Sådan en skøn sommersøndag er det fantastisk at indtage morgenkaffen på terrassen. Alle vores piger er på lejr, så vi sidder her alene og nyder haven i den flimrende skygge, hinandens selskab og udsigten. Der er dog et lille men i den udsigt. For der oppe på den bageste mark i billedet ligger dagens arbejde - til trods for at det er søndag og her i huset normalt fridag.
En lille opdatering: så er vi gang
Og her et kig hjem, hvor man sagtens kan se vores dejlige terrasse - jeg kan i al fald!
I aftes var for øvrigt ligesådan. Da gjaldt det bare halmballer til Legoland. Så hvis I kommer i Legoland til Halloween, kan I se mine baller ;-)
Når nu vi er på terrassen, skal I også se, hvordan det går med mine tomater, som jo for første gang står her. Og her trives de. Der er masser af tomater på, dog ingen røde endnu, men de hygger gevaldigt. Rionettet og rosen Lykkefund er jeg også rigtig glad for, det har gjort vores terrassen mere intim og indbydende.
Nu kommer jeg jo nok ikke lige til Legoland men lidt sjovt alligevel at halmballerne stammer fra jer. Føler godt nok med jer men håber i får halmen under tag.
SvarSletHer kommer der havegæster omkring klokken 14...pyh det bliver vist også varmt.
Jeg er nået til den kølige hvidvin, så vi er i mål! Hurra!
SletHåber I får halmen i hus, inden regnen kommer. God arbejdslyst.
SvarSletTak! Vi nåede i mål! Og nu skal I slippe for at høre mere om halm fra mig i år!
SletSådan som jeg husker det, er det ikke det hårde arbejde, der giver problemer i høsten, men det ustadige danske vejr, hvor en byge kan få alle planer til at kuldsejle .
SvarSletUstadigt vejr er absolut fjenden her i høst, du har ret - men for mig som ikke er bonde, er det det hårde arbejde, som fylder min ferie, som jeg gerne ville være foruden!
SletHej Frede.Skøn udsigt i har fra jeres terrasse.Surt med den regn hos jer.Vi har ikke fået en dråbe i lang tid.
SvarSletHåber i når at få høsten i hus før regnen kommer.
Og dejligt at i snart kan høste røde tomater.
Rigtig god aften Knus Jette
Tak Jette - vi er nået i mål - det sidder jeg og nyder med et glas køligt hvidvin - så lugter her igen lidt af ferie!
SletKære Frede Sikke en skøn udsigt I har. Håber I nåede at blive færdige med halmen , hvor er det sejt at I bare sådan klarer halmen dig og bondemanden. Hav en dejlig uge. Knus Tina
SvarSletFøler mig også en smule sej lige nu! Men godt det ikke var det hele vi skulle klare helt alene - det var aldrig gået!
SletHæ hæ, det er jo lige før man skulle tage en tur til Legoland for at se dine baller;-)))) Godt at halmen også er i hus, du/i har fortjent det hvidvin i aftes:-) lyder som en dejlig aften efter veludført arbejde, tommel op og dejlig dag!
SvarSletJa, det må absolut være hovedattraktionen i Legoland dette efterår ;-)
SletKære Frede. Du er simpelthen en supersej kvinde, der kan lidt af hvert, "hatten af", det er ikke alle der kan som dig! Dejligt at høre høsten er i hus. Det er altid en skøn fornemmelse og en stor sikkerhed, at være på den anden side med høsten. Skønne billeder af både marker og haven, hvor ser det godt og frodigt ud :-) Kærligst Merete
SvarSletDen ros fortjener jeg ikke! Jeg vil helst ikke blandes ind i det landbrug eller deltage. Jeg er ikke særlig energisk eller arbejdsom, nogen af de bondekoner jeg kender, arbejder r... ud af bukserne både på job og i landbruget - det gør jeg ikke (jo, på jobbet!). Indrømmet, jeg har givet den en skalle de seneste dage, og det sætter min bondemand pris på, men han ved også, at det ikke er en selvfølge, selvom han gerne ville, at det var! På mange måder er jeg ikke en klassisk bondekone, jeg hader alt der vedrører husholdning, jeg deltager meget lidt i landbruget, jeg hverken sylter, bager eller syer - faktisk ville jeg engang heller ikke have børn (lige netop dér ændrede jeg mening!). Det har selvfølgelig kostet nogen kampe i årenes løb, men bondemanden og jeg har fundet vores vej og trives begge to med det. Men folk omkring os undrer sig! Men tak for roserne - det er jo lidt fedt at kunne hjælpe til en gang imellem! (og det er jo kun første del af høsten, som er i hus...)
Slet