Et nyt forsøg

Jeg har i flere år nu forsøgt at finde det perfekte sted til at dyrke tomater på friland. I år bliver forsøget gjort på terrassen. Udfordringen her er, at det er en overdækket terrasse, så jeg skal for alt i verden passe vandingen. Heldigvis er det ret tæt på den nye vandhane.

 Tomaterne er blevet plantet i zinkspande, og kanden er fyldt med vand, så det er lige til at gå til. Snoren er fastgjort i loftet, så de kan bare gro, kan de!

Bedet ved vejen er ved at gro til, jeg er rigtig glad for udtrykket i det blandede bed.

Lige nu er det allium, som tiltrækker sig opmærksomhed, men der er mange andre gode sager!

Et andet sted i haven må jeg præsentere: Bedstefars træ!

Et højt skattet træ i haven er Bedstefars træ - en rød ahorn. Jeg har fået den af min far, som selv har fremelsket det fra et frø, hans eget træ kastede i haven. Min far ville være fyldt 100 år her i sommer, og mit træ har virkelig fået fodfæste! For en del år siden blev træet flyttet i vores have. Før stod det nede i haven, lidt klemt. I hjørnet af haven stod en megastor elm, som var født med gården. Kæmpen, som var 150+ år, blev ramt af elmesyge og blev fældet. Sorgens dag. Men enhver ændring giver nye muligheder! Vi fik lys og luft ind i haven fra den kant, og vi flyttede bedstefars træ op i hjørnet som nyt gårdtræ. Det var vokset lidt skævt, så det blev plantet lidt dybt for at udligne skævheden.

Det er blevet passet og plejet, og endelig tager det rigtig ved. Nu er kronen fuld, og det vokser for alvor. Jeg elsker det træ, det danner hjørnestenen i gården, og min far ville, vi skulle have det. Min far døde for 9 år siden efter at være invaderet af Alzheimers, men hans træ står i min have og trives!

 I højbedet uden for køkkenvinduet trives de blå farver lige nu i form af  akelejer og  stedmoderblomster, snart bidrager også purløgens blomster til festlighederne. Jeg stornyder bedet  både ude- og indefra - ind imellem er der persille og masser af løvefod!