mandag den 31. december 2018

2018

Årets sidste dag. Tid til refleksion og forventning. Jeg vil tage et kig tilbage på året, der er gået på bloggen.


Jeg har valgt et billede fra hver måned - de kommer her:



Januar Den friske start på året. Det var en blandet oplevelse med både mildt vejr, frost og sne. I haven skete der ikke det store, de første frø blev sået i drivhuset. Livet slog kolbøtte, da min mor døde, og i begyndelsen af januar begravede vi hende, så det fyldte naturligvis en del.




Februar Vinteren fortsatte. Mere sne og frost. Også solskinsdage blev vi velsignet med. I haven blev der fældet et træ, som i mange år havde generet bondemanden, og laurbærkirsebærren blev stammet op. I drivhuset blev der sået lidt mere, og de gode soltimer blev også nydt i glashuset. Bloggen kom på Instagram - et nyt medie, som jeg er blevet ret glad for.




Marts Vinteren trak ud. Først midt i marts begyndte det at smage af forår. Lige så snart det var muligt, var jeg i gang i haven. Der blev luget, revet plæne og ordnet bede i køkkenhaven. I drivhuset blev kartoflerne sat i spande, salaten priklet og de mange løgblomster nydt. Bondemanden fyldte 60 år, og sidst på måneden fik vi igen et drys sne.




April Det blev for alvor forår i april. Familien fik kaffe i drivhuset. Potterne med tulipaner og allium blomstrede smukt. Krukkerne blev tilplantet med forårsblomster. Vi havde travlt ude og inde med at gøre klar til konfirmation - vi nåede det hele og havde en fantastisk dag.




Maj Alt var smukt og grønt i starten af måneden. Der var gang i tulipaner, allium og magnolie. Staudebedene foldede sig ud. Køkkenhaven blev tilsået. Tomaterne blev indkøbt og plantet. Vi var på besøg hos Fru Pedersen og nød den smukke have og gæstfriheden i fulde drag. Sidst på måneden havde vi allerede haft sommer længe, og jeg begyndte at sukke efter vand fra oven - lidet anende at det blev symptomatisk for resten af sommeren.




Juni Sommeren fortsatte, men holdt dog en lille pause midt på måneden, hvor vejret var ganske almindeligt sommervejr - småkoldt, lidt byger og skyer. Det blev dog ikke til ret meget vand, plænen var gul og tør. Haven blev holdt kørende med flittige vandinger og kvitterede med skønne roser, afgrøder og alverdens blomster.




Juli Denne sommermåned var ikke, som den plejer. Haven blev forsømt, for høsten gik ind 3 uger før tid, og vi havde travlt fra starten af måneden. Hækken blev dog klippet, og ellers blev der vandet på livet løs. Al den vanden forslog ikke, men holdt dog liv i det meste. Sommeren blev dog også nydt. Der var tid til strandture og badevandet var jo fantastisk!




August Da vi skiftede fra juli til august var landet ramt af hedebølge. Senere kom der dog regn igen, men det varede længe, før jorden var ordentligt vandet igennem. Jeg lavede mig et nyt bed i haven - en udvidelse af det hvide bed, så nu er der en hvid afdeling. Jeg fik lagt vand ned til drivhuset og bygget lave højbede i køkkenhaven.




September Vejret i september bød på mange skønne dage. Der var ret stille på bloggen, kun 3 indlæg blev det til. I haven skete der dog lidt. Mit blå bed, som har været på vej i flere år, blev endelig plantet til. Det var også i september, vi hentede min pavillon, som jeg fik for at pille den ned. Det var et stort arbejde, og dags dato er den endnu ikke samlet igen. Jeg håber, bondemanden og jeg kan få den bygget i vinter, så den kan pryde i haven. Vi var også på ferie i september, hele flokken var på forlænget weekend på Malta - den ø kan klart anbefales!


  

Oktober I forbindelse med det blå bed lavede jeg en lang sti, som gik igennem et nyetableret, rundt bed. Det runde bed skal indeholde sentblomstrende stauder og græsser. På dette tidspunkt var jeg ved at være træt af at grave græs af. Drivhuset blev tømt, rengjort og indrettet til vinterhygge. Vi fældede vores store og smukke vandgran - en af havens stoltheder. Oktober blev også fyldt med festivitas, da bondemanden og jeg fejrede vort sølvbryllup - det kan bestemt også anbefales 💗




November Haven blev pakket ned. Dahliaerne fik dyne på. Bladene blev revet ind i bedene, og dagene blev kortere. Det blev tid til at tænde stearinlys både inde og ude. Snart begyndte de indledende øvelser til jul - juleudstillinger, udendørs dekorationer blev kreeret - og sidst adventskrans og kalenderlys.




December Den flittigste måned på bloggen. Det blev næsten til et indlæg pr. dag. Der var ikke mange indlæg fra haven, men jeg kunne ikke skjule min begejstring for mit nye spejlbassin. Jeg er så glad for det - og dets spejlinger på en solskinsdag med blå himmel. Wow. De fleste indlæg handlede om julerier, dog ofte med materialer fra haven og naturen.


_________________



Der er i løbet af året blevet meget stille på bloggene rundt omkring. Der har også været et voldsomt fald i besøg. Jeg er sikker på Instagram er blevet en 'konkurrent', hvor mange søger over. Jeg er også glad for Instagram, men jeg vil ikke undvære bloggen, for den kan noget, som andre sociale medier ikke kan. Den kan gå mere i dybden og fortælle historier med mange flere facetter. Jeg håber, havebloggene får en renæssance i det nye år. 


Jeg ser frem mod det nye år. Havemæssigt har jeg mange planer - planer, som kræver endnu mere graven græs af... Tanker om åben have rør også på sig, og så er der jo CPH-Garden, hvor jeg allerede har en aftale med en havegal kollega om, at vi skal følges ad! 

Godt nytår!

søndag den 30. december 2018

Årets sidste havearbejde

Strålende solskin på denne årets næstsidste dag. Det fik mig i haven.


Jeg har luget alle mine nye bede. Når man sådan graver græsplæne op og laver nye bede, kommer der helt sikkert en masse græsukrudt efterfølgende. Det er godt at være over det, for pludselig tager det overhånd. Og lige nu er det ualmindelig nemt at hive ukrudt op - så det er bare med at udnytte det smukke vejr.


Disse nye bede var fulde af alle mulige former for ukrudt. Laurbærkirsebærbusken stammede jeg op i januar. Den har skudt helt vildt, og jeg har ikke været over den. Nu er der blevet luget og fjernet skud.


Græsstien midt i er endnu ikke etableret, men det kommer. Resten af bedene skal også være færdige i den kommende sæson - der er stadig lidt huller. Men nu er ukrudtet i al fald væk, og laurbærkirsebærren er igen opstammet.


Jeg var ude et par timer - bare man var i solen, var det lunt og godt. Den friske luft og solskinnet blev virkelig nydt. Ligeså de fine frøstande rundt omkring i haven.


Kugletidslen står med friske skud og blomster.


Kejserbusken er sprunget ud - blomsterne er rigtig fine i år.


Jeg er vild med palmekålen i staudebedet - den er fortsat smuk og er med til at skabe struktur og farve i vinterhaven.


Al den sol gør drivhuset lunt og dejligt - her kan man sagtens opholde sig.

lørdag den 29. december 2018

Kirkegården

Jeg har altid holdt af kirkegårde. Sikkert fordi min far ofte tog mig med, når gravstedet for hans første kone skulle ordnes. Jeg nød i den grad tiden sammen med ham dér - for jeg havde ham helt for mig selv. Kirkegårde er for mig et sted fyldt med minder, kærlighed og længsel. Kirkegårde er fulde af levet liv.



I dag besøgte jeg kirkegården igen. Det samme gravsted. Nu ligger min far i midten med sin første kone på den ene side og sin anden kone (min mor) på den anden. De har en sten hver alle tre, for sådan aftalte mine forældre, at det skulle være.


Jeg havde bundet et lille hjerte til gravstedet.


Det er bundet på et stativ, som jeg har købt hos Rosenbuen. De to 'fødder' kan stikkes ned i jorden, så hjertet står fast lidt på skrå.


Hjertet kan genbruges og varieres i en uendelighed. Her er det helt enkelt bundet med buskbom og hvide orkideer.


Det har været vigtigt for mig, at mine egne børn får et lige så naturligt og positivt forhold til kirkegårde, for jeg oplever, der her er rum og plads til følelserne - også de blandede. Derfor er vores børn også været med på kirkegården helt fra små. Vi har gået ture og snakket - om alt og ingenting - om gravene - om døden og evigheden. Og især om livet!

fredag den 28. december 2018

I mellemtiden

Som jeg skrev om i sidste indlæg, fylder sorgen en del for tiden. Egentlig er jeg helt afklaret med, at min mor ikke længere er her - det er naturligt og en del af livet. Vi har haft store mærkedage i det forløbne år, hvor vi har sendt hende og far en kærlig tanke, men det har været glæden over det levende liv, som har præget tankerne.

Nu nærmer vi os nytårsaftensdag - og dermed er det et år, siden min mor endelig fik fred om morgenen - og så kan jeg næsten ikke finde mine egne ben. Én af grundene er helt sikkert, at nytårsaften er en rigtig festaften for mig! Her fejrer vi året, som er gået og siger velkommen til et nyt, helt ubeskrevet år - det, har jeg altid syntes, var stort og en fest værd!

 
Tilmed er det bondemandens og min kærestedag! Faktisk havde vi aldrig mødt hinanden før den nytårsaften hos en fælles bekendt for 28 år siden. Inden der var gået en time, var vi vist kærester - og ingen af os er af natur hverken spontane eller frygtløse. Det var bare meant to be. Magi og amoriner i luften! Derfor er den aften noget ganske særligt - og det vil jeg gerne, den fortsat skal være.

Det er mit dilemma.

Det er måske mest netop dét dilemma, som plager mig i disse dage. Derfor må jeg finde en vej. Jeg kan mærke, jeg er nødt til at markere sorgen med en fysisk handling, før jeg kan glæde mig og feste for det nye år.



I morgen skal bondemanden og jeg på kirkegården. Vi skal i forvejen til det sønderjyske, fordi min onkel, min mors bror, fylder rundt og skal fejres. Måske er det et skridt på vejen.

torsdag den 27. december 2018

Stille

I dag er her stille. Vi er på den anden side af de store juledage med gæster, mad og festivitas, og en vis mathed har lagt sig over huset. Vel er det hverdag, men ingen her i huset har vist tænkt sig at udnytte dén. Vi har siddet længe over frokosten, ryddet op efter gårsdagens gæstebud og ellers tuller familiens medlemmer bare lidt rundt.


Ude er der mildt, meget mildt, men haven trækker ikke rigtig, for der er også mørkt, diset og uendelig tungt. En gåtur i skoven er det da blevet til - og den gjorde godt.


Jeg har også været i drivhuset. Der er blevet ryddet op efter juleværkstedet, og vinen har fået sin vinterbeskæring. Min vin er stadig meget ung, den får kun lov at beholde mellem en halv og en hel meters tilvækst hvert år, så beskæringen var hurtigt overstået.


Det var dejligt med lidt mere frisk luft, og jeg nød stilheden derude.

 
Indtil videre er der dømt grøn vinter - det er nemt, men det ville hjælpe på humøret med lidt sne, klar frost og blå himmel.
 
 
Jeg kan mærke tungsindet. Jeg har det svært med nytårsaften i år - normalt er nytårsaften en festlig aften, som jeg ser frem til. Men sidste år tog vi afsked med min mor nytårsaftensmorgen, og det fylder lige nu. Især fylder det halve døgn, før hun endelig fik fred. Jeg er nødt til at finde en måde at rumme både tungsindet og festen - sorgen og glæden. Jeg arbejder på det.


tirsdag den 25. december 2018

Julebordet

Endnu en skøn juleaften er føjet til minderne - en aften med glæde, hygge og godt selskab.
 
Årets julebord blev ikke helt som tænkt, for i sidste øjeblik inviterede vi gæster og skulle udvide bordet til det dobbelte antal - og så var den hvide dug, som lå klar, ikke lang nok!
 

Heldigvis har jeg arvet min mors smukke dug i hvidt og grå - en rigtig vævet, tyk og lækker sag. Den var sågar presset og klar, så den kom på - og så var min mor også lidt med juleaften
 
 
Hvide stofservietter med en enkel lædersnor omkring og en kvist rosmarin fra haven. Små vaser med hvide lisianthus og juletræslys i glasstager.
 
 




 
 

 

Et enkelt bord, som matcher både juletræ og resten af pynten i huset.


Årets julebuket er også holdt i hvide og grønne farver - den får lov at sprælle lidt med 'vildfarne' grene og uens højde på blomsterne. En variation over min sædvanlige tætte buket.

 
Der er ikke lagt planer for juledag, så den står på afslapning, hyggeligt samvær og rester!
 

 

mandag den 24. december 2018

Julen er noget særligt

Anden er i ovnen, bordet er dækket, juletræet pyntet - ja, vi er klar!

Vi har ikke sne, til gengæld har vi strålende solskin - det gør nu også noget for julestemningen! 


Herfra skal lyde et stort ønske om en rigtig glædelig og fredfyldt jul til alle jer søde læsere af bloggen.

Hvad er det der gør jul til noget særligt
gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt?
Er det med jul og krybben julenat
mon ingenting, når stjernen skinner mat?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.
 






søndag den 23. december 2018

Dagen før dagen

4. søndag i advent - vi tænder det sidste lys i adventskransen, som sammen med kalenderlysdekorationen er ved at se lidt slidt ud. Men nu er det altså også dagen før dagen.


I drivhuset er vinen ved at være klar til at blive beskåret - det bliver i én af juledagene, når én trænger til frisk luft og en smule bevægelse oven på hygge og mad i lange baner.


Vejret er ikke specielt julet her - faktisk lidt tungt og gråt, men en tur forbi spejlbassinet, hvor den store hængebirk spejler sig, hjælper alligevel på humøret.

De fleste aktiviteter forgår dog inde. Der er blevet gjort rent i hele huset - hele banden har været i sving. Der er blevet strøget servietter, de sidste gaver er blevet pakket ind, juletræstæppet er fundet frem - og om lidt kommer juletræet ind, og så skal det pyntes.



Sidste år startede vi en tradition, som kunne lokke de unge mennesker næsten frivilligt i sving med kost og spand. Hjemmelavet smørrebrød efter endt arbejde - det virkede også i år! Det er hyggeligt at samles om frokosten og vide, at nu skinner huset og er klar til fest. Så er resten ren hygge!

lørdag den 22. december 2018

Det smukkeste træ i skoven

Traditionen tro var hele familien i skoven i dag for at finde årets juletræ. Det blev nøje udvalgt og debatteret ned til mindste detalje. Også i år lykkedes det at finde det smukkeste træ i skoven.


Træet blev båret nærmest i triumftog gennem skoven og transporteret hjem under jubel. Nu står det og tørrer i garagen, før det i morgen, lillejuleaften, kommer ind i bryggerset og senere ind i stuen, hvor det bliver pyntet efter alle kunstens regler.

Ih, hvor er der mange forventninger, traditioner og 'vi plejer' knyttet til sådan et træ!

De skal også mærke, det er jul

Det glippede i går - indlægget. Det må blive undtagelsen, der bekræfter reglen i denne december.

Indlægget var planlagt, og billederne taget, men billederne viste sig at være for dårlige, og der var ikke tid til nye, so be it!

Så måske kommer der 2 indlæg i dag? Nu er det nemlig blevet juleferie, ældste datter er hentet hjem fra efterskolen, der er købt ind til juledagene og der er ikke flere arrangementer, som skal passes. Familien begynder at kravle sammen - vi vender os indad mod hinanden i vores egen lille julepuppe og gør klar til fest!


I haven har jeg hængt æbler op til fuglene - de skal også mærke, det er jul!

Normalt fodrer vi kun fugle, når landet lægges i dybfryseren eller dækkes af sne. Her er så meget fuglemad naturligt og i kraft af dyrene, at det virker lidt overkill også at fodre. Desuden har vi en evig udfordring med rotter, og vi ønsker ikke at tiltrække flere af de bæster! Og fugle er der masser af - vi nyder dem.


Men lidt juleslik skal fuglene nu alligevel have!
Jeg har trukket æblerne på en bonsaitråd, den er nem at arbejde med.


I bunden har jeg lavet en lille spiral, for at stoppe tråden.


Æblerne hænger i det gamle æbletræ, som står ved kærlighedsstien, der nu om dage fører ned til drivhuset. Da stien fik sit navn, førte stien til tørresnoren!