torsdag den 15. oktober 2015

Gode sager

Planen i går var jo egentlig at få hækken plantet, og jeg fik da også gravet renden og sat nogle meter hæk, men der kom gode sager med posten! Jeg modtog 2 Jaxques Cartier roser og nogle rosa alliumløg - så det var jeg jo nødt til at få i jorden! Så jeg fik sat Gracefull Beauty, Unifolium og Pink Jewell og så selvfølgelig Jaxques Cartier i mine nye bede.



Og da jeg nu havde gang i min nye løglægger, fortsatte jeg med nogle tulipanløg. Løglæggeren var egentlig et godt bekendtskab, i hvert fald til at lave fine huller med, men ih hvor jeg bøvlede med at få jorden ud igen! Jorden pakkede sig, sikkert fordi den er fugtig - er der mon nogen, som har et godt trick?



Jeg havde printet en seddel ud med billeder af de forskellige tulipaner, for ellers kunne jeg ikke huske, hvad der var hvad! I går fik jeg sat Groenland og Purple Prince i bedet med hosta. Så mangler jeg Royal teen, Page polka og Don Qichotte - hvoraf nogle skal i krukker.


Pigerne skar græskarlygter, de blev ret fine.




I dag satser jeg på at blive færdig med hækken....

9 kommentarer:

  1. Kære Frede. Sikke mange herlige planter og løg. Jeg kan allerede se det hele for mig, alle de runde kugler der nærmest svæver over de andre. De er så flotte, uanset hvilken farve de har.
    Jeg har forsøgt mig med en løglæggeren, men vores jord er for fed og jeg kunne ikke rigtig bruge den, så jeg har givet den væk til en som bor på mere lette jorde. Så jeg bruger min planteske, det kan godt være hård specielt på denne tid af året, hvor jorden er meget tung og klæber sammen.
    Håber at du når dit mål med hækken men husk rom blev ikke bygget på en dag, og der er heldigvis mulighed for at sætte hæk i et stykke tid endnu.
    Iøvrigt er ungernes græskarhoveder søde og indbydende.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nåede desværre ikke at lægge flere løg i dag, så mit fortsatte forsøg med løglæggeren må udsættes lidt - den burde kunne bruges her, for jeg har næsten rent sand...men det pakker jo også, når det er fugtigt. I dag har det været skønt solskinsvejr, så nu blev jeg færdig med hækken. Det holdt lidt hårdt, men det lykkedes!

      Slet
  2. Hej Frede, gode køb du har gjort :o) de Cartier roser er så smukke, det bliver så flot dit nye bed, efter hvad jeg kan huske så har du plantet meget i de rosa toner, lige min farve :o)
    Løg læggeren har jeg også prøvet, den duer ikke i min lerjord. Jeg blev så tosset på den at den røg over skulderen og så gravede jeg løgene ned med en ske :o)
    De er så hyggelige dine græskar.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hovedfarven i bedet er nemlig rosa og pink - med et par drys af lilla og sågar rødt, jeg er meget spændt på at se, hvordan det ser ud. Jeg er ikke så god til at planlægge det med blomstringstider osv., men nu er der da både tulipaner i foråret, allium senere og også nogle efterårsblomstrende stauder, så lidt blomster bliver der vel hele vejen?

      Slet
  3. Lækre sager du har fået i jorden, det skal nok blive flot. Græskarlygterne er meget fine.
    Jeg har ikke forsøgt mig med løglægger, måske kan den godt bruges hos mig, jeg har ikke så fed jord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg skulle vist have spurgt om erfaringerne med løglæggeren, før jeg købte, for det lyder ikke til, der er så mange, som har haft en store glæde af sådan én ;-) Min skal have en chance mere, for jeg har nemlig også sandet jord, så måske er der håb?

      Slet
  4. Hej Frede.Ja !!! den løglægger har jeg også her.....................men bruger den slet ikke.Jeg har lerjord,og al jorden bliver siddende derinde.Så nu bruger jeg en spids skovl.
    Med de to roser ag de smukke løg kan det da ikke undgå at blive et smukt bed.
    Og godt at du er blevet færdig med at sætte hæk.................for vejrudsigten lover da ikke så godt vejr.
    Fine græskarlygter dine piger har lavet.
    Rigtig god weekend. Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har haft meget fint oktobervejr, men jeg kunne sagtens bruge noget mere! Dejligt at hækken er på plads, og i går fik den også vand ovenfra, så håber jeg, den kommer godt i gang. Egentlig er jeg ikke vild med at klippe hæk, men jeg kan godt lide, der er en ramme omkring haven af en art, og så bliver det altså hæk her.

      Slet
  5. Der er vist rigtig dømt efterårs-have-hygge hos dig. Herlige projekter og godt at hækken også kom i jorden. Det er med at nyde hver en time man kan nå i haven, syntes der er mange projekter og vi ved jo aldrig hvornår vejret slår om til sofahygge. ;o)

    SvarSlet