Jeg begyndte ved vores indgangsparti ved bagdøren. Her er der en minigårdhave mellem hus, garage og plankeværk mod legepladsen.
Først en række førbilleder:
'Gårdhaven' med fliser og et enkelt højbed.
I år bliver det alvor for sandkassen (den lave kasse med låg). For et par år siden ville jeg inddrage den i mine aktiviteter, da ungerne ikke brugte den mere. Jeg fik den også tømt for sand, men så indløb alvorlige protester fra både mand og børn - de var overhovedet ikke færdige med sandkasseleg. Jeg bøjede mig for overmagten og fyldte nyt sand i. Med det resultat, at INGEN har leget i den siden. Så fra i år er den min, og den skal bruges til en lille skærehave.
En ret trist omgang.
Heldigvis kan der hurtigt ske noget, og her er resultatet efter noget oprydning:
Under de visne pinde spirede lodden løvefod og akelejerne lystigt - dejligt gensyn!
Mens jeg gik derude, fik jeg jo mange gode ideer til nye tiltag - jeg er f.eks. træt af den bare mur. Det kunne være fint med et espalieret frugttræ der.
Ja det er dejligt at komme i gang i haven igen. Det var lidt blæsende i dag, jeg gav også fortabt midt på eftermiddagen.
SvarSletJa, selvom jeg gav mig til at rive plænen, og jeg dermed godt kunne holde varmen, var vinden alligevel for kold.
SletDet kan hurtigt pynte på et område af haven, når man først kommer i gang :-)
SvarSletGod ide, at du endelig får lov til at overtage sandkassen!
Denne gang spøger jeg slet ikke om lov! Nu ta'r jeg den bare!
SletDet er så dejligt at komme ud på denne her årstid, hvor det hele er bart..så kommer man nemmere på nye tiltag og får masser af ideer.
SvarSletDer er dejlige muligheder i den sandkasse, jeg er spændt på at se hvad du finder på.
Og hvor er det blevet sødt med de små krukker, nu kan du godt byde foråret velkommen :o)
Havehilsner fra Linda
Ideer er der nok af - men kræfter og økonomi bremser en del af dem, synes jeg. Men pyt, det går jo alligevel, og lidt har jo også ret!
SletHej Frede Det var da en forårsopfriskning, rigtig fint med de små drivhuse. Det bliver ren idyl med skærehave og frugttræ. Er det sydmur? Kunne være flot med ferskentræ. Kh Tina
SvarSletJa, det ville være så fint med et ferskentræ, men det er mod vest, og der er en hel del slagskygge fra huset, så jeg tror ikke, uden dog at vide ret meget om det, der er varmt nok?
SletSå fint der er blevet og ja her kom der også en iskold vind ud på eftermiddagen, men nåede da en del inden jeg også smuttede ind
SvarSletDet var bare dejligt at få begyndt i det skønne solskin - så er også jeg i gang!
SletDet bliver dejligt med blomster i den gamle sandkasse.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Ja, det bliver skønt med en skærehave, det er nogen år siden (læs 10..) siden jeg sidst havde sådan en. Det svære bliver at begrænse sig og vælge ud.
Slet