onsdag den 9. april 2014

Sartgule skønheder

Mine fine sartgule anemoner er sprunget ud. De får mig altid til at tænke på min afdøde far, for jeg fik dem i sin tid af ham.






6 kommentarer:

  1. ej.... hvor ER de bare smukke og sikke mange du har af dem. Det må da være dem Frøken Solhat og jeg kalder svovlgule anemoner? Dejligt minde om din far :)

    SvarSlet
  2. Det kan sagtens være dem, der kaldes svovlgule anemoner. Det er nok mindst 15 år siden, jeg fik dem, så de breder sig ikke særlig meget - der er vel max 2 m2.

    SvarSlet
  3. Åh...du har også disse fine svovgule anemoner, de er så fine, man bliver så glad af at se dem. Jeg fik mine af en dejlig veninde og de er nu blevet til 2 store tuer, som jeg godt kan begynde at dele. Jeg kender godt det med blomster og ens forældre, jeg har nogle blå aurikler, som jeg værner meget om, da de stammer fra mine forældres have og ja jeg sender også altid en venlig tanke til min far , som er død, når jeg ser dem. Syntes at det er sådan en fin måde at mindes en afdød på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I min have står også det børnene kalder bedstefars træ, i mit hoved er det jo fars træ. Det er en rød japansk ahorn, som min far har drevet frem af frø fra et træ i sin egen have. Det træ er vigtigt! Vi var på et tidspunkt nødt til at flytte det, og det var med bævende hjerte. Det lykkedes heldigvis, det gik lidt i stå, men det står nu på havens hædersplads og vokser sig smukkere og smukkere - det er blevet vort gårdtræ.

      Slet
  4. Hej Frede hvor er de bare fine dine gule anemoner, skønne billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er rigtig meget forår over dem!

      Slet