mandag den 17. april 2017

Foråret: close up!

Jeg har holdt fri de seneste påskedage, både fra bloggen og havearbejdet. Dagene har budt på dejligt samvær med familien, udflugter og afslapning - og vi har nydt det!
Foråret holder dog ikke ferie! Og selvom det fortsat er køligt, så sker der alligevel noget derude.


Kvæden tiltrækker insekter og humlebier med sine små blomster.


En hvid tulipan med regndråber


Perlehyacinterne står fortsat og stråler med de små, blå blomster på rad og række.


Min magnolia er fortsat kun i knop, men det kan ikke vare længe - forhåbentlig bliver frosten ikke for hård ved den.


Ved drivhuset står potterne med de dobbelte tulipaner.


Jeg er spændt på at se dem, når de springer ud.


Kejserkronerne overser man ikke lige i disse dage - en fascinerende blomst, som passer sig selv.


Sikke en intens farve!

Én af fordelene ved det kølige forår er dog, at vi kan nå og nyde det hele godt og grundigt - blomsterne står forholdsvis længe!

6 kommentarer:

  1. Ja det har du ret i, det er lidt længere om at springe ud, når det er så koldt, så kan vi nå at nyde det. Godt der også blev tid til familiehygge, det samme for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der har heldigvis været tid til både have og familie!

      Slet
  2. Jeg er helt enig, det er dejligt at det hele ikke popper på en gang og er væk med det samme. Her har den også stået på afslapning, en del havearbejde samt forberedelse til den kommende uges undervisning. Senere kører vi et smut ind til vores datter og besøger hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været skønt med sådan en række sammenhængende fridage - der kan nås meget både af den ene og anden karakter!

      Slet
  3. Min største kejserkrone skal altid støttes, ellers vælter den. Jeg overvejer at grave løget længere ned til efteråret, for det må være fordi det ikke ligger langt nok nede mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, det har jeg aldrig prøvet. Mine kommer bare år efter år - i år er der lidt flere end sidste år, men egentlig har de været ret konstante. De står under en lille rødtjørn, måske den yder lidt støtte?

      Slet