søndag den 18. oktober 2015

Dagens dont

Lørdag viste sig fra den milde og dejlige side - al fald til havearbejde. Så da jeg havde aftjent min værnepligt hos bondemanden med regnskabet, var det bare med at komme ud.
I dag var det planen at få omrokeret i det hvide bed, så der også kom stauder i den nye del af bedet.


Så er der blevet delt og flyttet rundt - det er ikke fyldt, men det er helt godt, synes jeg.
I den gamle del af bedet har jeg flyttet stauderne et stykke ud fra muren. De trivedes ikke rigtig derinde, så i stedet har jeg plantet nogle aflæggere af min hortensia Annabelle og min brogede vedbend - så må vi se om det kommer til at fungere.


Her ses bedet fra den anden ende. Planen er, at 'hullet' til terrassen skal lukkes med en bane rionet, som skal beplantes med rosen Lykkefund.

Jeg nåede også at få sat de sidste tulipanløg i bedene, samt få fyldt 5 spande med løg, som nu står og venter på foråret!

10 kommentarer:

  1. Du har da rigtig haft travlt og det skal nok blive godt. Hvis du har bøvl med at det ikke vil gro ind mod huset var det en mulighed med en række fliser ind mod huset. Det har jeg selv mellem havestuen og et bed og er rigtig glad for det...let at vaske vinduer og at gøre bedet rent fra den side i stedet for at vade rundt i mellem planterne..bare et forslag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været i overvejelserne det med fliser, og hvis dette ikke fungerer, så bliver det nok løsningen.

      Slet
  2. Det bliver jo en ren lykkerus der ved terrassen, ved ikke om du har lykkefund i forvejen? for den er utrolig grokraftig, fik mig en i maj, nu skal jeg finde ud af at styre den bare lidt;-) Jeg planter også det mest tørketålende op af huset. Lækkert forår der er i vente hos dig, så langt er jeg slet ikke nået endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg har ikke Lykkefund i forvejen, men jeg har set den ved en del bloggere. Jeg er nok også nød til at styre den med hård hånd. hvis ikke den skal helt op over taget! Men jeg drømmer om dejlige dage der på terrassen med lyset flimrende gennem roserne :-)

      Slet
  3. Kan kun give Rita og Anette ret. Du har j haft rigtig travlt og det ser bare godt ud.
    Ja de steder oppe ved væggen kan være udfordringer som nogen gange kan være svære at løse. Jeg har en række der hvor det er galt, den er ca. 40 til 50 cm bred, og lavet af hugget granitsten som engang for mange år siden har været brugt som halve kantsten i Tønder. De er lagt ned sammen med de små brosten og i mellemrummet er der lagt en fiberdug og der ovenpå grus, som det vi bruger i gårdspladsen. Det er en skellinie så jeg ved ikke længere ind og jeg kan gå bagom bedet. Det dejlige er også at jorden ikke plasker op på væggen sokkel og mursten. Men der findes mange måder at gøre tingene
    Lykkefund det er en dejlig rose, som jeg også har palntet i min have i år, Jeg glæder mig til at den rigtig begynder at gro.
    Fortsat god søndag til dig Frede.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også smart med din løsning - og det med at jorden piskes op ad soklen kender jeg jo godt. Det bliver nok noget i den retning, hvis ikke det her lykkes. Jeg glæder mig rigtig meget til Lykkefund, den ser så smuk ud!

      Slet
  4. Hej Frede.Der sker da noget hele tiden hos dig................................så du skal nok komme i mål inden vinteren.
    Elsker hvide bede.Og har lige omrokeret i mit.
    Har også set Lykkefund hos flere bloggere........................og den bliver rigtig stor..Men smuk er den.
    Hvad skal der gro i dit jernstativ ?Gætter lidt på en rose.Har jo en Constance Spry i mit stativ.
    Er selv lige blevet færdig med at lægge løg her i formiddag......................også i krukker.
    Rigtig god søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal være en hvid rose i stativet - og en enkelt klematis - jeg håber, de kan trives der.

      Slet
  5. Det bliver da skønt at kunne sidde på terrassen og dufte Lykkefund... :)

    Jeg er også gået i gang med at lægge løg i potter. Tror jeg har lagt 4-500 i dag....men mangler da stadigvæk 1000-1200 vil jeg skyde på. (Det skal dog lige indskydes, at en del af løgene er "børneløg"...dvs. de næppe giver andet end blade de næste par år...men så skulle de også gerne have vokset sig store.

    Fortsat god søndag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold nu op - alle de løg du skal lægge! Jeg har kun lagt godt 200, men kunne godt have lyst til lidt flere! Men jeg kommer ikke op i nærheden af dig. Selvom det er børneløg, skal de jo ned i jorden, sikke et stort arbejde - fortsat god arbejdslyst!

      Slet