Hele familien har nydt aftenen ude. Det har været et aldeles skønt vejr, og jeg har fået opgraderet den lille terrasse ved drivhuset. Den trængte til at blive renset for ukrudt og fejet.
Det var nu mest mig, som arbejdede - pigerne hang ud og legede med kattene, mens vi snakkede om alt og ingenting. Bondemanden dukkede også op på et tidspunkt. Det var rigtig hyggeligt at have selskab, samtidig med at det pyntede!
Her er den ene af killingerne og mor, der får en tår vand. Killingerne har fået navne: Romeo & Julie.
Eftermiddagen blev brugt til at gøre et projekt i den anden ende af drivhuset færdigt. Min bittelille køkkenhave består af forhøjede bede med jordstier imellem. Desværre oplevede jeg, at jorden løb ned og væk i sommers, når der blev vandet, så jeg ville gerne have nogen kanter på.
Bondemanden havde ideen! Vi havde noget gammelt staldinventar af svogers stående, det kunne skilles ad, og det havde lige størrelsen til at danne kant omkring bedene. I dag har jeg fået det savet til, skruet sammen og gravet ned på plads.
Så endnu engang fik vi genbrugt materialer - det kan jeg rigtig godt lide! Desværre var der ikke helt nok. Der mangler en gavl + et helt bed, men jeg håber, svoger har mere stående. Jeg krydser fingre!
Til sidst skal I lige se et af mine bøgetræer. Da tørken var værst, smed det alle bladene, men nu springer det ud på ny! Gad vide, om det er godt eller skidt?
Der er blevet knoklet igennem i haven i denne uge. Det nye bed er blevet gravet igennem i 3 spadestiks dybde - puh, det var hårdt! Jorden var nogen steder stenhård, det var noget af en omgang. Men jeg kom i mål!
Så kom det sjove - det med at plante. Ideen er, at bedet er beplantet med planter, som jeg har i forvejen. Så jeg har været i vores skov og grave små, selvsåede bøgetræer op. De er blevet plantet som hæk i den ene side af bedet. Ligeså fandt jeg 2 rønnetræer i skoven, som er blevet til bedets overstandere.
Her er hæk og træer og dermed den grundlæggende struktur på plads.
Det er havens første indre hæk, og hækken er ret beskeden indtil videre! Jeg håber, det lykkes med mine egen bøgeplanter.
Her er bedet fra den anden ende. så er jeg klar til at plante stauder.
De fleste stauder kommer her fra. Det er den ældste ende af mit hvide bed. Der var dog nødt til at ske noget, for den del af bedet ligger i skygge af den store eg, og stauderne trives ikke længere.
Planen er at beholde hortensiaerne Annabelle, de opstammede pil og gøre bedet smallere med en underplantning af lodden løvefod.
Så er bedet plantet til. Dels med stauderne fra den gamle del af det hvide bed, dels af selvproducerede pil og perlekurv samt en ny hortensia Little lime og en eucalyptus.
Jeg er rigtig godt tilfreds. De fleste stauder går igen i bedet på den anden side af græsstien.
Jeg tror, det bliver godt!
Det oprindelige bed kom til at se sådan ud. Jeg har brugt græstørvene fra det nye bed til at lave ny græskant, så bedet blev smallere.
Nu bliver det hele grundigt vandet, og så skal det bare vokse til.
Bondemanden har haft travlt ved drivhuset, og nu er der installeret vandhane!
Plænen grønnes efter regnen, og nu er der kommet gang i det sjove havearbejde igen! Det der med at skabe nyt, flytte rundt og plante. Alt imens man for sit indre øje ser det hele for sig! Jeg er i al fald i gang.
Jeg er ved at grave. Indtil videre er jeg nået til at skrælle græstørv af, hvor jeg vil have et nyt bed.
Og i går fyldte jeg år - igen! To af gaverne var rigtige grave-have-gaver!
Den ene var et par nye træsko! Med kap og flexsål - perfekte til havearbejde! Jeg går altid i træsko i haven sommer og vinter, og mit gamle par var færdige. Det var efterhånden en udfordring at træde spaden i jorden med dem på, for de var revnet både under forfoden og under svangen....
Her er begyndelsen på det nye bed. Det er en pendant til det hvide bed, og mellem de 2 bede bliver der en græssti. Måske bliver det ligefrem en hvid afdeling i haven! I al fald bliver det her et hvidt bed mere.
Jorden er nærmest hård som beton, så der skal graves i to til tre spadestiks dybe for at løsne den. Dernæst skal der noget nyt muld på, og så skal der plantes!
Jeg blev noget overrasket, da jeg begyndte at grave græstørv af. Vi har trods alt fået 60 - 70 mm regn de sidste 5 dage inden, men jorden er kun våd 1,5 - 2 cm nede - længere nede er det bare tørt med tørt på! Så hvis ikke der kommer mere regn af betydning, må jeg såmænd vande det nyplantede.
Der var en grave-have-gave mere!
Jeg gjorde store øjne, da jeg åbnede denne gave! Jeg lignede vel nærmest et stort spørgsmålstegn. Bondemanden grinede og fortalte, at gaven fra ham var, at han ville installere en vandhane ved eller i drivhuset alt efter fruens ønske! Så slipper jeg for at have vandslanger liggende gennem hele haven og flytte dem frem og tilbage. Tror nok lige, jeg blev glad for den gave!
Samme eftermiddag, da jeg kom hjem fra job, så der sådan ud ved drivhuset:
Han havde allerede været i gang med rendegraveren og gravet en rende i marken til min nye vandledning! Den skal graves dybt ned her, så han ikke får fat i den med ploven. Det sidste stykke skal graves med håndkraft, men her behøver den ikke så dybt i jorden, for her kommer ingen plov - og ledningen bliver tømt for vand om vinteren.
Sidst skal I lige se min første peberhøst:
Sikke en farve!
Så fik vi hul på bylden. Her til aften revnede ballonen langt om længe, og vi har fået regn, torden og lyn. Først lå vandet bare oven på plænen i pytter, men snart begyndte jorden grådigt at sluge den ene millimeter efter den anden.
Pigerne og jeg trak ud på den overdækkede terrasse og nød både lyden og duften.
Ud over markerne kunne vi følge lynene, og heldigvis kom tordenvejret aldrig faretruende nær, så det var ren hygge.
Jeg optog en video - lyden er hel velsignet! Lynene formåede jeg ikke at fange.
Den hvide puppe er mellemste datter svøbt i dyne 😁 Hygge på højt plan!
I morgen starter hverdagen igen. Men min allersidste ferieaften er blevet brugt i haven. Jeg har lavet stiklinger.
Sidste år gjorde jeg det også - se indlægget her.
Det gik helt godt. I foråret blev de stiklinger, som havde sat rod, plantet ud i planteskolebedet, og her er de vokset i løbet af sommeren.
Nogen er gået til i forløbet, men der har været stor succes med den lækre, bløde grå pil og perlekurv. Også en håndfuld stauder er det blevet til.
Så nu gør jeg det igen. Jeg er stadig ikke sikker på, om tidspunktet er optimalt, men jeg kaster mig ud i det alligevel. I aften var starten.
Jeg har sat flere pil, buskbom og salvie. Og så prøver jeg med pilebladet pære, nordens oliven. Den sidste ved jeg slet ikke om, man kan stiklingeformere, men det må komme an på en prøve.
De to sidste dage har jeg været i haven! Det er længe siden, men nu var temperaturen tålelig, så der er blevet klippet ned og luget.
Det har skabt lidt huller i bedene, men sådan må det være. I flammebedet er der fuld skrald på de gule med staudesolsikken og gyldenris.
Den fine solhat kan lidt endnu - jeg har klippet det afblomstrede af og ladet de nye skud stå.
Jeg har aldrig kunnet få montbretia til at trives hos mig, men nu har jeg både de orange
og de røde i flammebedet - især de røde har mange blomster.
Medens jeg gik og arbejdede kørte mit planlægningsgen på højtryk, for pludselig er der opstået nye muligheder og ideer i haven. Der er nemlig faldet en appelsin i min turban! Jeg har fået en jernpavillon foræret! Mod altså at pille den ned og fjerne den. Og det lyder nemt, men det er det ikke. Den er stor og tung, og den skal skilles ad for at kunne flyttes - og så skal den svejses sammen igen for at komme op i min have.
Bondemanden er ikke udpræget begejstret, for han er jo selvskreven til at hjælpe med både det ene og det andet. Men jeg kan mærke, det bliver godt!
Foreløbig står bliver den dog stående. Ingen af os har lyst til at arbejde med vinkelsliber i denne tørke, så vi venter på regn i større mængder. Det bliver et efterårs- og vinterprojekt af de lidt større. Jeg håber, pavillonen står på sin nye plads i min have, når vi når til foråret. Fortsættelse følger helt sikkert!
Vi har også dyr i haven. Vi har katte, som her på gården både er nytte- og kæledyr. Det er udekatte, og de hjælper med at holde mus og rotter nede.
Halvdelen af vores bestand består af tilløbende katte, resten er egen avl. Dertil kommer et antal besøgs(han)misser, som kun kommer forbi en gang imellem.
Ude foran bagdøren lå her i formiddag årets eneste kuld killinger sammen med deres mor, Lille Poul (et lidt misvisende navn til en hunkat...). 2 små charmetrolde, som absolut ikke er til at stå for. De havde lige spist og lå og sundede sig.
De er også et udtryk for den varme sommer, for de er født under klatrehortensiaen, og vi opdagede dem først efter et par uger, hvor de protesterede over at blive vandet...
Nu er de flyttet ind i garagen, hvor pigerne varter dem op.
De er begyndt at udforske verden, og de forstår at gøre sig til.
Vores kattebestand går op og ned. Lige nu er den for opadgående, og vi har for mange. Så hvis der er nogen derude, der gerne vil have en sød killing, så gives disse væk. De er klar til at flytte hjemmefra om 4 uger. Skriv gerne en mail til godtfred@mvb.net, hvis du er interesseret.
Dagens indlæg skal også lige omkring haven.
Min hvide syriske rose er sprunget ud. Den har jeg fået fra min mors have, så for mig er den noget ganske særligt.
Den står lige ved terrassen i det hvide bed, så vi kan glædes over den.
Og så er der lige den her udsigt. Nu står stubbene golde, i går blev vi færdige med at høste hos os - avlen er i hus. Udbyttet er langt under gennemsnit, siloerne er ikke fyldte og indtægterne fra solgt korn er forsvindende lille. Til gengæld er høsten gået nemt, og kvaliteten er god.
Lige nu er det ikke nemt at overskue konsekvenserne, men det vil kunne mærkes. Vi er jo vant til at indtægterne går op og ned - ofte fordi de er afhængige af vejret - og som regel sætter vi jo pris netop på foranderligheden. Når tingene går op i en højere enhed og alting lykkes, så er det jo fantastisk. Og så tager vi de år med, hvor det er knap så godt. Sådan er det at være landmand og være helt og aldeles afhængig af natur og vejrlig.
Tørken i år har dog været ekstrem, den kommer vi til at huske!
Så skiftede kalenderen til august. I haven er der stadig detaljer at glæde sig over, selvom tørken så absolut har sat sit præg.
Det har ikke været et ubetinget rosenår her - faktisk har det fordelt sig i enten eller. Enten har roserne slet ikke trivedes eller også har de bare givet den fuld gas.
Roserne ved pergolaen - Iceberg glimbing - har gjort og gør det fortsat godt. De er ikke vokset overvældende meget, til gengæld har de blomstret flittigt med kun en kort pause undervejs.
Der er plantet 3, de står ved hver sin stolpe - ved den sidste stolpe står en staudeærteblomst, som er ved at få godt fat. Langs stien står en række sankthansurt, som i den grad trives.
Når roserne vokser mere til, håber jeg proportionerne kommer til at passe lidt bedre, for lige nu er fodposen temmelig massiv i forhold til roserne.
Og det skal nok komme, for roserne er sunde og kraftige.
Også klatreroserne i det hvide bed blomstrer flittigt - jeg kender ikke navnet, fordi de blev bestilt som Iceberg climbing, og det er det ikke - så jeg kalder dem wannabe-Iceberg. Uanset er de fine, sunde og med mange blomster.
Der er andet end roserne som blomstrer.Ved drivhuse står en gruppe stolte kavalerer. De er dobbelte og nye i haven. Farven er mere mørk pink end på billedet, men det er ikke nemt at fange. En herlig farveklat!
Der vandes fortsat om aftenen, om ikke andet så for at holde liv i de forskellige planter - det har vist mest karakter af nødhjælp.
Hedebølgen er heldigvis overstået, jeg har mest opholdt mig indendørs, for det bliver for meget med +30 grader. Nu er temperaturen faldet et par grader, det hjælper på aktivitetsniveauet!
Nætterne har været et kapitel for sig, men yngstepigen og jeg fandt en super løsning. Vi arrangerede os på trampolinen, det har været skønt at sove under åben himmel!