lørdag den 23. april 2016

Dagen derpå

Sikke en forrygende dag vi fik i går! Datterens konfirmation blev bedre end vi turde drømme om! Solen stod ind ad vinduerne både i kirken, i forsamlingshuset og derhjemme - den skinnede for alle de skønne unge mennesker! Det var fantastisk at fejre sin ældste datter sammen med familie og venner.
Vi nåede det hele, og vi nød alle den dejlige dag!


Anemonerne klarede at holde sig fine og friske - forår på bordet - sammen med hortensia, perlehyacinter, for-glem-mig-ej, mandstro og ranunkler.


Datterens yndlingsfarve er blå, derfor måtte blomsterne være blå og hvide, og vi havde fundet blå vandglas, som passede perfekt!

  
Bordet blev, som jeg havde tænkt - det hele gik op i en helhed - og alle blomster var skønne uden at falde sammen - efter middagen tog vi blomsterne med hjem til kaffebordet- og der står de endnu!

 


 
 Konfirmanden - så skønt at opleve hendes glæde


 
Hele familien ved kirken
 

og til bords - vi havde en fest!

onsdag den 20. april 2016

Når det lykkes

Jeg har jo forsøgt at time mine tulipaner i krukker til at springe ud her til den 22. april. De har stået inde lidt på skift, og sandelig om ikke de blevet, som jeg gerne ville! Nu står de ved fordøren og pynter. Den ene type blev lidt ranglede, men med et lille hjemmelavet stativ i pil bliver de holdt på plads.



Også ved terrassen står der nu krukker med farver!



De sidste 2 spande tog jeg ikke billeder af - de skal stå ved forsamlingshuset. Og vi er næsten klar!

mandag den 11. april 2016

Liv i det gamle dyr

Ja, det er plæneklipperen, der tales om. I dag blev den vækket til live efter at have stået med laderen på hele natten. Og den spandt som en kælen kat, gjorde den. Så plænen blev slået, og ih hvor det pynter og dufter!


Og himlen var blå, blå, blå - og magnoliens knopper er ved at vokse ud af kappen - og jeg glæder mig til de fine kjoler indenunder stråler lige om lidt.


Og de her kan jeg heller ikke få nok af, selvom jeg har haft dem længe indenfor, så er det bare så skønt, når de dukker op ude i bedene.


I gårdhaven står krukkerne stadig samlet, i nat blev de dækket over pga. af frost, men snart skal de fordeles rundt omkring.

søndag den 10. april 2016

Forår i luften

Der har så sandelig været forår og lærkesang i luften i dag!


Der er blevet plantet stauder i dobbeltbedet, luget for de forhadt ahornspirer - der er mange - og plantet flere lyserøde skønheder i potter.


Jeg havde også et par roser, som skulle i jorden, og så blev alle roser klippet, vinterafdækket, og de fik et skud gødning.


I det hvide bed sker der ting og sager, tulipanerne, som blev sat forrige år, er langt fremme, mens de, som blev sat i efteråret, ikke har knopper endnu.


De svovlgule anemoner er i gang - det virer dog lidt mere gule end de plejer?


En ordentlig klump lyseblå forårsbebudere


De hvide perlehyacinter er på vej i det hvide bed - de blev sat i efteråret


De blå perlehyacinter er sprunget ud, disse har været her et par år.

Jeg har plantet mine dahlia, jeg har ikke det perfekte opbevaringssted til dem, så de var blevet lidt mugne, men nu kom de i jorden, så må vi se, om de bliver til noget.

lørdag den 9. april 2016

Drivning og timing

I efteråret fyldte jeg 5 zinkspande med tidligtblomstrende tulipaner. De kommer flot, men hensigten er, at de skal blomstre eller i al fald vise farve den 22. april. I 2 af spandende er knopperne på vej, men i disse tre er de lidt bagefter, så nu prøver jeg om, jeg kan skubbe lidt bagpå. Nu står de tre spande i bryggersvinduet, og jeg krydser fingre for at projektet lykkes!


Forberedelserne går efter planen, som I måske kan ane, så er der kommet et fint nyt lag grus på gårdspladsen. Bondemanden og hans unge hjælper har haft travlt. De har lagt 6 ton grus ud i dag - halvdelen hos naboen. Naboen og bondemanden har delt et læs, men i dag var naboen ikke hjemme, så bondemanden lagde også lige hans grus ud....Og ja, de skal også have konfirmation! Pigerne har også været i gang, de lugede gårdspladsen, før der blev lagt nyt grus ud, og de vaskede sokler, plankeværk og skur af efter. Indendøre blev den sidste hovedrengøring overstået, så nu hjælper det!