Den er da fin, men den skal være hvid i det hvide bed
Når så også den bunddækkende rose 'Aspirin', som jeg også har plantet i det hvide bed viser sig at være mere rosa end hvid, så synes jeg, at det hvide bed bliver mudret - øv.
Nå, heldigvis er der meget andet at glæde sig over i haven:
Min første dahlia er sprunget ud. Da jeg kiggede til dem i starten af april, troede jeg ellers ikke, de blev til noget. De var alle blevet mugne. Der var ingen tid at spilde, så jeg plantede dem med det samme. Jeg ventede længe, og vi havde både let frost og sne, men pludselig skete der noget i bedet - den første grønne spire vise sig. Og efterhånden fulgte flere efter - og faktisk er de fleste af de mugne knolde kommet op og står store og skønne med mange knopper.
I det nye staudebed er hestemynten og solhatten ved at springe ud
Og kæmpe verbenaerne svæver smukt over det hele
I hønseskovbedet har Piilu haft det svært, begge begyndte fint, men visnede så helt ned. Siden har den ene rejst sig igen og blomstrer nu med ret små blomster. Der er også liv i den anden, men den er lille og uden knopper
Havelivet er ups and downs, sådan må det være, men det nu sjovest, når tingene lykkes! I dag er det lunt - luftfugtigheden er meget høj. Solen titter ind imellem igennem, og der en ganske svag vind. Bondemanden har kørt mejetærskeren i stilling, men det kræver vist noget mere vind og sol, før der kan høstes, men i det mindste regner det ikke!
Nej i dag er det tørvejr og lunt, det er skønt. Heldigt at dine dahliaer klarede det, det er værre med det hvide bed, du må have noget andet til det bed.
SvarSletTørvejret fik hurtigt ende - det har igen regnet i rigelige mængder...
SletPersonligt kan jeg ikke sætte mig ind i behovet for et rent hvidt bed. Jeg synes jo, farver bliver bedre i selskab med kontraster; sådan er vi heldigvis forskellige. Piuu beskar jeg kraftigt i år, og den var tvivlsom i lang tid. Nu blomstrer den med små blomster ligesom din.
SvarSletJa, heldigvis er vi forskellige. Jeg elsker det hvide bed om aftenen, hvor det lyser eventyrligt! Kontrasterne forsøger jeg at skabe med grønt, gråt og rødt løv - men når der sådan sniger sig rosa ind, så går det galt :-)
SletHej Frede.Øv med de roser.Men så må der om rokeres lidt i bedet.
SvarSletMen så er da godt at de fleste dahlia har klaret det.
Her er mine dahlia, jeg har sat i bedene blevet helt enorme.
Vi har haft det smukkeste vejr i dag efter 6 mm regn i nat.
Og det er helt OK.For har brugt hele ugen på at klippe ned og luge efter vores London tur.
Håber snart din bondemand kan komme til at høste.Knus Jette
Øv da med en forkert farve Rose men du finder nok på noget andet.
SvarSletHer har det også været varmt og med en uhyggelig høj luftfugtighed...ikke lige min kop te.
Hej Frede Øv, altså..jeg kan godt følge dig for det er da brand ærgeligt når man glæder sig til et smukt rent hvidt bed og så kommer der andre farver i. Jeg ville grave de roser op og komme dem i et andet bed og så se at få fat i nogle hvide..;o)så bliver du glad igen. Hvis du har brug for nogle navne på hvide roser, så siger du bare til.
SvarSletKh Fra Linda
Ja det er det dejlige ved en have, man kan altid lave om, så de ting, der ikke passet ind, kan flyttes. Er det ikke bare herligt.
SvarSletSkidt med de forkerte farver, du finder nok et andet sted til de lyserøde roser, og du kan let finde hvide roser. Held og lykke.
Hej igen. Glemte at skrive, at jeg kan anbefale Claus Dalby rosen.
SvarSletHej Frede!
SvarSletDen er ellers lækker den ferskenfarvede rose, men kan godt se den vil stikke af sammen med den rosa du også pludselig har fået. Flot hvidt bed, hvor der også sker noget ifht vibrationer.
Så godt at høre at dahliaerne(knoldene) godt kan selv om de er mugne, jeg kasserede alle mine af samme årsag, og på samme tidspunkt købte og plantede jeg nye direkte i jorden uden beskyttelse, og det virker også her, men var også langsomme til at stikke snuden over jorden. Planen er at mine skal forblive i jorden som et forsøg.
God ny og dejlig dag til dig:-))))
Kære Frede. Frem med skovlen og flyt de roser, når de forstyrrer. Det dur ikke at gå der og ærgre sig i aften nydningen.... Her skinner solen fra en skyfri himmel, i dag bliver det sommer. Vi var på tur i går, til Århus og se udstilling på MOMU (Moesgård museum). På vejen derop og hjem blev det naturligvis kommenteret, hvor der var skårlagt raps, hvor de var begyndte at høste osv... Min søn var med.. Jeg sender ønsket om sol og varme videre, så din bondemand kan komme i gang, de kan blive helt rastløse i den ventetid, vores bondemænd.... Dejligt at du har held med dine dahliaer. Kærligst Merete
SvarSletØv det var da lidt træls at roserne ikke er som man nu troede de var. Kønne er de men de virker sikkert forstyrende på det hele, så der er ikke andet for spaden frem og find et andet sted til dem.
SvarSletDet ellers flot ud, og dine Dahlia er utrolig flotte. Dejligt at de kom
Det med Klematis har jeg også oplevet at de visner, næsten alle med undtagelse af gruppen Montana er visnet, men ved ikke pga hvad.
Men som du skriver så er der så meget andet der er flot at kigge på.
Knus
Kirsten
Det var da surt med den rose...
SvarSletJeg har prøvet det med storkenæb...der skulle være sart/lyse i farverne....dem har jeg sat i mit "hvide/lyse" bed...og hvad sker der så i år...tja, den ene er dem var ret blå og den anden ret lillastribet....i hvert fald ikke de samme farver som dem jeg plantede for to år siden.
Imponerende dine dahliaer kom op trods mug :)
Jeg har købt to hvide roser til min hvide have hos Jas Roser, og han fortalte mig, at der findes ingen kridhvide roser, som jeg efterlyste. Jeg købte en hvid Jacques Cartier og en White Mayflower, så nu må vi se, om de er hvide nok. Ærgerligt med dine, men der er jo næsten ikke andet for end at flytte dem:) Smukke billeder;)
SvarSlet