Men faktisk er jeg lige så glad for det grønne! Jeg elsker variationer af det grønne - farverne, strukturen og størrelsen på bladene. Så nogen steder i haven er det ikke blomsterne, som spiller førsteviolin - da er det hele orkesteret af det skønne grønne, som får lov at spille - og så får en enkelt blomst lov at trutte i et lille horn ind imellem!

Vejret denne sommer har været godt for det grønne - det strutter gør det! Og jeg nyder synet af det.

Bedet ved vejen er et eksempel på det. Her er der bergenia, en lav acer, forskellige hosta, græs, buskbom, hortensia, ene og nordens oliven, pilebladet pære.

Her ses lidt mere af bedet: flere hosta, blåbær, ceder, broget vedbend og sankt hans urt.
Faktisk er her også en hel del lyserøde løjtnantshjerter, perlehyacinter, hyacinter, asters, allium og lige nu solhat på spring.  Men kun som farveklatter én ad gangen.

Det er et bed, som vi kan se fra terrassen og stuen - det har ikke wau!-effekt, men altid skønt, smukt og roligt at se på.

Jeg ville ønske sankt hans urt altid stod sådan i knop - de er så smukke! Her står de som kant i det nye staudebed ud mod græsgangen bagved bedet, for det behøver jo ikke være et helt bed med hovedsageligt grønt, at gentage det grønne er også smukt - jeg glæder mig, til de her bliver lidt større, så effekten bliver tydeligere, men allerede i år er det et syn, jeg nyder.

Et andet sted hvor det er grønt i grønt - også her med sankt hans urt. Denne gang med hængpil i et smalt bed langs min eneste flisebelagte sti i haven - fra fordøren til terrassen.

Følger man stien rundt om hjørnet til fordøren er der også et grønt bed ud mod gårdspladsen. Det vender stik nord, alligevel er her frodigt. Her er rhodedendron, søjle stedsegrønt (jeg ved ikke, hvad de hedder), hosta, efeu og vinca.

På den anden side af flisestien inde i haven står min store elskede vandgran, som står alt for tæt på huset... Her bliver der også arbejdet med de grønne farver og strukturer. Den krybende ene snor sig rundt om den ru og trevlede stamme, mens alunrod med de runde blade tager resten af pladsen. Bagved er der en formklippet kvæde og allerbagerst den mørke klokkebusk. Vandgranen, den krybende ene og kvæden stod her, da jeg giftede mig til haven for mange år siden, så det er skattet arvegods.

Lidt men godt

Der blomstrer hele tiden noget nyt i haven på trods af regnvejr. I går meldte vejrudsigten om 3 hele tørvejrsdage her, men det blev kun til 1! Dagen i dag startede med regn, så intet nyt. Bondemanden er ved at være utålmodig, han vil gerne høste - så bliver han, som løven i et bur.

 Persillen har den fineste skærmblomst - her sammen med akelejer og lodden løvefod

 

 Havehortensiane 'Annabelle' har ikke så stor blomstring i år, jeg var meget hård ved den i efteråret, fordi jeg skulle bruge nogle aflæggere - men blomsterne er lige så fine, som de plejer

 

 'New Dawn' - jeg plantede 2 nye i foråret som erstatning for 2, som mistrivedes - de har været angrebet af noget udyr, men nu blomstrer de endelig

 

 Liljerne i det hvide bed er begyndt at røre på sig - de lyser godt op

 

En selvsået valmue i en meget flot mørk farve.