Efteråret stråler på sin hel egen måde, i forfaldet er der skønhed. På tur rundt i haven er der mange smukke motiver.
Himlen hænger helt nede ved jorden, det er diset og vandkoldt
Men smukke farver er der nok af - her et bergeniablad
Astrid Lindgren blomstrer stadig flittigt
Dette er en ny staude, men jeg ved ikke hvilken - nogen, der kan hjælpe?
Den er meget smuk
Bag hønseskovbedet, hvor skovstien begynder, er hønsehuset kommet væk. Det er rejst videre til et sted, hvor nye høns flytter ind. Så her skal ryddes op og plantes.
Ved bagdøren står lidt efterårspynt
Den bunddækkende rose 'Aspirin' er sart og næsten hvid
Mit kamera er gået i stykker, så jeg skal have et nyt. I dag har jeg lånt datterens kamera, det er bedre end mit, men jeg kender det ikke helt godt endnu.
Skønne farver du viser. Det er en tudselilje du viser. Den har jeg også. Den er fin i efteråret.
SvarSletTak, Gitte - jeg havde en mistanke om tudselilje - jeg har vist købt den hos Rita, og hun viste for nylig en lignende. Tak for hjælpen!
SletNetop en tudselilje ja, men det har du jo fået at vide. Ja forfaldet er smukt med de fine farver. Så får du også en lille skov, mon ikke vi får mere at se til den.
SvarSletJa, det er noget tid siden, jeg viste noget fra min skov og skovsti - jeg lavede stien i vinters og har løbende plantet lidt derinde. Glæder mig især til vintergækkerne kommer igen!
SletÅh... Så dejligt med disse billeder. Så er efteråret ikke så slemt.
SvarSletTudseliljen er rigtig smuk.
Nogen gange er det godt at fokusere på nogle detaljer, når helhedsbilledet er temmelig tungt og mørkt! Og der er heldigvis nogen rigtig fine detaljer lige nu - og solen kom faktisk også frem en overgang her!
SletDer er virkelig så mange skønne motiver lige nu. :o)
SvarSletNemlig, det er slet ikke så tosset!
SletEfteråret er vidunderligt smukt, også i din have:-) Fik en poetisk tankegang ved dit indlæg.
SvarSletÆv med kameraet, men heldigt du kan låne.
Det er smukt på sin egen måde - og en smule trist!
SletHvor du altså bare går til den i haven :o)) Tudseliljen er smuk, sådan en må jeg se om ikke det er muligt Rita får til foråret når jeg skal besøge hende.
SvarSletDen lille Aspirin er fin og lækker i farven :o)
Rigtig god dag til dig.
Kh Linda
Tudseliljen er helt ny for mig, jeg tror aldrig, jeg har set den før - men den er meget smuk. Aspirin er meget flittig til at blomstre, den er et fint bekendtskab. I går var jeg i Bilka og fik billige planter med hjem - dem skal jeg ha' plantet i dag! Så det skal nok blive en god dag!
SletFine efterårsmotiver du har skudt.
SvarSletJeg har jo et ambivalent forhold til efteråret. Jeg synes de brændte, glødende farver er smukke...men kan godt blive lidt trist ved tanken om, at de bliver afløst af sorte, brune og kolde blå farver inden længe.
Så er det nu godt, de første løgplanter allerede begynder at skyde i januar :)
Jeg har det nok som dig, efterår er lidt trist, men jeg tvinger mig selv til at se det smukke og glædes over det. Jeg frygter november, men du har jo ret - come on - allerede i januar sker der noget i haven igen - det må jeg holde fast i!
Slet