mandag den 6. april 2015

Sikke en dag!

Endelig fik jeg både mulighed og vejr til havearbejde! Og sikke et vejr - det blev nogle skønne timer, hvor et par af de sidste bede fik tur. Bedene er ikke så store, men de var fyldte med de store egeblade, så det blev til nogle ture med trillebøren.

Sidst på dagen begyndte jeg et angreb på en dårlig samvittighed - vores hæk af sargentsæble! Hvert år gror græsset op i den, og jeg synes, det er så grimt, men det er svært at holde nede. Nu får hækken en sidste chance, jeg er gået i gang med at beskære den og hive al græs og skvalderkål op under den. Hvis ikke det bliver til at holde i år, er jeg bange for, at den må lade livet næste vinter, hvor vi skal i gang med en større oprydning i området!

Jeg nåede ikke at tage billeder i dag, men I får billeder af den gule anemone fra sidste år - lige nu står den på spring derude!




 
 

5 kommentarer:

  1. Hej Frede!
    Ja sikke et forrygende vejr, dejligt at være ude og rode i jorden.
    Nu har jeg hørt den med at sargentsæble er svære at holde fri af ukrudt to gange på det sidste, Fru Høneballe valgte at rykke hendes op. Jeg står her og har plantet en del af den slags hæk de sidste par år, fordi jeg er vild med dens egenskaber, sidste år såede jeg morgenfruer i bunden af et af hækstykkerne, det fungerede fint også selvom planterne stadig var/er små, men selvfølgelig skulle der luges til morgenfruerne havde overtaget, i år vil jeg også så noget i de nyplantede stykker, på sigt skal jeg finde en eller flere bunddækker.
    Egentlig var det jeg ville vide om sargentsæble hæk er sværere at holde fri af ukrudt end andre typer hæk?
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
  2. Hej Anette. Jeg er ret vild med sargentsæble - selvfølgelig når den blomstre, men kan også godt lide det vilde look, som ikke behøves klippes som traditionel hæk. Derfor valgte vi i sin tid netop den til hæk (for 10 år siden). Jeg har ikke den store erfaring med andre hække, vi har kun en gammel navrhæk. Den har vi klippet helt i bund, og der skal da luges, men når først bladene er sprunget ud, lukker den af for lyset, og så er græs ikke et problem. Sargentsæble bliver ikke tæt i bunden på samme måde, måske er det derfor. Hvis man er flittig til at luge, tror jeg, man kan sagtens kan undgå ukrudtet, men det har ikke lige stået så højt på min liste, og jeg havde troet, at problemet blev mindre i takt med at hækken blev større.

    SvarSlet
  3. Uha da... skal man kigge efter ukrudt!! ;o) Jeg har også en 3-4 år gammel Sargent Æble hæk, men den står i skel til en fredet mark og jeg kigger altså ikke efter ukrudt der. Den må klare sig og det ser det faktisk også ud til den gør. Egentlig er det en ekstra hæk vi har, så den står ikke rigtig i haven. (Ja, det lyder lidt kringlet...;o) Men jeg glæder mig også til den kommer i blomst, nu er den ved at være så stor at jeg regner med masser af blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. PS Dine gule anemoner er utrolig søde... :o)

      Slet
  4. De svivlgule annemoner er så fine, glæder mig til mine kommer i blomst.
    Sikke en udfordring med hækken.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet