tirsdag den 29. november 2016

Mere naturpynt

 
Jeg har lavet små stjerner af grene fra hængebirken til det lille juletræ i drivhuset. Det passer rigtig fint sammen med kræmmerhusene af bergeniablade, som jeg viste i går.
 
Jeg binder først 2 trekanter af grenene, derefter sættes de 2 trekanter sammen til stjernen.

Det hele bindes sammen med vindseltråd - af det laver jeg også ophænget.

I dag fik jeg også sat de sidste løg - bedre sent end aldrig. Det blev også til to krukker med tulipaner, som nu skal overvintre i drivhuset.

Men sådanne 2 spande med jord ser lidt kedelige ud, så de er blevet pyntet med noget stedsegrønt fra haven, kogler, krans og små betongaver. Så er de fine at se på her i december.

5 kommentarer:

  1. Smart at pynte spandene, så kan de stå fint udenfor og se godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lidt fint med pynt fremfor bar jord. Og til foråret kommer belønningen!

      Slet
  2. Hvor er det fint med stjerner og kræmmerhuse i naturens materialer. Her blev løglægningen afsluttet i sidste uge, dog ingen i krukker, de kom allesammen i havens bede. Det ser fint ud du har pyntet spandende med løg. Dejligt med dit nye glashus i haven, så er der et sted der uanset vejret er dejligt at opholde sig, især når der er pyntet op som du har gjort.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dejligt at få de sidste løg i jorden - og skønt at der også blev til lidt i spandene. Vi havde stor glæde af løg i krukkerne i år, så jeg forsøger mig med dobbelte tulipaner i spandene i år - det bliver forhåbentlig smukt. Indtil da er de lidt kedelige, men med lidt pynt går de an. Det er så skønt at sidde i drivhuset og nørkle med pynt - når solen skinner, er der lunt derinde.

      Slet
  3. Hej Frede.Her lægger jeg også løg i krukker og stiller dem i drivhuset.......de kan jo ikke lide for meget vand om vinteren.
    Og fine stjerner af grenene.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet