Året har 15 måneder

Vidste du, at året har 15 måneder? Hør bare her:

 

November, december, januar,

februar, marts, april,

maj, juni, juli, august,

september, oktober, november, november, november

 

 

Det er sidste dag med november i denne omgang, endelig kan vi komme videre. Sådan plejer jeg at have det med årets 11. måned - den er uendelig lang. I år har dog været lidt anderledes, fordi byggeriet af drivhuset har fyldt så meget, så november har været nemmere at komme igennem.

 

 

I dag er jeg hjemme med et sygt barn - det sker ellers aldrig, men bondemanden, som normalt er sygepasser, er på messe. Så mens lillepigen sover, har jeg været lidt i binderiværkstedet. Det er der kommet en krans ud af. Den er bundet af blød ene og pynter nu i al sin enkelhed på cykelskuret.

 



 

Det er også blevet til stjerner i lidt større format. Denne gang er det mosgrene fra vort gamle pæretræ, som er blevet brugt.



Mere naturpynt

 

Jeg har lavet små stjerner af grene fra hængebirken til det lille juletræ i drivhuset. Det passer rigtig fint sammen med kræmmerhusene af bergeniablade, som jeg viste i går.

 

Jeg binder først 2 trekanter af grenene, derefter sættes de 2 trekanter sammen til stjernen.

Det hele bindes sammen med vindseltråd - af det laver jeg også ophænget.

I dag fik jeg også sat de sidste løg - bedre sent end aldrig. Det blev også til to krukker med tulipaner, som nu skal overvintre i drivhuset.

Men sådanne 2 spande med jord ser lidt kedelige ud, så de er blevet pyntet med noget stedsegrønt fra haven, kogler, krans og små betongaver. Så er de fine at se på her i december.

Kræmmerhuse

Jeg er ret glad for pynt af naturmaterialer, så jeg har lavet kræmmerhuse af bergeniablade.

I efteråret plukkede jeg de brune bergeniablade og lagde dem til tørre. Dagen før jeg skulle bruge dem, puttede jeg dem i en spand med vand.

Efter et døgn i vand er de til at arbejde med. De må gerne dryppe lidt af, inden man begynder - nu er de nærmest læderagtige. Jeg rullede dem omkring et kræmmerhus af zink, for at få formen.

Dernæst tog jeg formen ud og pakkede kræmmerhuset ind i avispapir. Stilken stikkes ned i kræmmerhuset og formes som en hank.

Kræmmerhusene tørrede i 2 døgn.

Efter 2 døgn er de stadig en smule bløde.

De små kræmmerhuse har nemmest ved at holde faconen

Jeg gav kræmmerhusene lidt sølvglimmer - det er svært at se på billederne

Nu hænger kræmmerhusene og pynter i drivhuset. De vil få selskab af andet pynt i løbet af december.

Alt godt fra haven

Adventskransen er som altid lavet af materialer fra haven suppleret med pudemos og husløg. Fadet er også det samme, som vi har brugt de sidste mange år, et fad på fod i zink.
I år er der ikke tale om en krans, men derimod en rund dekoration. De hvide, høje,slanke lys tilføjer noget elegant til looket, synes jeg.

Vi plejer at tænde lysene, når vi spiser aftensmad. Så synger vi 'Så tænder vi et lys i kvæld'. Adventskransen er klar, flæskestegen er i ovnen og vi er klar til at stemme i! Glædelig advent!

Indvielse af drivhuset

I går aftes blev drivhuset indviet med manér! Der blev serveret æbleskiver, gløgg og varm cacao - og der var sågar fyrværkeri i baggrunden (der ligger et fyrværkerilager med ret til afprøvning nogen km herfra!). Inderkredsen - aka de glade givere af drivhuset: mand og børn - var inviteret, og der blev både skålet og holdt taler!

 

Det blev en hyggelig halv time i det nye hus - det er ikke helt nemt at fange stemningen på billederne - med blitz er der for meget lys, og uden dur det slet ikke!

Glædelig adventstid

Der er ét gøremål, som for mig varsler advent og skyder gang i julemåneden. Først, når det er gjort, kan det for alvor blive december, med alt hvad det indebærer. Dette ene gøremål er grandækning af mine svigerforældres gravsted.
Bondemanden og jeg har et fast ritual, vi kører i skoven og henter gran, det bliver klippet i mindre stykker  hjemmefra og sorteret. Dernæst går turen til kirkegården, hvor der arbejdes en times tid.
I år kom det til at se således ud:

Sidste år var det helt anderledes, det kan du se her.

Hvilken fryd!

For et par dage siden tvivlede jeg på, at jeg fik glas i mit drivhus i år på grund af den deprimerende kulde og stride blæst. Men mandag var vejret helt skiftet om, det var lunt og stille, så gik vi alligevel i gang. Og mandag kom der glas i taget:

Det gav blod på tanden, og i dag tirsdag brugte vi yderligere et par timer - og tada! Nu er der pludselig glas i mit drivhus - nu skal der indrettes og pyntes lidt til jul!

Hvilken fryd!

Endnu engang var solen gået ned, før vi var færdige, så I må nøjes med et billede af mit drivhus i solnedgangen!
Mine bekymringer med at arbejde med glasset blev i den grad gjort til skamme. Det var absolut den nemmeste del i 'sæt-drivhus-op'-disciplinen. Det gik som smurt, og alting passede perfekt.

Fryd, fryd, fryd!

Novemberkulde

 

Haven er for alvor ved at takke af for i år, kun magnoliaen har stadig lidt blade. Jeg er stadig ikke vinter-klar, men måske får jeg lidt gjort ved det i dag. Hvis jeg altså får mig taget sammen til at bevæge mig ud i kulden.

 

 

Haven i novembers blege sol, kun lærketræerne i baggrunden giver stadig en smule farve.

 

 

Det nye staudebed samler kræfter til dets anden sæson.

 

Egentlig var planen, at der skulle glas i drivhuset i denne weekend. Jeg har sat gummilister på alle profiler i løbet af ugen, en kold omgang - og ikke særlig optimalt i forhold til gummilisterne, som er ufleksible i kulden. Men vejret lørdag - blæst, regn og kulde -  og en vejrudsigt for søndag, som varslede kraftig blæst, fik os til at udskyde projektet. Så endnu engang går det trægt, for ikke at sige slet ikke! Til gengæld nåede vi et julemarked i går, og vi har også planer om et par stykker i dag.

 

Kamp til stregen

Efter aftensmaden i aftes blev bondemanden og jeg enige om, at vi da lige kunne samle vinduerne til drivhuset. Vi blev klogere! Indtil nu har vi syntes, det gik rimelig nemt med at samle drivhuset, hvis vi bare fulgte byggevejledningen slavisk. Men nu gik alt galt. Vi bøvlede og asede, lavede fejl og midt i det hele kom jeg til at træde i noget andet glas, som lå på gulvet - så der røg et par hjørner! Efter 2,5 time lykkedes det endelig at stå med noget, som lignede et vindue.

Her til formiddag gik vi med bævende hjerter ned til drivhuset for at forsøge at sætte det i. Og heldigvis passede det perfekt!

Så tilbage i køkkenet og sætte det andet vindue sammen - det tog kun 20 min, så var vi ude igen og få det på plads. Heldigvis havde vi lært noget af at bakse med det første, vi fik i al fald kamp til stregen lørdag aften!

I går hyggede yngstepigen og en veninde i skoven. De byggede en kattehule af de smukke blade, fordi de syntes, kattene skulle have en dejlig varm hule at kravle ind i. Kattene brugte flittigt hulen i går, mens pigerne var derude.

En kold og smuk morgen

Sikke en start på lørdagen. Rimfrost og sol - smuk, smuk novembermorgen!

 

Min tur rundt i haven går ned til drivhuset, for der er noget, jeg vil vise jer.

 I går blev jeg færdig med belægningen! Vi havde sol og tø i går, så det var bare at komme i gang. Det var næsten mørkt, da den sidste sten kom på plads. Det var en god fornemmelse, jeg er godt tilfreds med resultatet. Nu skal der fejes fugesand i, men det må vente på tøvejr igen.

 Næste skridt må jo være glas - en opgave jeg er en smule ydmyg over for - det er et skrøbeligt materiale, og vi har absolut ingen erfaring ud i håndtering af det. Det bliver tidligst næste weekend for min kommende uge byder på lange, lange arbejdsdage.

 

 Hængebirken er blevet glasseret i rim og står og stråler i solen.

 

Der er absolut lagt op til en smuk dag derude

With a little help

Tidligt fri fra job, højt vejr og solskin! En smule køligt, men lige dér hvor jeg havde aftalt en date med bondemanden, var der fuld sol og rigtig dejligt! Vores spot var selvfølgelig drivhuset, hvor planen var at rykke på den der gulvbelægning.

Første punkt på dagsordenen var at få afrettet det resterende sand. Der blev kørt mere sand ind, og jeg blev overladt til mig selv, for det med at trække sand af og få underlaget perfekt, fungerer ikke for en utålmodig bondemand, så dansen med brolæggerjomfruen fik jeg for mig selv.
Til gengæld serverede han kaffen, og så var vi klar!I dag skulle jeg ikke selv hente fliser i langbortistan, men de blev leveret inden for en arms længde, så jeg bare kunne koncentrere mig om at lægge dem. Og med en sådan hjælpende hånd gik det fremad.



Vi blev desværre ikke færdige, da klokken var 16.30 var solen væk, og jeg kunne ikke længere holde varmen, så det satte en stopper for dagens dont.

Ifølge vejrudsigten kommer vi ikke til at afslutte projektet de nærmeste dage: sne og frost bliver vist for stor en udfordring! Men hvor var det skønt at få lagt en god bid mere af gulvet - nu er jeg et par meter tættere på opfyldelsen af drømmen om drivhus.

Godt begyndt....

Jeg fik ikke gårsdagens ønske om tørvejr opfyldt - tværtimod! Det regnede i stride strømme hele dagen. Til gengæld trodsede jeg elementernes rasen, til jeg var gennemblødt og lidt til.

Jeg fik afrettet sandet i bunden af drivhuset og begyndt at lægge fliser.

Herregårdsstenene er genbrug fra en terrasse, vi havde tidligere. De har længe ligget stablet på gårdens materialeplads. De skal hentes på den anden side af alle vore bygninger i det fjerneste hjørne af matriklen i trillebøren. De er tunge, jeg kan ikke have ret mange ad gangen, så der skal trilles nogen gange frem og tilbage, før jeg er færdig - til gengæld har jeg ret afvekslende arbejdsstillinger i løbet af dagen...

Jeg håber at kunne fortsætte arbejdet i dag, først skal hele familien dog ud og samle ind til Dansk Flygtningehjælp. Det gjorde vi også sidste år, hvilket var en kanonoplevelse for os alle fem. I tilgift opdagede jeg nogle smukke og fantastiske haver i lokalområdet, som jeg ikke anede eksisterede. En enkelt af dem fik jeg mulighed for at besøge efterfølgende - det var en skøn have også ved nærmere eftersyn. Så jeg håber på en ny rute i år og flere frynsegoder i form af smukke haver!

Vi havde også et familieprojekt i går i haven. Alle mand af huse og ud i regnvejret - nogen under protest, men ud kom de. Årets første og formodentlig største indsats i projekt blade. Vi fik revet plænerne rene for de værste dynger af blade - der var mange. Nogen kom i bedene, men de fleste blev kørt væk.

Vi har 2 træer, som især er leveringsdygtige i massive lag af blade: egetræet midt i plænen og ahornen på legepladsen. Egetræets blade bliver ikke formuldet på en vinter, de er så tykke og seje, at det tager flere år. Men de er smukke, og de luner i bedene. Her er det det hvide bed med dyne.

I dag er det trods alt tørvejr indtil videre, men der er ikke meget lys over land. Haven har stadig lidt farve, og der er en helt særlig stemning. Jeg er slet ikke klar til vinter, der er løg, som ikke er lagt, og jeg vil gerne nå at klippe stauder ned - og de truer med sne og frost i næste uge. Det plejer dog, at lykkes alt sammen, så mon ikke det også gør det i år?

Tørvejr, tak!

Det går langsomt fremad med mit drivhusbyggeri! For langsomt, hvis I spørger mig. I det daglige kan jeg som regel ikke nå noget derude, så det skal klares i weekenderne, som hos de fleste med arbejde, børn og hvad har vi, tænker jeg. Men weekenderne er jo også fyldt alt muligt, så ind imellem føles det, som om det er gået helt i stå derude!
Men det er det trods alt ikke!

Sidste weekend fik vi gravet ud til bunden. for øvrigt en sej omgang, for endnu engang stødte jeg på millioner af rødder, sten og sågar en gammel hakke og en jølle (min mands dialekt - hvor jeg kommer fra hedder det en le). Men jeg kom i mål.

I går begyndte vi så at køre sand ind og komprimere det med vores hjemmegjorte brolæggerjomfru (vi hylder princippet 'Vi ta'r, hvad vi har').

Vi blev ikke færdige, det sidste blev smidt ind i mørke. Meningen er, at vi skal fortsætte i dag. Ja, faktisk har vi hele dagen, hvor vi ikke skal andet (hvilken luksus), men her kommer vi så til det med tørvejret! Det regner - og det regner temmelig meget, så foreløbig sidder jeg her....

Jeg vil gerne bede om en gang tørvejr!

 

I går nåede jeg også at få gravet mine dahlia op, skyllet knoldene rene og få lagt dem til tørre i fyrrummet.

Jeg må gøre mig lidt mere umage med dem i år, for sidste år endte det med, at der gik mug i dem, derfor er der ikke så mange. Til gengæld har de vokset sig store og flotte.