mandag den 3. oktober 2016

Festivitas

Der har længe været stille på bloggen - det har været travle tider! Haven har været forsømt, og den har manglet vand. Nu har vi igen fået regn, så nu kan jeg komme i gang med at flytte og plante nyt - det bliver godt!

Selvom haven har været forsømt i august og september, lagde den alligevel blomster til festivitas i anledning af min runde fødselsdag, det blev fejret i lørdags.

Festen var lidt anderledes, budgettet skulle holdes i bund, så vi lånte et lokale på skolen og hyldede princippet: 'vi ta'r hvad vi har' - og fantasien måtte i sving! Jeg ville gerne have det lidt cafeagtigt. Underdugen var almindeligt brunt papir og midt på bordet en rest tapet. Lysestagerne var smukke birkestammer, venligst udlånt til mig til lejligheden. Chipsene kom i brune papirsposer, og blomsterne stod i div. glasvaser fra gemmerne. I vaserne var der blade fra iris og dahlia.


I et hjørne af salen var der indrettet et sofahjørne, og rundt om i rummet var der nogle store dekorationer i zinkspande. I dem havde jeg stukket nogle japanske pileurt grene, kæmpe verbena, blade fra dunhammer og som fine farveklattet nålet dahliahoveder på. Spandene var fyldt med sand fra sandkassen.


Festens koncept var også lidt alternativt. Gæsterne var ikke inviteret til middag, men de blev modtaget med ild i bålfadet i skolegården kl. 19.30, og aftenens servering var lune snacks af forskellig slags samt fri bar! Så gik snakken ellers, der var lidt underholdning og en enkelt fællesdans, senere kaffebord med hjemmebagte æbletærter, lækker lagkage og småkager - og så blev der skruet op for dansemusikken og tændt for diskokuglen i loftet!

Det blev en dejlig aften i selskab med venner og familie!

P.S. Bloggen har ikke haft godt af pausen! Min blogroll er forsvundet, så jeg skal i gang med at gendanne den - det kommer nok til at vare lidt, før den er på plads!

14 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt ud, du har rigtig pyntet op.
    Du er ikke den eneste, der har mistet din blogrulle, vi er flere, det er gået ud over, en enkelt har klaget til blogger. Jeg får heller ikke lige lavet min, det er ret irriterende, at de laver om på vores blogs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv da med de blogrolls - jeg har været temmelig fraværende på blogsene på det seneste, så det er slet ikke gået op for mig, at det var et generelt problem. Det er ´noget af et arbejde at få den op igen, det må være et projekt til en regnvejrsdag!

      Slet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud. Jeg er ret vild med de store dekorationer du har lavet...syner virkelig af noget i rummet selv om de jo er ret enkle...det er bare lige med at få ideen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev også ret glad for de store dekorationer - det tager lige noget af institutionspræget! I det hele taget er rumdekoration slet ikke så tosset til sådan en fest, det giver lige noget ekstra! Og de er nemlig meget enkle og tog ikke ret lang tid at lave - og materialerne er jo lige uden for døren, skønt!

      Slet
  3. Hej Frede.Det lyder til at du har haft en dejlig fest........og brugt fantasien med hensyn til bordækning.
    Kan også godt li dine dekorationer på gulvet.
    Og surt at du også har mistet din blogliste.Men har et godt råd.
    Gå ind på Danske Haveblogs.Der ligger alle de sidste nye indlæg.
    En forsinket tillykke med den runde dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Genialt råd med danske haveblogs - det må jeg gøre en regnvejrsdag! Det har været sjovt at udtænke pynten mm - og det blev ret godt. Det er svært at gengive helt godt i billeder, men gæsterne var ret begejstrede for cafeen!

      Slet
  4. Det er ikke længe siden jeg kiggede om jeg havde glemt at få din blog på min liste, da jeg havde kludder i det hele, men kunne opdage at du stadig har blog:-)) og nu kan jeg læse du bare har haft travlt:-)

    Jeg er ganske enkelt vild med med hele din pyntning af rummet, både due, dekoer med mere, alt er i top, og oser med fantastisk stemning-sikke en fest!

    Hyg dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, jeg er her endnu - men august/september er bare altid travl. Nu håber jeg tempoet kommer lidt ned igen, så der også bliver til både andres og egen blog! Tak for de pæne ord - jeg var også selv godt tilfreds med stemningen.

      Slet
  5. Jeg er også vild med dine dekorationer og den måde du har gjort det anderledes med cafe og pynt, det har helt sikkert været en dejlig fest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det var en dejlig fest, synes jeg - hyggeligt og med en masse snak - jeg er ikke helt ovenpå endnu, men det hjælper efterhånden!

      Slet
  6. Det ser da så hyggeligt ud! Godt du havde en fin fest - og til lykke!

    Jeg er kommet tilbage i blogverdenen med en ny blog, og hvis den må komme på din blogliste (hvis du orker at gendanne den), bliver jeg glad :-)

    www.mitlandliv.dk

    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Nana, jeg er så glad for, du har startet bloggeriet igen, jeg har fulgt med på din nye blog fra starten (hurra for facebook!), og selvfølgelig kommer du med på min blogroll, når den genopstår!

      Slet
  7. Tillykke. Sikke fine rammer du havde skabt om festen. Det ser super hyggeligt ud, god ide med cafe stemningen. Skønne dekorationer.
    Min blogroll er også forsvundet, så jeg er i gang med at lave en ny.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er også gået i gang - jeg får ikke besøgt så mange blogs, når den ikke er der - og det går virkelig ikke!

      Slet