torsdag den 28. februar 2019

Jeg bli'r så glad

# Når jeg kommer ned i drivhuset og ser, at mine solhat spirer på livet løs. De blev sået i efteråret, og nu belønnes tålmodigheden!



# Når jeg ser, at mine riddersporer, som også blev sået i efteråret, er ved at sætte første hold rigtige blade - så skal de snart prikles!

 
 
# Når der står en grøn staude og blomstrer. Godt nok står den i det hvide bed og er lilla, men det er en ubetydelig detalje lige nu. Jeg husker ikke navnet?
 
 
 
# Når jeg kan finde alle delene, som skal bruges til at vande haven. Både dimsen til vandhanen, ekstraslangen, sprederen og slangen - og få det hele sat op og i gang, så mine nyplantede bede kan blive vandet igennem.
 
 
 # Når jeg ser mit spejlbassin, som er ved at få den rigtig farve. Ih, hvor jeg glæder mig til alting vokser op omkring det, så det naturligt indgår i bedet.




 
# Og så bli'r jeg så glad, når solen skinner 🎶🎶🎶

onsdag den 27. februar 2019

Forårsdekorationer

Vores nabo fylder 75 i dag. Det er da værd at fejre! Jeg har lavet borddekorationer til festivitassen på dagen.


Jeg har brugt grønt fra haven i form af buskbom, laurbærkirsebær, broget vedbend og palmekål. Derudover blev det til nelliker, store grønne crys, løvemund og masser af perlehyacinter på løg. For at give lidt kant kom jeg pilegrene og trommestikker i.




Så er der forår til bordene, som har hvide duge og lysegrønne servietter og lys.


Tillykke!



tirsdag den 26. februar 2019

Englevinger

Det bliver ved! Den ene dag lidt bedre end dagen før. Jeg mindes ikke en februar som denne - så solfyldt og med de temperaturer.

Jeg har været i drivhuset og i haven.


I drivhuset lavede jeg stiklinger af min Angel Wings fra sidste år - den har overvintret på terrassen, og den anden dag så jeg en blogger, der havde lavet stiklinger af sin. Det vil jeg også prøve - tænk, hvis jeg pludselig har 5 styks! De er bare så fine, men ikke helt billige, så win win!



Jeg fik også priklet lidt mere salat, for nu har jeg fået nye forsyninger af så- og priklemuld. Der var varmt i drivhuset, så døren stod åben, og jakken kom af.


Derefter kastede jeg mig over Hønseskovbedet og det gamle staudebed. Jeg opdagede til min store glæde, at mange af mine juleroser og påskeklokker alligevel ikke er gået til i tørken sidste år! De er små og kommer ikke til at blomstre i år, men de er der! Brændenælderne var der også, men det er de så ikke længere...


Jeg blev ikke færdig med at klippe ned og rydde op i det gamle staudebed. Jeg plejer egentlig at tage haven fra en kant af og tage bedene fra venstre mod højre. I år er jeg bare startet med staudebedene - og jeg er nu ved det sidste. Så tager jeg de andre bede senere - det er ikke helt så systematisk, som det var engang. Måske går man hen og bliver helt autonom med alderen?

mandag den 25. februar 2019

Nu går solen sin vej

Efter endnu en dejlig dag - dog med tåge og dis ind imellem - går solen nu sin vej for at skinne på andre. For alle på jorden har brug for dens lys - det har jeg i al fald! Sikke en forskel det gør for mig mentalt, at de lyse timer er blevet flere, og at der har været fyldt med solskin flere dage i træk.

Farvel vintertritesse!

Mens solen gik vestover, fyldtes landskabet af aftenens musik og dette helt specielle lys - skabt af dis og nedgående sol.








Hav en dejlig mandag aften!




søndag den 24. februar 2019

Forårssøndag i februar

Det er næsten ikke til at forstå. Vi skriver februar, men vejret opfører sig som om det virkelig er forår. I dag røg både hue og handsker - og såmænd også jakken på et tidspunkt, mens jeg knoklede i haven.


Jeg har været lidt i drivhuset i dag. Med sådan en sol skal jeg huske at vande, ellers går det galt. Da jeg nu var der, priklede jeg lidt salat. Jeg har bredsået i en stor balje, hvor det meste bliver til tidlig pluksalat - det er ret lækkert i starten af sæsonen.


Nogen af de små planter bliver dog også priklet. De skal senere ud i haven, så vi også der kan høste tidlig salat. Salat sår jeg løbende, så vi aldrig mangler.


Jeg nyder at arbejde i drivhuset. Prikleriet er lidt langsommeligt, men i her starten af sæsonen er det skønt og stå og drømme om frodighed og lækkerier.


Jeg løb tør for priklejord, men pyt, lidt har også ret.


Nu kan de stå der og hygge sig sammen med solhattene, som nu er begyndt at spire og riddersporerne, der vokser lystigt og nok også snart kan prikles.


I drivhuset er der også fuld gang i løgblomsterne - jeg nyder synet af disse.


For ikke at tale om denne skønhed!

I haven fik jeg klippet ned og luget i de hvide bede - det går jo som en leg i sådan et vejr.

Jeg har fået flyttet de sidste småting fra det grønne bed til pavillonbedet: lidt stauder, hosta og løgblomster. Der er dog 2 ting, som jeg ikke er sikker på, hvor er. Det er mine solhatte og én hosta - så det må vente med dem, til de dukker op. Der er stadig huller, men mon ikke jeg finder noget der passer i løbet af sæsonen.



Når jeg på vej rundt i haven passerer disse, må jeg trække på smilebåndet - de nyder i al fald også den lune februar!




lørdag den 23. februar 2019

PAVILLONBEDET #IV

Dagen i dag startede rigtig skidt - det vender jeg tilbage til - men dagen som sådan har i den grad taget revanche. Strålende solskin, stille vejr og passende temperatur.


Jeg har været i haven i et par timer, og nu er de sidste - og største - buske også blevet flyttet i Pavillonbedet. Indrømmet, det holdt hårdt med de største! Ikke bare skulle de graves op, men de skulle jo også flyttes.


Buskbommen var værst. Jeg fik den gravet løs, men kunne ikke selv slæbe den op af hullet. Så jeg fik stillet an med kæder til anhængertrækket til bilen - og fik på den måde slæbt planten op og hen til det nye hul. Her kunne jeg trille den på plads. Det gav sved på panden, men det lykkedes.


Det ser fortsat noget rodet ud, og jeg mangler at flytte både hosta, stauder og løgblomster. Jeg har også andre buske og træer, som skal flyttes herhen, så bedet kan blive fyldt ud. Men jeg synes, bedet begynder at tegne sig, og der er blevet plads til pavillonen.


Tilbage til vores dårlige start på dagen. Bondemanden har fået ondt i ryggen og har nærmest ikke fået lukket et øje i nat. Han var så hårdt ramt, at han var ved at besvime, da han stod op. Så jeg blev udnævnt til staldkarl i morges og måtte med i stalden til grisene. Heldigvis har vi fået ham smertestillet noget, og han har kunnet sove lidt i løbet af dagen, så nu går det igen fremad. Men i aften er jeg igen at finde i stalden - han skal vist passe lidt på sig selv.

onsdag den 20. februar 2019

Lidt forår inde

For en uge siden tog jeg grene fra magnoliaen ind. I dag er de sprunget ud, og vi nyder dem, hver gang vi passerer dem.


Yndige


Svage rosa toner og grove grene


Sart og nærmest skulpturel

søndag den 17. februar 2019

PAVILLONBEDET #III

Sidste dag i en vinterferie, som har været fyldt af forår! Det har været fantastisk at kunne arbejde i haven og nå en hel masse.


Altså ikke en masse forskelligt, men en hel del på mit lille projekt med Pavillonbedet. Her følger en serie billeder fra det i ugen, som er gået.


Sådan så her ud, før jeg gik i gang. Hvor mit grønne bed er, skal der placeres en pavillon, derfor skal planterne flyttes ud i nye grønne bede.


Men jeg kæmpede lidt med formen af de 2 bede. Jeg havde svært ved at se det hele for mig, så jeg begyndte egentlig bare at grave, så der var noget at flytte planterne over i. Indtil jeg så det lidt fra oven, så faldt formen på plads.


Her har jeg gravet konturerne ud - så var det bare med at grave græs af - bid for bid.


At grave græs af er ikke det sjoveste, men da først jeg havde formen på plads og kunne se det hele for mig, gik det lidt nemmere.


Fredag nåede jeg i mål - alt græs var gravet af.


Lørdag kørte jeg et pænt lag kompost på, og endelig kunne jeg begynde at plante!


Spejlbassinet blev flyttet og har nu fået sin blivende plads.


Der er stadig meget, som skal flyttes, men det var det, jeg nåede i denne ferie. Og så er der jo også lige pavillonen, som skal samles og på plads.... Så færdig bliver jeg ikke lige med det samme, men det gør heller ingenting - jeg er vild med processen!

fredag den 15. februar 2019

Morgensol og yndlingsmotiver

Der er bare nogen motiver, som går igen og igen i mine billeder for tiden. Denne skønne, solfyldte morgen er ingen undtagelse.

Vintergækkerne i skoven indtager førstepladsen. Helt fortryllende så de ud, som de stod der i modlys og med dugperler. 








Også palmekålen har stået for skud mange gange i vinter. Jeg er bjergtaget af bladenes struktur - helt genialt. De bliver ved med at vokse - mon det er en blomst, som er på vej?




Drivhuset er også flittigt fotograferet - her fra køkkenhavesiden.


Og et kig ind i herligheden.




Dagens sidste skud står i bedet, som snart kommer til at rumme pavillonen - den skal ligesom alt det andet flyttes ud i de nye pavillonbede. Det går støt og roligt med at grave græs af, bid for bid tegner bedet sig nu. Mens jeg graver, planlægger jeg planternes placering og ser det hele for mig. Jeg kan næsten ikke vente!

torsdag den 14. februar 2019

Til bords med foråret

Én af de rigtig dejlige ting ved vinterferie er, at man kan invitere gæster på en hverdagsaften. Vi har tradition for at samles med naboerne til lidt mad her i løbet af uge 7, for der har mange af de udearbejdende ferie, og bønderne er som regel ikke ramt af forårsfeber endnu. Min egen bondemand undtaget - han er altid first mover i marken. På alle årstider. Sådan er det bare.


Men trods bondemandens forårsfornemmelser havde vi inviteret nogen af naboerne til mad her i går. Menuen var enkel og rustik, så det blev bordet også.


Jeg valgte at undlade at stryge min gamle hørdug, og midt på den krøllede dug placerede jeg et langt zinkfad med høje sider. Jeg hentede nogen af mine løgblomster fra drivhuset ind og placerede dem i fadet sammen med nogen lys i gamle syltetøjsglas.


Løgblomsterne står i nogle gamle zinkpotter. Selvom blomsterne endnu ikke er sprunget ud, er det alligevel er fint udtryk, som emmer af forår.

I dag ryger blomsterne tilbage i drivhuset, for dér varer de lidt længere og kan dermed nydes mere!