onsdag den 30. april 2014

Kom maj, du søde milde

Jeg siger farvel til april med rødvinen fra Malta og tankerne på den skønne ø, mens jeg nyder solens sidste stråler på altanen. April har vist sig fra sin bedste side med masser af solskinstimer - det har været skønt!

Maj starter vist lidt køligt, men bondemanden siger: "Majkulde gi'r lader fulde", så pyt!
Bare vi får det lune vejr tilbage snart!










 
 
 


Den første lille buket med akelejer - den første af mange!



søndag den 27. april 2014

Der blev alligevel for meget

Fru Due har opgivet sit forehavende - i al fald på min altan. Selvom vi undlod at gå ud på altanen, lettede hun også fra reden, når vi gik nede i haven. Og det gør vi tit ;-) Det blev vist for meget for hende med 3 forårskåde tøser, en havekone og en travl bondemand!

Så i går gik jeg i gang med at plante og hygge på altanen - så nu er sæsonen på altanen også begyndt. Glæder mig til dejlige stunder med udsigt over haven og markerne.





 

 
 

 
 

lørdag den 26. april 2014

Spiræa

Spiræaen blomstrer helt overdådigt. Resten af året gør den ikke meget væsen af sig ud over at være grøn baggrund og fyld i bedet, men lige nu er den en fryd for øjet!




 
 
I dag fik vi gang i havetraktoren for første gang og plænen blev slået med lidt vanskeligheder ;-) Først fik jeg en gammel flagsnor i maskinen og dernæst kørte jeg tør for benzin - men jeg kom i mål, og ih, hvor det pyntede derude!

fredag den 25. april 2014

torsdag den 24. april 2014

Mini-mini drivhuse

Dalby har dem - og nu gør jeg ham kunsten efter. Ølkrus som minidrivhuse for sommerblomsterne. Hvis jeg bare sår på må og få i bedet, lykkes det mig som regel at få det meste hevet op, fordi jeg glemmer, hvor jeg har sået. Derfor synes jeg, at Claus Dalbys ide med ølkrusene er genial, og nu skal det prøves!
Så nu "gror" der ølkrus i mit hvide bed


Specielt kønt er det ikke, men det har da potentiale :-)

 
 Nu er rapsen på vej i fuld blomst - det er da et smukt syn!

onsdag den 23. april 2014

Forhindringen på altanen

Vi har fået gæster på altanen, som forhindrer mig i at plante og hygge deroppe.
 


Nogen har efterladt disse smågrene - børnene og manden troede, det var mig, som havde været i gang med noget binderi :-)

 
Men nej - det var hr. og fru Due, som har haft travlt.

 
Og nu ligger fru Due på æg på bjælkerne på min altan.
 
 
Så alle mine potter står bare der, for fru Due kan ikke lide selskab og forlader reden,
hvis jeg viser mig.
 
 

 
 Ind imellem smutter jeg derud for at vande de overvintrede potter, men ellers holder jeg mig væk.

 
 

 
Så potterne bliver tilplantet og hyggen arrangeret senere på sæsonen i år.

tirsdag den 22. april 2014

Sidste år...

Sidste år skabte jeg mig en ny lille have - hyggelig, fredelig og især sneglefri!

Den blev skabt i krukker og spande på vores store overdækkede altan, som aldrig er blevet brugt til andet end at lufte dyner på! Hele sommeren nød jeg den - fra tidlig morgen og til sen aften. Jeg fik endda en seng ud med tilhørende myggenet (og der var rift blandt husets piger om at sove derude) og et lille minidrivhus med tomater.
Det var virkelig min lille oase. Den vender mod vest, og der er store træer tæt ved, så der er ikke så meget lys, men de fleste planter trivedes fint.
Jeg har ikke mange billeder derfra (det før jeg begyndte at blogge!), men her kommer en smule:








Planen er jo at mit lille sted skal etableres igen i år, MEN der er opstået en forhindring! Næste indlæg vil afsløre hvilken!

mandag den 21. april 2014

Haven netop nu!

En lille status fra haven påskedag 2014

 
Nu er det lige før med akelejerne

 
Kejserkronerne er rigtig fine nu


Løjtnantshjerte i det hvide bed

 
Så foldede den skønne magnolia sine blomster ud

 
Rapsmarken er ikke helt gul endnu - men godt på vej


Under hængebirken er der også fint


Disse glæder jeg mig rigtig meget til - og det går virkelig stærkt nu - liljekonvaller

søndag den 20. april 2014

Påsketur

Dagen i dag har vi tilbragt i Legoland - sammen med en masse andre!




Selvom der var mange mennesker, nød vi alle dagen og fik også prøvet en hel del. Vi kommer der tit, da vi bor meget tæt på, så der hvor de længste køer var, gik vi bare forbi. Parken er altid et besøg værd - børnene vil selvfølgelig gerne prøve noget, men de kan også bruge lang tid i miniland, og de bemærker også - ligesom moderen - de mange fine blomster og tilplantninger.

 

 

 





 



Påskeharen

Påskeharen har været i haven - og pigerne mærker fryden i maven.
Nu går den vilde jagt ind!

 
 

 



 
 
 

 
 
 

 
 
Magnoliaen har desværre taget skade af frosten, men den er nu smuk alligevel

lørdag den 19. april 2014

Klar til fest!

Vi er ved at være klar til at fejre en kollega.
Konceptet er "ingen gaver - medbring mad"! Vi skal have rødvin med, og så har jeg også pakket en lille gave. Så her er rødvin, gave og manus til underholdningen klar!


fredag den 18. april 2014

Weekendens buket

Langfredagens buket er holdt i hvide farver - på trods af dagens barske historie. Men set i påskemorgens perspektiv er der jo al mulig grund til at fejre lyset!

Et miks af købeblomster og grene fra hegnet.