Her er ikke sket meget den sidste uges tid. Jeg har været syg, så projekterne har ligget lidt stille - og dog!
Der er sket lidt.
Før forkølelsen helt tog over, fik vi hentet min pavillon, som jeg har fået for at hente den. En femkantet åben sag, bygget af kraftigt rionet og tentonstål.
For at den kunne transporteres, skulle den skilles ad, og bondemanden med vinkelsliberen var guld værd!
Det var hårdt arbejde, og det kom til at koste både sved, blod og tårer. På et tidspunkt fik jeg taget i hovedet og slog hul, så blodet flød. Av! Heldigvis blev det kun til en lille flænge, som for længst er vokset sammen igen.
Den var svejset sammen rigtig mange steder, så arbejdet var lidt større end jeg troede. Pavillonen var dækket af klatreplanter - især tobakspibe, den befriede pigerne og jeg - sådan nogen 15 år gammel planter griber noget om sig!
Det tog et par timer at få den skilt ad, og så fik vi hjælp af et par stærke fyre til at få den båret ud af haven - ellers var vi vist aldrig kommet i mål.
Vi fik den læsset på en vogn, og heldigvis var der ikke ret langt hjem...
Vel hjemme blev taget svejset sammen igen med det samme, for at det ikke skulle trække skævt.
Og så er det hele sat lidt væk, for vi har ikke rigtig tid til at arbejde med den lige nu, hvor vi er ved at gøre klar til festivitas i anledningen af vores sølvbryllup. Men ih hvor jeg glæder mig til at få den op, jeg tror, det bliver et rigtigt fint element i haven.
Jeg er kommet videre med mit blå/lilla bed. Der er plantet sommerfuglebuske, syrener og stauder. I dag har jeg sået græsset på stien, så det begynder at tage form.
Jeg har plantet stauderne i grupper, for at få lidt større flader med hver farve. Det har jeg ikke gjort så meget i før, så det er jeg lidt spændt på. Der mangler stadig at blive fyldt huller ud, men lageret er ved at være brugt. Jeg skal have sået lidt her i efteråret, så bedet kan blive fyldt op på sigt. Måske må jeg satse på sommerblomster i hullerne næste år.
Til slut et billede af dahliaerne, som fortsat leverer så det er en lyst!
lørdag den 15. september 2018
søndag den 2. september 2018
Sensommer
Sikke et helt forrygende september-søndags vejr det har været i dag! Jeg har kun været i haven for at nyde - til gengæld ad flere omgange!
I kanten af skoven er disse dukket op. De er noget så smukke, og sådan flankeret af friske skvalderkål pynter de vældig i septemberhaven.
Hver gang jeg går i haven, glæder jeg mig over, at jeg ikke længere kun har et hvidt bed, men at jeg nu har en hel hvid 'afdeling'.
Nogen af mine roser har haft det svært i år - der iblandt 'Jacques Cartier' - men den tager da revanche nu med masser af fine roser og friskt løv.
Ved drivhuset står denne stolte kavaler - og den er god nok! Det er en fyldt type, som er meget smuk.
Ved siden af står dahliaerne. De har indhentet det tabte og står nu med masser af blomster i den rigtige størrelse.
Og tænk! Jeg har fået en sommerfuglebusk, som har overlevet vinteren - det er ikke lykkedes i mange år. Nu har jeg købt 2 til, som skal stå i et nyt bed. Forhåbentlig lykkes de også, for det er en dejlig busk.
Det bugner med paradisæbler, min store busk har et rødligt skær i disse dag. Det er med at nyde synet, før fuglene beslutter sig for at sætte dem til livs.
Dagen i dag er blevet brugt på planlægning af næste fest i huset - de sidste ting skulle på plads, før vi kan sende invitationer ud. Der er nu noget over den der forventningens glæde!

lørdag den 1. september 2018
Oprydning og et nyt projekt
I dag har jeg fået ryddet op i drivhuset. Der er blevet klippet grimme blade af både tomater og agurker, og et par planter, som var udtjente, kom ud. Nu er her indbydende igen, og der kan fortsat høstes.
Jeg har ikke været ret meget i haven den sidste uges tid. Sidste weekend var jeg i Finland, og efter jeg er kommet hjem, har der været travlt. Denne weekend er mere rolig, og der bliver tid til både have og afslapning.
Der er stadig mange tomater at høste, og nu er temperaturerne også til, at man kan nyde en stille stund i stolen.
Det med at sidde bliver ikke til så meget. Jeg er endelig kommet i gang med et projekt, jeg startede på for et år siden. Der gik det hele i stå, fordi min mor blev syg, men nu skal der ske noget igen.
Der skal laves en stil igennem mit nemme bed, som indtil nu næsen kun har bestået af buske af forskellig slags. På hver side af den smalle sti skal der her være stauder i blå/lilla. Det er det, som bliver lavet i første omgang - og så selvfølgelig stien.
Her ses projektet fra den anden side, og som det ses, er min røde ahorn blikfang for enden af stien. På denne side skal der laves to bede. Jeg ved ikke, hvornår det bliver, så indtil videre ser det lidt underligt ud med 6 små kvadrater! Jeg havde behov for at få noget flyttet, og det skal stå i disse bede på sigt, så nu er de blevet placeret i det, der engang skal blive bede. Det skal være 2 sensommerbede med bl.a. solhat, græsser, dahlia og hjortetrøst.
Vi har også været på besøg hos pavillonen. I ved, den jeg har fået, og som skal skilles ad og flyttes til min have. Bondemanden ville gerne lige se den, før vi gik i gang, så i dag er der blevet lagt en slagplan. Slaget skal stå næste weekend.
I køkkenhaven er efterafgrøderne kommet op. Det er olieræddiker, som bondemanden havde til overs. De skal sørge for, at jorden er dækket, og graves ned til jordforbedring til foråret.
I lillepigens køkkenhaven blomstrer radiserne smukt - selve radiserne er vist nærmest på størrelse med roer efterhånden!
Sankthansurt er ved at få farve og står her næsten lige så langt, som øjet rækker.
Til slut et billede af skønne Annabelle, som er blevet limegrøn - fantastisk skøn!

Abonner på:
Opslag (Atom)